
I faget "Jord, Vand og Næring" er vi i gang, med et forsøg, hvor vi har sået nogle basilikum i potter, hvor vi så skal fejlgøde dem, for at forstå hvor vigtig den rigtige gødningssammensætning er. Helle og jeg skal "passe" de to potter til venstre, som kun skal have micronæring (dvs ingen makronæring). De to potter til højre får den helt rigtig gødning, så man kan tydeligt se, at vores basilikum ser lidt fejlernæret ud. Forsøget har kun været i gang i 3 uger, så det bliver spændende at se om planterne er i live, når vi stopper i uge 13.