10. december 2009

Uge 49 - en travl uge inkl weekendkursus

Mandag startede ud med repetition sammen med min læsegruppe, da vi jo skal huske så frygtelig meget udenad. Så var der undervisning til klokken 16. Da jeg kom hjem ville jeg lige se om vi havde fået karaktere for epidemiologi og biostatistik eksamen og det havde vi sørme. Jeg synes selv det var gået godt og fik det så endelig bekræftet med et 12-tal :o) Super! Om aftenen var jeg til et oplæg på biblioteket om Mindfulness. Det var rigtig interessant og jeg fik lært lidt teknikker man kan bruge i hverdagen til at bevare roen og overblikket.
Tirsdag blev det så endelig 1. december :o) Nu har jeg set så meget julepynt i Bilka og også selv bagt til jul, så helt dejligt tiden endelig er kommet. Vi havde kun undervisning fra 8-10 og bagefter hyggede jeg med et par veninder. Over middag cyklede jeg til Hjerting for at hente mine nye briller. De er rigtig fine, men jeg skulle godt nok lige vænne mig til dem, da de er noget stærkere end mine gamle, så blev næsten helt svimmel af at cykle med dem! Om aftenen skulle jeg på arbejde fra 16-21, men inden mødtes jeg lige kort med mor og bedstemor i Esbjerg Storcenter, hvor de var ved at prøvekøre bedstemors nye rolator ;o) Elevatoren i min bygning var ude af drift onsdag, så der stod stole hele vejen op langs trapperne, da det jo ikke er alle der er lige godt gående. Så jeg tænkte jeg ville sprede lidt julestemning og et pusterum ved at stille en skål med pebernødder og konfekt ud på stolen, ved min etage. Da jeg kom retur fra arbejde tirsdag var der taget godt, så jeg fyldte den lige op, inden jeg gik i seng. Onsdag morgen fik jeg mig dog noget af en overraskelse...skålen var væk! Så da jeg kom fra skole omkring middag var jeg en tur helt op til 12. for at se om nogle havde flyttet skålen, hvilket dog ikke var tilfældet. Så jeg skrev en seddel til "Drille-nissen" og lagde på stolen. Men fordi elevatoren kom i brug igen til aften blev alle stolene samlet sammen og jeg har hverken set eller hørt noget til min skål siden. Så meget for at være venlig ;o) Nå, men ud over lidt problemer med drillenissen gik min onsdag med lektier og om aftenen var jeg til møde i Ventilen. På vej hjem stoppede jeg lige forbi Line, hvor vi fik os en hyggelig snak, inden jeg cyklede hjem.
Torsdag havde jeg fri, så den stod på julekort-skrivning og lektier, inden jeg skulle på arbejde fra 16-21.
Fredag stod den på lektier, lektier og lektier. Var rigtig effektiv og fik heldigvis også lavet en hel masse. Om aftenen pakkede jeg min weekend-taske, da jeg skulle på kursus i Kolding lørdag og søndag.
Lørdag morgen tog jeg bus/tog til Kolding, hvor jeg skulle på grundkursus i Ventilen. Ventilen er en frivillig organisation, hvor man har mødersteder over hele landet, for ensomme unge. Jeg var rigtig spændt på kurset og fik også mine forventninger opfyldt. Vi var omkring 14-16 unge, fra hele landet, som var der for at lære hvordan vi skal håndtere de unge vi vil møde i vores lokale Ventil. Vi havde det rigtig sjovt sammen og kunne lære en hel masse, både fra oplæggene, men også fra hinanden. Om aftenen skulle vi sove i campinghytter, så vi mødtes i en hytte og hyggede. Jeg skulle kun lige over og kigge en times tid....det blev så til 3 og kom først i seng omkring kl 1! Men det var jo bare super hyggeligt at snakke med alle de andre :o)
Søndag stod den atter på oplæg og øvelser, så da weekenden var omme havde vi lært alt om gruppe-dynamik, samtaleteknik, roller og Ventilens arbejde. Jeg tog tog/bus hjem søndag eftermiddag og var hjemme klokken 19, efter en rigtig hyggelig og lærerig weekend!
Onsdag