Som nævnt i sidste indlæg blev jeg inviteret på weekendtur med afgang fredag morgen. Så jeg tog toget ind til centrum, hvor jeg mødtes med Marleen (Holland), Astrid (Østrig) og Mette (DK). Vi tog en bus med retning mod Foster, der ligger ca 2½ time øst for Melbourne. Vi ankom til Foster omkring middag og gik gennem byen for at blive indlogeret på et hostel, hvor vi havde en dejlig lille lejlighed. Planen var at vi skulle syd på om eftermiddagen til Wilsons Promontory National Park, men da der INGEN offentlig transport er den vej, var vi strandet i Foster, indtil lørdag, hvor vores hostelvært kunne køre os derned. Så vi fik fredag eftermiddag til at gå med at besøge Foster Visitor Center og med et par korte vandreture i skoven ved Foster. Om aftenen spillede vi Hjertefri, indtil det blev tid til at lave aftensmad. Vi havde handlet ind om eftermiddagen, da vi tænkte vi selv kunne lave maden, nu der var køkken i lejligheden. Så vi fik lavet os en lækker omgang pasta med grønt :o) Om aftenen slappede vi af foran tv'et
inden det blev sengetid.
Lørdag morgen blev vi vækket lidt over halv otte, af en ung mand, der spurgte om vi kunne være klar 20 minutter senere, for der kørte han nemlig ned til national parken, for at surfe. Planen var at vi først skulle blive hentet klokken 9, så vi fik sandelig travlt med at komme i tøjet og få pakket rygsækken. Og utroligt som det måske lyder, så formåede vi fire piger at blive klar på 20 minutter! Turen ned til national parken var 60 km, så vi havde en god køretur foran os. Vejret var tegnede til at blive flot og vi nød den flotte køretur. Da vi nåede parken gjorde vi holdt ved en vigeplads, hvorfra vi kunne se kænguruer og emuer :o) Derefter blev vi kørt til en parkeringsplads, hvorfra vi ville starte dagens første vandretur. Turen var op afMount Oberon, et bjerg hvorfra udsigten skulle være fantastisk. Det var en flot tur op af bjerget og vi holdt et par små pauser undervejs. Efter fem kvarter nåede vi toppen....wow sikken udsigt! Vi kunne se ud over hele national parken og ud over havet. Det var
helt fantastisk! Vi blev på toppen og nød vores medbragte snacks inden vi atter begav os ned. Turen ned var næsten lige så hård, da vi skulle sørge for hele tiden at holde igen, så vi ikke ville snuble. Da vi atter var nede ved parkeringspladsen tog vi en minibus til Tidal River, der er centrum for parken, med turist information, campingplads, købmand og et cafeteria. I Tidal River begav vi os ud på næste vandretur, denne gang af Lilly Pilly Gully Nature Walk. På denne gåtur kunne vi for alvor se, hvordan skovbranden i 2009 havde ødelagt området. Flere steder stod der bare sorte stammer og kun små buske var det eneste grønne i sigte. Turen var en runde, så omkring halvvejs nød vi vores medbragte frokost i form af toastbrød og smøreost :op Da vi var færdige med gåturen gik vi ud på dagens sidste vandretur, som gik til Sqeaky Beach. Grunden til at vi havde valgt denne tur, er fordi der i turistguiden står, at sandet giver en bestemt "sqeaky" lyd fra sig. Så vi ankom spændte til stranden, som
