Lørdag morgen startede vi igen ud med morgenmad på sengen. Derefter kørte vi til Love Valley, der ligger blot 5 km fra hotellet. Stedet var lidt for turistpræget, men ellers meget hyggeligt. Vi gik rundt og tog lidt billeder af de forskellige ting, men efter 1 time havde vi allerede set hvad der var at se. Da vi kom tilbage til motorcyklerne ville mine ikke starte....ARG! Vi prøvede et utal af gange, men gav til sidst op. Vi besluttede at jeg skulle køre på Mettes med hende bag på og så måtte vi hente min senere. Dagens næste stop var et vandværk, men ikke hvilket som helst vandværk...nej nej, det er skam et vandværk bygget med 80% støtte fra DK. Så det skulle vi selvfølgelig se, der var bare en mindre detalje og det var, at jeg kun havde været forbi stedet en gang før 6 uger tideligere! Så jeg kunne ikke helt huske vejen ud af Dalat, så vi kørte lidt rundt, indtil jeg kunne kende den rigtige vej, og så gik det ellers bare der ud af! Det var rigtig hyggeligt at have søster bag på, for så kunne vi nemlig snakke samtidig ;o) Vi ankom til indgangen, der var lavet af store rør, nu hvor det jo er et vandværk. 
Vi fik betalt entréen, men der var desværre ingen rabat, selvom vi er fra DK. Derefter skulle vi køre endnu en halvanden kilometer inden vi kom til selve værket. Man kunne ikke gå ind og se vandværket, men der var en stor flot park ved siden af man kunne besøge. Så der gik vi rundt og tog billeder, snakkede og hyggede. Det var dejligt med sådan en flot stille oase væk fra byens larm og motorstøj. Der var også et brudepar, der var ved at få taget billeder...jamen rammerne var jo også helt perfekte (vi tog også et par billeder af dem). Mette og Lars var meget imponeret over denne flotte men alligevel simple have, så de tog billeder af det hele, så de kan lave det samme når de engang for tid og plads....hehe. Da det var ved at være frokosttid besøgte vi stedets restaurant og fik noget suppe. Vi besluttede os derefter for at tage hjem, da jeg jo havde en kværn der skulle ordnes og det var jo ikke godt at vide hvor længe det kunne tage. På vej hjem til Dalat optog Mette video af trafikken, da det jo er noget anderledes end hjemme i Newel. Der var ret sjovt, selvom der ikk
e var alt for meget trafik at filme...noget atypisk. Vi kom hjem, læssede Lars af og så kørte Bhu (hotellets kok) med os ud til Love Valley, da han ved et og andet om knallerter. På vej derud kunne vi godt se himlen var mere mørk end hyggelig var, så vi drønede af sted, så vi forhåbentlig kunne komme retur i tørvejr. Bhu kiggede på min knallert og sagde at vi bare kunne tage de andre to knallerter hjem, så skulle han nok ringe til en ven, som kunne hente ham og min knallert. Mette og jeg var ikke meget for bare at efterlade ham, men han insisterede! Så Mette kom på sin egen knallert og jeg kom på Lars' som Bhu havde lånt ud til parken. Mette og jeg drønede hjem af i fuld fart, da regnen var lige oppe over. Der var ved at være noget trafik, da det var fyraften, så det var om at sørge for Søster var med. Det gik rigtig fint og vi fik kringlet os vej forbi lastbiler mm og da der kun var 1 km hjem til hotellet kiggede jeg mig tilbage....men der var ingen Mette!!! Jeg holdt stille og ventede lidt, måske var hun bare sakket bag ud, hun er jo ikke den hurtigste knallert på havnen/Dalat. Men der kom stadig ingen Mette.....åh for pokker også. Jeg begav mig tilbage for at lede efter hende. Jeg vidste hvor jeg med sikkerhed sidst havde set hende, så jeg kørte tilbage dertil. Jeg håbede hun ville stå ved vejen et sted, men inderst inde frygtede jeg det værste! Tænk nu hvis hun var blevet ramt af en lastbil. Jeg så stadig ingen Mette, men heldigvis så jeg heller ingen spor på en ulykke nogen steder. Jeg kørte tilba
ge til hotellet, hvor Bhu allerede var kommet tilbage med min knallert. Det vidste sig der ikke var mere benzin på, selvom nålen viste halv tank...så er der jo ikke noget at sige til at den ikke ville køre. Jeg gik op på værelset for at fortælle Lars at jeg desværre havde mistet hans kæreste. Han tog det så nogenlunde roligt (jeg fandt så ud af senere at han slet ikke var rolig) og lovede at holde øje med hende ved hotellet, så ville jeg køre ud og lede igen. Jeg ledte på alle sideveje, da hun måske havde mistet mig af syne og var drejet forkert. Men stadig ingen Mette. Nu var jeg godt nok ikke nogen stolt rejseguide...tænk sig at miste en af sine gæster....jamen det ser altså ikke godt ud i rejsebrochuren. Jeg var så småt ved at give op, så jeg kørte tilbage til hotellet, da hun måske, forhåbentlig, muligvis selv havde fundet tilbage. Og jo jo, Lars vinkede til mig fra altanen og sagde at hun var kommet hjem. Pyh! Jeg kom op til hende på værelset, aldrig har jeg da været så glad for at se min kære søster (og heldigvis i 1 stykke!). Hun fortalt
e at der var kommet en mand (et fjols) på en knallert imellem os ved en rundkørsel, som hun blev nødt til at undvige, hvilket endte ud i hun næsten ramte en lygtepæl, for derefter at ramme asfalten. For at understrege historien kunne hun fremvise en hudafskrabning på det ene skinneben. Jamen altså. Hun havde skyndt sig op på knallerten igen, da hun jo var bange for at miste mig af syne...men med den fart jeg skyder var jeg jo for længst væk (sikken en søster). Så hun kørte helt sikkert den gale vej, da hun endte et sted hun bestemt ikke kendte. Hun spurgte en del om vej og endelig var der en der kunne engelsk, der kunne forklare hende hvilken retning hun skulle i. Hun synes det virkede som den helt forkerte retning, men hun prøvede...og sørme så, lige pludselig kunne hun genkende stedet og derefter finde resten af vejen hjem. Jeg beklagede så mange gange at jeg havde mistet hende, men hun var heldigvis ikke sur, da det jo ikke rigtig var min skyld (men knallert-fjolsets skyld!!!). Heldigvis er blod tykkere end asfalt :o) Jamen dog, sikke en dag...med masser af fart og lidt for meget spænding.Resten af aftenen gik med afslapning, for det trængte vi da virkelig til. Derudover fik vi pakket vores rygsække, da vi skulle flyve til Hanoi søndag morgen. Så vi gik i seng i så nogenlunde tid, så vi kunne være klar på hvad nord Vietnam ville bringe.