23. september 2009

Uge 38 - rundbold og rådyr!

Ugen startede ganske stille og roligt, primært med skole og lektier. Tirsdag eftermiddag var jeg dog et smut i genbrug sammen med Gunilla, da vi skulle finde udklædningstøj til den kommende sportsdag om fredagen. Torsdag aften var jeg til et meditationsmøde på hovedbiblioteket. Det var ganske interessant, da det handlede om fredsmediation til jorden. Jeg er selv kommet godt i gang med min meditation efter jeg er flyttet for mig selv, så de var hyggeligt at mødes med andre også. Fredag var det så store sportsdag, hvor vi mødtes kl 8.30 for at blive udklædt inden dagen gik i gang. Vi var 8 fra klassen der havde valgt at deltage og vi stillede op i rundbold. Derfor havde vi også døbt os selv Runde-Trunterne, og var klædt ud som kiksede tøser. Vi skulle spille to indledende kampe klokken 10 og klokken 12.30, så der var ikke for meget at lave. Heldigvis var vejret helt fantastisk, så vi lå og slappede af i solen og så på de andre der spillede, volley, fodbold og rundbold. Vi tabte desværre begge vores kampe, da vi var ret elendige! Men vi fik dog lov til at "hjælpe" FSV kandidaterne med deres kvalifikationskamp...vi var dog en ringe hjælp. Klokken 14, takkede vi af, efter en herlig dag i solen. Så jeg tog hjem og fik en middagslur, inden jeg skulle gøres klar til aftenens spisning og fest. De fleste FSV'er mødtes og fik pizza inden vi tog op på Ålborg Universitet, hvor festen var. Det var en rigtig hyggelig fest, med live-musik og gode danse muligheder. Da festen stoppede klokken 2, var vi en 3 stykker der gik videre til Hennings Kælder under SDU. Der skete der dog ikke særlig meget, så jeg takkede af og cyklede hjem ved 3-tiden.
Lørdag vågnede jeg allerede klokken 8, så jeg stod op og gik i gang med lektierne. Jeg blev dog lidt træt i løbet af formiddagen, så jeg tog mig en ordentlig mormor på 2 timer. Om eftermiddagen skulle jeg gøre klar til at få gæster, da jeg havde inviteret Bodil, Christina og Søren fra SeaWest til spisning kl 18. Jeg fik kokkereret en kylling med ris, grøntsager og tomatsauce. Gæsterne kom til tiden og havde medbragt en stor flot Købmandskurv (hvad ellers?). Vi havde en rigtig hyggelig aften og det var dejligt at se dem igen :o)
Søndag sov jeg dejligt længe inden denne dag også stod i lektiernes tegn. Dagen var dog ikke kun sure pligter, da Mads kom forbi til kaffe lidt i 16. Vi nød et par hjemmebagte boller inden vi fik en tur i Dyrehaven for at dele nedfaldsæbler ud. Det var rigtig flot vejr og der var mange sultne dyr. Mads var vildt overrasket over at dyrene var så tamme at man kunne håndfodre flere af dem! Vi fik tømt hele posen (og udvekslet jagt-strategier) inden vi gik hjem igen. Så fik vi lige en bette kage og sad og snakkede, inden det gik op for Mads at klokken havde rundet 19! Så vi blev enige om at jeg bare kørte med ham hjemad, da jeg skulle ud til mor mandag. Så vi gjorde holdt hos Mads' forældre og fik en lille bid sen aftensmad....efterfulgt at lidt te. Inden Mads kørte mig hjem omkring kl 23. Det havde bare været en rigtig dejlig søndag, hvor vi rigtig havde fået hygget og snakket :o)