Mandag arbejdede jeg sammen med José Luis, hvor vi tog nogle EC-pH målinger, som Bob havde bedt om. Om eftermiddagen deltog jeg i et salgsmøde, hvilket var ganske interessant, nu påsken står for døren og alt helst skal klappe. Efter arbejde cyklede jeg ned i byen og købte et påskekort til familien, nu jeg ikke kan komme hjem og deltage i den årlige påskeforkost :o( Da jeg kom hjem løb jeg en tur og lavede aftensmad til Sture, der havde en lang dag på arbejde, pga påskeplanlægning. Om aftenen skrev jeg kort hjem og snakkede med Leif, inden det blev sengetid. Tirsdag arbejde jeg på protokollen jeg skal lave om liljerne. Jeg fik også skrevet denne måneds indlæg til Gartner Tidende. Jeg kørte med Cynthia på posthuset, så jeg kunne få postet min hilsen til DK. Jeg udførte også en lille demonstration for Bob, José Luis og Joe Real, så de kunne se hvordan jeg bruger min EC-pH måler. Efter arbejde løb jeg atter en tur, og Sture og jeg så tv om valget. Onsdag, torsdag og fredag arbejdede jeg også med protokollerne og løb efter arbejde. Der sker jo ikke så meget i min fritid, ud over weekenderne, så der er ikke så meget at skrive ;o) Fredag aften kom Leif på besøg. Vi var dog ikke så sent oppe, da vi skulle tidligt op 
lørdag. Lørdag morgen stod vi op klokken 5.30, da vi havde en reservation til faldskærmsudspring klokken 8! Leif havde bestilt tandemudspring til Karen og jeg, så jeg glædede mig rigtig meget. Leif og David kunne desværre ikke springe, da det er over ½ år siden de sidst har sprunget, samt de skal have pakket deres faldskærme professionelt inden næste udspring. Så de blev på jorden og tog billeder. Karen og jeg blev spændt i seletøjet og fløj af sted i en bette flyvemaskine med hver vores instruktør og en kameramand. Vi var så heldige med vejret, da det var skyet inden vi tog afsted, så vi var ikke sikre på hvor højt vi kunne komme op. Men skyerne forsvandt og vi kom op til 13.000 fods højde (knap 4 km), hvor vi havde en fantastisk udsigt. Kameramanden kravlede ud på siden af flyveren og bagefter var det blevet min tur. Jeg nåede slet ikke at være nervøs over at skulle springe ud af flyveren, før min instruktør havde skubbet os ud over kanten og kameramanden sprang efter os. WEEE...vi snurede rundt et par gange inden vi hang stabilt i luften. Vi havde omkring 45 sekunders fritfald (med 190 km i timen) hvor vi nød udsigten og vinkede til 
kameramanden. Så trak min instruktør i snoren og skærmen foldede ud. Jeg fik lov at hjælpe med at styre os ned, jeg blev dog en smule ”køresyg” da instruktøren snorede os rundt. Men det var utrolig flot og jeg nød hele turen...er vildt overrasket over jeg ikke var nervøs over det. Min instruktør styrede os mod landings-sandkassen, hvor vi havde en perfekt stående landing. Karen landede kort efter og Leif og David kom os i møde. Leif tog billeder af mig på vej ned og var rigtig stolt af mig, at jeg havde turde gøre det! Min instruktør og jeg var også enige om at det var gået rigtig godt....så kan være jeg skal prøve det igen en gang ;o) Jeg fik en DVD af springet og bagefter kørte vi hjem af og vi frokost på vejen. Vi handlede også en smule, så jeg kunne bage en chokoladekage, da vi kom hjem. Da vi alle var lidt kvæstede tog vi middagslur, Karen og David i mit værelse og Leif og jeg på sofaen. Da de jo er gæster og har babyen med fik de mit værelse. Om aftenen hyggede vi i stuen og Sture havde købt ind til kylling og ris, hvilket var rigtig lækkert. Om aftenen camperede Leif og jeg i stuen på en luftmadras. Vi ville have været udenfor, men det var lige koldt nok. Desværre sivede luften ud af madrassen, så vi endte på sofaen. Leif sov vist nogenlunde men jeg synes 
godt nok jeg vågnede en del gange, pga pladsmangel og en stiv nakke. Nå, men søndag morgen blev det da og vi fik os lidt morgenmad. Vi gik en kort tur, inden Leif kørte hjem klokken 12. David, Karen og Sture gik ud og slog lidt golf, men jeg blev hjemme. Jeg havde nemlig aftalt at mødes med Søs og Lars på skype, så vi snakkede i 2 timer! Det var bare super, med kamera og det hele. Jeg har kun snakket kort i telefon med Mette da jeg kom hertil og ellers ikke siden Costa Rica, så var rigtig hyggeligt at hilse på. De fik også fornøjelsen af kort at hilse på Sture og resten af familien (desværre ikke Leif). Bagefter hilste jeg kort på Esben, da han også var på. Derefter kom de andre hjem igen og vi slappede af foran tv'et resten af eftermiddagen og aftenen. Sture varmede en pizza til os, som vi nød mens vi så ”Den grønne mil”. David og Karen tog hjem omkring klokken 21, så blev lidt sent. Jeg fik sagt pænt farvel til dem, da jeg formentlig ikke ser dem igen. Derefter gik Sture og jeg direkte i seng, efter en lang weekend.
