Onsdag var pigernes sidste dag hos mig, så efter morgenmad var mor og jeg oppe og siger farvel til et par af pigerne. Vi fik også snakket med Leif, da vi skulle hjem til ham senere på dagen. Vi gik hjem, hvor Lillian stort set var færdig med at pakke. Mor begyndte også at pakke hendes ting, så det var gjort. Jeg gik alle mine ting igennem, så jeg kunne sende lidt sager med retur til DK....filmruller, rejsebøger, souvenirs og lidt andet skrammel. Da det var gjort gik vi ned i byen, for at købe lidt småting og få frokost. Om eftermiddagen stod den som sædvanligt på afslapning med kryds og tværs og soduko på terrassen. Vi fik os smidt i bad, inden vi gik ned til porten klokken 19, hvor Leif skulle hente os. Den blev dog omkring 19.20 inden han kom, da han havde været til fodbold. Da vi kom hjem til Leif satte vi os uden for og nød en øl og lidt snacks inden aftensmaden. Nadia havde lavet noget lignende lasagne, men med spaghetti i stedet. Dertil var der salat og hvidløgsbrød...rigtig lækkert. Mor og Lillian fik også hilst på Anni, der dog hurtigt kom i seng, da hun var træt. Vi ringede efter en taxa, for at komme hjem, da vi jo alle skulle tidligt op torsdag, for at være i lufthavnen klokken 6.30.