I dag, kl 21:34 afgik min fisk ved døden :o( Jeg købte den for lidt over et år siden, sammen med en anden slørhale. Den anden døde i juni og kort efter anskaffede jeg mig en ny legekammerat til den efterladte. Den nye døde dog kun 2 uger efter, af ukendte årsager. På grund af de to dødsfald syntes jeg ikke, jeg ville købe endnu en fisk, men bare glæde mig over den, jeg havde tilbage. I sidste uge begyndte den dog at blive en del sløv og halen virkede deffekt. De sidste 3 dage var det som om det kun var finnerne der duede og den svømmede derfor meget lidt og meget dårligt. Det sidste døgn har den så lagt på bunden og gispet og basket med kun den ene finne. Den har ikke engang kunne komme op til det mad jeg gav den igår. Så jeg kom til den beklagelige konklusion, at den hellere måtte aflives en dø af sult på bunden. Så kl. 21:33 fangede jeg den, lagde den i håndvasken og Esben slog den i hovedet med en sæbedispenser...bye bye fishi....dog ikke i første, men andet forsøg. Så lige nu sidder jeg og kigger på en tom bowle med kun planter og en "grotte" - mine fisks tidligere legeplads...snøft. Jeg tror, jeg i første omgang lige skal bearbejde min sorg og så vil jeg til fiskehandleren og se efter nogle nye skældede venner, som kan underholde mig på mit skrivebord :o)