5. september 2009

Første uge på SDU

Ja, så kom man endelig i gang med skolen! Det har jeg glædet mig til længe, både i forhold til at lære noget nyt, men bestemt også til at møde nye mennesker og få en ny hverdag.
Tirsdag startede vi rimelig blidt ud med introduktion i Epidimiology og Introduktion til Folkesundhedsvidenskab. Jeg har fået købt mig de første bøger (en halvdyr fornøjelse, så da jeg havde fri kunne jeg gå hjem og læse lidt i forhold til hvad der var blevet gennemgået til forelæsning. Da vi er et lille hold på kun 12 studerende er der ro og tid i forelæsningerne til at vi kan stille spørgsmål mm, hvilket er rigtig lækkert. Efter skole var jeg et smut forbi cykelhandleren og købe mig en splinterny-super-duper-tip-top cykelhjelm :o) Jeg har ellers fundet min gamle hjelm (anno 1994) frem fra gemmerne, da jeg vil til at bruge hjelm igen (burde man jo altid at have gjort), nu jeg er kommet til et noget mere trafikeret område. Det viste sig så bare, at fordi hjelmen havde et par år på bagen, så var de små puder der sidder indeni fuldstændigt møre og smuldrede i stykker og nye puder kan man altså ikke længere få. Så en ny hjelm skal der til, intet mindre kan gøre det. Så jeg har fået mit en flot hvid hjelm, der sidder rigtig godt. Det kan godt ske man ligner lidt en paddehat, når man cykler rundt med en hjelm, og det er da bestemt heller ikke særlig praktisk i forhold til ens - ellers altid - smarte frisure. Men ja, helt ærlig, er det ikke bedre at passe på det kære hoved mens man har det og kan bruge det...i stedet for at spare de 300,- fordi man er forfængelig? Det hjælper jo ikke meget at se godt ud med en lækker frisure, når hovedet er spredt ud på asfalten! Her i Esbjerg er der faktisk rigtig mange der bruger hjelm, også på uni, så jeg er ikke den eneste "æggeskald" på havnen...og måske kan man endda inspirere andre til også at skaffe sig en! Da jeg kom hjem fra min hjelm-handel, tirsdag, fik jeg også mulighed for at teste mit knæ, da jeg begav mig ud på en mindre løbetur i området. Det blev til 7 km, hvilket var udemærket...jeg havde desværre bare ondt i knæet da jeg kom hjem :o( Så der skal lige slappes lidt af inden næste tur.
Onsdag havde vi Biostatistik...puhadada. Bogen til timerne er utrolig tung og ikke særlig motiverende. Heldigvis er vores forelæser udemærket, så mon ikke vi klarer skærerne, selvom det handler om statistik og analyse. Onsdag aften fik jeg besøg af Mette, Lars og Thomas K, da knejterne havde sagt ja til at komme forbi og hænge mine lamper op. Det har fungeret rimelig uden lys siden jeg er flyttet ind, da det jo ikke er vinter endnu. Men nu hvor jeg skal til at læse lidt mere lektier om aftenen bliver jeg nødt til at få lidt lys installeret. Mette var med som indretnings-medhjælper...da jeg ikke altid har for meget sans for det (i følge Mette ;o) ). Jeg havde kastet mig ud i den kulinariske oplevelse; Ovnstegt kylling med frisk pasta, champignongsauce og gulerodssalat! Det krævede jo ikke alverden, men var rigtig hyggeligt at lave mad til mere end 1! Til aftenskaffe fik vi krydderkage (jeg lige nåede at bage om eftermiddagen) og is. Vi havde en rigtig hyggelig aften og da de 3 tog hjem igen havde jeg fået alle lamper hængt op (stue, gang, soveværelse), samt en knagerække, en krydderrihylde, en hylde i badeværelset og så havde de også lige været så søde at hjælpe med at nedjustere min hængekøje :o) Det er jo bare herligt når man kan få hjælp af sådan nogle søde unge mennersker!
Torsdag havde vi igen Biostatistik, denne gang dog i computerrummet, da vi skal lære at lave graffer med mere. Jeg tror de fleste af os syntes det var noget langsommeligt og lidt forvirrende. Men som vi kom i gang synes jeg trods alt jeg fik lidt styr på det....man har jo ikke gået på IT-College for ingenting ;o) Om eftermiddagen ville jeg havde været ud og løbe igen, men det var vejret bestemt ikke enig i (og jo, det er - til tider - en gyldig undskyldning!), da det blæste en halv pelikan, kombineret med at det regnede hver halve time. Så jeg blev indendøre og læste lektier i stedet....nu havde jeg jo lys til det :o)
Fredag var vejret bestemt ikke blevet bedre, så jeg gik til skole i regntøj og med hatten oppe om hovedet. Der var en strid kulling og regnbyerne kom siddelæns! Først havde vi lidt introduktion til hvordan vi kan bruge biblioteket (det kunne jo godt blive nødvendigt) og derefter havde vi undervisning i gruppearbejde. Så da vi nåede middag var vi færdige med dagens program og weekenden stod for døren :o) Om eftermiddagen kom Line forbi til te og beskøjter (knækbrød). Om aftenen slappede jeg af med lidt lektier og en dvd med Ørkenens Sønner....fisse fisse fez fez!
I dag, lørdag, har jeg atter læst lektier. Så kom Mor og Bedstemor forbi omkring middag og vi tog en tur i Skads Blomstercenter, da Bedstemor gerne vil give mig en blomst, fordi jeg har bagt boller til hende :o) Vi fandt en flot grøn plante hun ville give mig, så nu er min bolig udsmykket med lidt fra naturen ...ud over de to delvist levende blomster Mette har givet mig (man er vel udlært gartner ;o) ). Efter vores blomsterhandel tog vi i Bilka for at få (tidlig) aftensmad og derefter kørte Mor og Bedstemor mig hjem. Siden jeg kom hjem har jeg hygget mig med Biostatistik, da vi kunne låne en installations-cd med hjem, så vi kunne lave computeropgaverne hjemme. Og når man nu har prøvet programmet er det heldigvis meget lettere end i torsdags :o) Så nu har jeg fyraften og tror jeg vil sætte en film på computeren inden det er sengetid.