Da det er hårdt at være guide hele tiden, havde jeg fået fredag fri ;o) Så jeg havde bestilt plads på en tur til Isla Tortuga, hvor jeg skulle ud at snorkle. Efter morgenmad drog jeg af sted, og mutter og Lillian gik til stranden. De to tøser havde fået buddet om at komme med, men de havde hverken lyst til at snorkle eller at sejle i speed-båd! Jeg kom med båden fra stranden, hvor vi sejlede ud over bølgerne til det åbne hav. Båden var ikke så stor og det gik for fuld skrald, så det hoppede en del...og jeg blev hurtig enig med mig selv om, at det vist var godt jeg ikke havde fået overtalt de to damer til at tage med mig! Efter en times tid ankom vi til Isla Tortuga, hvor vi havde en halvanden times tid, til at solbade, købe souvenirs eller hvad vi nu havde lyst til. Jeg smed mig på stranden, cremet ind i min faktor 60 fra top til tå.
Jeg havde snakket med et par på bådturen, som dem lå jeg med på stranden. Omkring middag var der frokost, hvor vi fik grillet kylling og kartofler. Derefter havde vi endnu en time på stranden inden vi tog ud for at snorkle. Stranden var rigtig flot og vandet var rigtig lækkert at bade i, det var bare lidt ærgerligt, at der var så frygtelig mange turister. For der kom en masse både og dumpede turister af hele tiden, så det var ikke så hyggeligt og afslappende, som man kunne have ønsket sig. Klokken 14 sejlede vi ud for at snorkle, nær nogle klipper. Der var en del bølger, så var lidt hårdt, selvom vi havde svømmefødder på. Jeg fik set en del fisk, men det var ikke nær så flot og farverigt, som i Panama. Om det var bølgerne, frokosten eller bådturen, ved jeg ikke, men min mave begyndte at køre rundt og jeg fik kvalme. Så jeg snorklede kun 15-20 minutter, inden jeg atter gik op i båden. Jeg prøvede at samle mig en smule, men havd
e det godt nok skidt....ret så ærgerligt. Pigen, fra parret jeg havde snakket med, kom op lidt senere og hun gav mig en pille, da hun også selv til tider havde problemer med maven. Pillen hjalp heldigvis, og kombineret med at vi begyndte at sejle igen og ikke lå stille og gyngede, fik jeg det noget bedre. Jeg var atter tilbage i Montezuma omkring klokken 16, hvor jeg mødtes med mor og Lillian. Vi gik hjem til vores hytte og fik os et lækkert bad og slappede lidt af, inden vi gik ud og fik os noget aftensmad. Jeg var stadig lidt vissen efter bådturen, så jeg gik ikke så sent i seng. Det havde ellers været en rigtig dejlig dag og både tøserne og jeg havde vist nydt en dag hver for sig. For selvom det er dejligt med gæster, så er det altså også lidt hårdt at være guide!