11. februar 2008

Uge 6

I denne uge har jeg haft en plan for hele ugen, med hvem jeg skulle arbejde sammen med. Mandag morgen startede jeg ud med at arbejde sammen med Joe Real der står for blandt andet Kalanchoë. Jeg blev sat sammen med en dame og vi sammenplantede gerbera det meste af formiddagen. Over middag omplantede jeg Kalanchoe. Mella kørte mig hjem efter arbejde, da Sture havde lidt ekstra at se til. Så jeg forberedte aftensmad, så det var klar til han kom hjem.
Tirsdag skulle jeg arbejde sammen med Jose Luis, der står for størstedelen af kulturene hos Clearwater. Vi gik gennem husene for at tjekke alt forløb planmæssigt og så var jeg med til et møde. Jeg fik frokost sammen med Cynthia, på Subway...mums. Over middag stak jeg begonia sammen med nogle mexikanske piger. Efter arbejde var vi ude at handle, og resten af aftenen gik mere eller mindre med tv. For tirsdag var ”Super Tuesday”, da omkring 20 stater skulle stemme på deres kandidat til præsidentvalget, så vi var spændte på at se om Hillary eller Obama ville komme i front. Vi blev dog ikke meget klogere, da de var lige hele aftenen. Til gengæld fik det tyndet ud i republikanerne, så det var McCain der kom i front.
Onsdag var jeg sammen med Bob, Joe og Jose Luis i Kalanchoë. For kvaliteten af Kalanchoë er desværre ikke så god her, så jeg har fået til opgave at hjælpe dem tilbage på sporet, med hjælp fra DK. Så jeg havde fået en masse spørgsmål fra Finn hjemme i DK, som jeg skulle have svar på, så vi kunne finde ud af hvad der skal ændres. Bob går meget op i tingene skal være super-duper, det tror jeg også Joe gør, men han tager det ganske personligt, at jeg kritisere og spørger ind til Kalanchoë. Så det er lidt svært at samarbejde med ham, men jeg håber, at han forstår jeg er her for at hjælpe, da det jo gerne skulle være i alles interesse Kalanchoë kommer ”back on track”. Clearwater producerer Knud Jepsen a/s' sorter (Kalanchoë Queen), så det er jo dårlig reklame for Jepsen, hvis kvaliteten ikke er for god....og også en dårlig handel for Clearwater selv. Mødet gik nogenlunde, og jeg fik de svar jeg skulle bruge, så jeg kunne skrive hjem til DK. Så jeg er rigtig blevet ”mellemmand”. Onsdag efter arbejde var vi ude og handle, og derefter stod den på en times power-walk, inden aftensmad.
Torsdag gik det meste af dagen med endnu engang at undersøge Kalanchoe og tage en masse billeder hjemtil. Jeg fik også forberedt nogle prøvesprøjtninger vi skal have testet af. Efter arbejde var der atter power-walk på programmet, inden aftensmad og afslapning foran tv'et.Fredag var min egen projektdag på arbejde, så jeg fik sprøjtet Kalanchoë sammen med Joe. Derudover var jeg med Shane der er vedligeholdelsesmand ude og købe en cykel til mig. Vi skulle lige gøre holdt et par forskellige steder undervejs, blandt andet ved hans hus, så han kunne vise mig sine to Corvet's og sin Harley Davidson! (Boys and their toys). Da vi nu var på vejen gjorde vi holdt og fik frokost. Da vi kom retur fik jeg prøvet min nye cykel af, så nu er jeg flyvende. Jeg ”fik lov” af Sture, til at cykle hjem fra arbejde, så jeg kunne se hvor lang tid det tog og prøve cyklens 21 gear af. Det tog kun 25 minutter, så den tur kan jeg jo sagtens tage hver dag....og med power-walk oven i, ender det jo med at jeg bliver klar til bikini-sæsonen ;o) Da Sture kom hjem gik vi en god lang tur, inden jeg gik i køkkenet. Det var min maddag, så vi fik pasta med salat og kødsovs...og rødvin. Omkring klokken 20.30 kom Leif på besøg, så han fik også lidt aftensmad inden vi gik i krig med ”Pretty Woman”. Det er det man kalder en hyggelig fredag aften :o)