umiddelbart ikke gav en lyd fra sig. Efter at have gået rundt på stranden et stykke tid, fandt vi noget helt løst og tørt sand...og så sagde det sørme SQEAK! Hvis man virkelig trampede igennem kunne man tydeligt høre den sjove pivelyd, det var lidt spøjst. Efter at have fornøjet os med sqeaky-sandet slappede vi af en times tid, inden vi atter begav os retur til Tidal River, hvor vi ville blive hentet kl 18. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi nød varmen og synet af det grøn-blå hav. På vej retur mod Tidal River gjorde Astrid og Marleen pludselig holdt og så meget forskrækkede ud. Jeg troede de havde set en slange, men det vidste sig at det var en wombat, der gik lige ved siden af os i krattet! Astrid havde ønsket hjemmefra at se en wombat, så hun var helt elektrisk. En wombat er et kortbenet pungdyr, på størrelse med en cockerspaniel. Den vralter lidt af sted og minder om en bette tank med pels :o) Det var virkeligt sjovt at se sådan en lille bamse og det var endnu mere utroligt hvor upåvirket den var af vores selskab...så vi fik
lejlighed til at tage en masse billeder. Da wombat'en var vraltet ind i krattet igen, gik vi glade tilbage til Tidal River. Vi havde haft en super dag i parken, med smukt vejr, flot natur og wildlife :o) Vi blev samlet op af vores hostelvært klokken 18 og kørte retur mod Foster. Men lige pludselig måtte vi gøre holdt, da en flok på omkring 20 emuer krydsede vejen! Sikken en oplevelse. Da fuglene atter var i sikkerhed i krattet kørte vi videre. Da vi kom tilbage til Foster gik Mette og jeg en tur hen til købmanden for at proviantere til søndag, mens Marleen og Astrid begyndte at lave aftensmad. Det havde været en lang dag, hvor vi havde vandret omkring 20 km, så vi var godt trætte til aften og gik i seng kort efter aftensmad.
Søndag blev vi hentet kloken 8.30 og kørt ned til natinal parken. På vej derned gjorde hostel-fatter holdt ved en vigeplads, hvorfra vi gik ud på engen for at kigge efter kænguruer og emuer. Efter 10 minutter så vi 4-5 emuer der gik og græssede og ikke langt derfra var der nogle kænguruer. De var ikke så bange, så vi kom nogenlunde tæt på. Vi kunne se flere
kænguruer gemme sig længere væk i krattet og langt ude i horisonten kunne vi se adskillige gå og græsse. På vej tilbage til bilen stødte vi ind i endnu fire kænguruer...de er jo over det hele! Den race vi så hedder eastern grey og er ikke så store, som big red, som oftest er den man ser på tv. Eastern grey er ca 1-1½ meter høj og grå. Efter at have set de flotte dyr blev vi kørt op til parkeringspladsen ved Mount Oberon, men i dag var målet ikke at komme op af bjerget, men rundt om bjerget og til Oberon Bay. Det var en længere tur, hvor første del var gennem grøn tæt skov, derefter sort afbrændt skov og endelig strandskov. Det var virkelig flot vejr, med skyfri himmel og 25 grader, så vi nød når der endelig var træer nok til at søge lidt skygge. Efter to timer ankom vi til Oberon Bay, hvor vi fandt læ og skygge ved nogle sten, så vi kunne nyde vores frokost. Fra Oberon Bay gik turen langs kysten og via Little Oberon Bay tilbage til Tidal River. Det var så varmt og da vi kom til den sidste strand gik vi gennem skoven til Tidal River, i
stedet for langs vandet. Jeg havde beholdt min lange bluse på hele dagen, for at skåne mine arme, men jeg var til gengæld ved at være godt kogt i hovedet, selvom jeg havde påført faktor 30 3 gange! Så det var skønt endelig at være retur i Tidal River og få en ordentlig mundfuld vand og en plads i skyggen. Vi spiste det sidste af vores medbragte mad inden vi kom med en bus retur mod Melbourne klokken 16.30. Efter al den vandren op og ned i to dage var vores ben godt ømme og vi lignede en flok gamle damer, da vi steg ud af bussen i Melbourne klokken 20.30. Men hvad gør det, når man har haft en SKØN weekend i smukke omgivelser og nærmest har fået pladen fuld i wildlife-bingo :o)