1. maj 2011

Tasmanien - Tirsdag (Wine Glass Bay)

Tirsdag morgen stod vi op klokken 7, så vi kunne køre fra Hobart klokken 8. Vi kørte mod øst og kom efter lidt tid til hovedvej A3, der førte os op langs østkysten og som vi skulle følge de næste 100 km mod Wine Glass Bay. Vejret var rigtig flot, så vi nød køreturen, dog var vi mindre begejstrede for at se alle de dræbte dyr langs vejen. Jeg tror vi talte det til omkring 50 i løbet af de 100 km og det var alt fra possums til wallaby'er, der er en lille kænguru! Vi krydsede fingre for at vi og vores bette Hyundai ikke ville komme i nærkontakt med et dyr, blandt andet fordi en wallaby sikkert ville slippe bedre fra et sammenstød en bilen ;o) Vi nød turen langs kysten og gjorde holdt et par steder, for at tage billeder. Vi nød også vores Tim Tam's, da vi blev enige om at det vist var blevet Tim Tam Time :op Vi kom også til en jordbærfarm, hvor vi stoppede for at få frokost :op Derefter fortsatte vi nordpå og ankom lidt over middag til Freycinet
National Park, hvor vi parkerede bilen og gik på vandretur. Første stop var efter en times gang, hvor vi ankom til en udkigspost hvorfra vi kunne se Wine Glass Bay. Bagefter gik vi videre ned mod Wine Glass Bay. Det var en stejl tur, så det var ikke så meget af omgivelserne vi kunne nyde, da vi hele tiden kiggede ned, for ikke at snuble. Efter en times tid var vi ved Wine Glass Bay, hvor vi blev "modtaget" af en wallaby, der hoppede rundt i sandet :o) Vi gik lidt rundt på stranden og tog billeder og nød vores medbragte æbler. Så var det blevet tid til at gå tilbage, så det ikke blev for sent, da vi havde en lang køretur foran os. Da vi var retur ved bilen fandt vi først en tankstation, så vi kunne klare resten af dagens tur, på 250 km! Klokken var hen af halv fem, så vi havde kun en halvanden times tid inden det blev mørkt og med de snoede veje kunne det sagtens komme til at tage en del tid. Og jeg ville meget gerne nå så langt som muligt mens der
stadig var lys, da jeg var lidt nervøs for alle de roadkills vi allerede havde set. Det viste sig heldigvis at vi kom på en forholdsvis stor vej, da det begyndte at blive mørkt og vi så ingen dyr i vejkanten der og der vare mere trafik, så vi kunne køre med en god fart og ro i sindet mod næste stop. Vi ankom til Devonport omkring klokken 20 og blev indlogeret på Molly Malone's Irish Pub, hvor der var værelser på første sal. Vi havde bestilt et værelse til fire, men der var ikke andre for den nat, så vi havde værelset for os selv. Aftenen gik med et tiltrængt bad og afslapning inden vi fik i seng omkring klokken 22, så vi kunne komme tidligt op næste dag.