Mandag arbejdede jeg sammen med José Luis, hvor vi tog nogle EC-pH målinger, som Bob havde bedt om. Om eftermiddagen deltog jeg i et salgsmøde, hvilket var ganske interessant, nu påsken står for døren og alt helst skal klappe. Efter arbejde cyklede jeg ned i byen og købte et påskekort til familien, nu jeg ikke kan komme hjem og deltage i den årlige påskeforkost :o( Da jeg kom hjem løb jeg en tur og lavede aftensmad til Sture, der havde en lang dag på arbejde, pga påskeplanlægning. Om aftenen skrev jeg kort hjem og snakkede med Leif, inden det blev sengetid. Tirsdag arbejde jeg på protokollen jeg skal lave om liljerne. Jeg fik også skrevet denne måneds indlæg til Gartner Tidende. Jeg kørte med Cynthia på posthuset, så jeg kunne få postet min hilsen til DK. Jeg udførte også en lille demonstration for Bob, José Luis og Joe Real, så de kunne se hvordan jeg bruger min EC-pH måler. Efter arbejde løb jeg atter en tur, og Sture og jeg så tv om valget. Onsdag, torsdag og fredag arbejdede jeg også med protokollerne og løb efter arbejde. Der sker jo ikke så meget i min fritid, ud over weekenderne, så der er ikke så meget at skrive ;o) Fredag aften kom Leif på besøg. Vi var dog ikke så sent oppe, da vi skulle tidligt op 
lørdag. Lørdag morgen stod vi op klokken 5.30, da vi havde en reservation til faldskærmsudspring klokken 8! Leif havde bestilt tandemudspring til Karen og jeg, så jeg glædede mig rigtig meget. Leif og David kunne desværre ikke springe, da det er over ½ år siden de sidst har sprunget, samt de skal have pakket deres faldskærme professionelt inden næste udspring. Så de blev på jorden og tog billeder. Karen og jeg blev spændt i seletøjet og fløj af sted i en bette flyvemaskine med hver vores instruktør og en kameramand. Vi var så heldige med vejret, da det var skyet inden vi tog afsted, så vi var ikke sikre på hvor højt vi kunne komme op. Men skyerne forsvandt og vi kom op til 13.000 fods højde (knap 4 km), hvor vi havde en fantastisk udsigt. Kameramanden kravlede ud på siden af flyveren og bagefter var det blevet min tur. Jeg nåede slet ikke at være nervøs over at skulle springe ud af flyveren, før min instruktør havde skubbet os ud over kanten og kameramanden sprang efter os. WEEE...vi snurede rundt et par gange inden vi hang stabilt i luften. Vi havde omkring 45 sekunders fritfald (med 190 km i timen) hvor vi nød udsigten og vinkede til 
kameramanden. Så trak min instruktør i snoren og skærmen foldede ud. Jeg fik lov at hjælpe med at styre os ned, jeg blev dog en smule ”køresyg” da instruktøren snorede os rundt. Men det var utrolig flot og jeg nød hele turen...er vildt overrasket over jeg ikke var nervøs over det. Min instruktør styrede os mod landings-sandkassen, hvor vi havde en perfekt stående landing. Karen landede kort efter og Leif og David kom os i møde. Leif tog billeder af mig på vej ned og var rigtig stolt af mig, at jeg havde turde gøre det! Min instruktør og jeg var også enige om at det var gået rigtig godt....så kan være jeg skal prøve det igen en gang ;o) Jeg fik en DVD af springet og bagefter kørte vi hjem af og vi frokost på vejen. Vi handlede også en smule, så jeg kunne bage en chokoladekage, da vi kom hjem. Da vi alle var lidt kvæstede tog vi middagslur, Karen og David i mit værelse og Leif og jeg på sofaen. Da de jo er gæster og har babyen med fik de mit værelse. Om aftenen hyggede vi i stuen og Sture havde købt ind til kylling og ris, hvilket var rigtig lækkert. Om aftenen camperede Leif og jeg i stuen på en luftmadras. Vi ville have været udenfor, men det var lige koldt nok. Desværre sivede luften ud af madrassen, så vi endte på sofaen. Leif sov vist nogenlunde men jeg synes 
godt nok jeg vågnede en del gange, pga pladsmangel og en stiv nakke. Nå, men søndag morgen blev det da og vi fik os lidt morgenmad. Vi gik en kort tur, inden Leif kørte hjem klokken 12. David, Karen og Sture gik ud og slog lidt golf, men jeg blev hjemme. Jeg havde nemlig aftalt at mødes med Søs og Lars på skype, så vi snakkede i 2 timer! Det var bare super, med kamera og det hele. Jeg har kun snakket kort i telefon med Mette da jeg kom hertil og ellers ikke siden Costa Rica, så var rigtig hyggeligt at hilse på. De fik også fornøjelsen af kort at hilse på Sture og resten af familien (desværre ikke Leif). Bagefter hilste jeg kort på Esben, da han også var på. Derefter kom de andre hjem igen og vi slappede af foran tv'et resten af eftermiddagen og aftenen. Sture varmede en pizza til os, som vi nød mens vi så ”Den grønne mil”. David og Karen tog hjem omkring klokken 21, så blev lidt sent. Jeg fik sagt pænt farvel til dem, da jeg formentlig ikke ser dem igen. Derefter gik Sture og jeg direkte i seng, efter en lang weekend.