21. november 2009

Uge 46 - nye fag på uni og en hyggelig weekend :o)

Det var helt rart at komme i skole igen, efter sidste uge, hvor jeg gik hjemme pga eksamen. Det var også spændende at komme igang med nye fag. Det ene fag hedder "Krop og Folkesundhed" og handler om kroppens opbygning og funktioner (anatomi og fysiologi) og det andet hedder "Sundhedsfaktorer" og handler om hvilke faktorer der spiller ind i forhold til vores sundhed, f.eks. miljø, kost, indkomst mm. Så det var dejligt at komme igang og lære noget nyt! Dog var ugen lidt hård, da vi havde ekstra timer i "Krop og Folkesundhed", og så godt nok mindre i uge 47. Men da faget er lidt komprimeret fik vi rigtig meget information ind, så der bliver nok at læse op, omkring skelet, muskler, nyrer og lunger! Vi skal nemlig til en eksamen UDEN hjælpemidler, så det skal simpelthen sidde på rygraden/columna!
Ellers var jeg på arbejde tirsdag og onsdag var jeg til et visitationsmøde i Ventilen, hvor jeg har søgt om at blive frivillig. Ventilen er et mødested for ensomme unge, så det kunne være rigtig spændende at arbejde med. Jeg blev heldigvis godkendt og skal på et introduktionskursus i Kolding i december. Fredag havde jeg fri fra skole, så jeg havde taget en vagt i Bilka, fra 10-16. Det var hyggeligt at være der i dagtimerne, men jeg var godt nok lidt tung i knolden da jeg havde fri. Men det var også bare hjem og slappe af og se en god film :o) Lørdag stod jeg op og bagte scones, da Mads kom til brunch klokken 10.30. Vi fik lidt lækkert at spise, inden vi begav os en tur i Svømmestation Danmark. Så lå vi der og blev opløst i 2½ time :o) Det var lige det vi trængte til, især Mads, der kun havde fået 3 timers søvn! Det var dejligt med sådan en omgang, spa, tyrkisk dampbad, bølgebassin og endda også lidt boldspil. Da vi kom hjem var der varm kakao inden vi tog os en eftermiddagslur. Jeg fik dog kun en time, da jeg i stedet stod op og lavede aftensmad til os. Der var nachos til forret og hjemmelavet pizza derefter :oP Bagefter skulle Mads til landskamp, så der kørte jeg ham ned og bagefter hentede jeg Tanja (Mads' veninde) ved Fanø-færgen. Så tog vi hjem og hyggede og jeg fik da også lige en GRATIS klipning...luksus! Det var bare super dejligt og tiltrængt ;o) Så kom Mads hjem igen og vi hyggede alle 3 resten af aftenen med et par film, inden det blev sengetid. Søndag morgen fik Tanja og jeg morgenmad, mens Mads sov længe. Da Mads endelig kom op, var det tid for Tanja at sejle hjem, så Mads kørte hende til færgen. I mellemtiden kom Far forbi :o) Da vejret var rigtig flot besluttede vi os for at gå en tur i Dyrehaven, da Mads kom retur. Det var hyggeligt lige at komme over og hilse på dyrene og derefter gik vi en længere tur rundt om haven, inden vi gik hjem. Der fik vi resten af pizzaen, inden mine gæster kørte hjem. Det havde været en hård skoleuge, men den blev så opvejet af en rigtig hyggelig og afslappende weekend :o)