22. februar 2007

Sne IGEN!

Ja, lige som man troede det skulle til at være forår, blev vi snydt igen. Varslen kom allerede i weekenden, og gik på snestorm i nord og østjylland onsdag og torsdag. Jaja, lad os nu se.
Jeg kom fint i skole onsdag uden de store kvaler, der lå max 5 cm sne i Tilst, så ingen problemer med at komme i skole. Det sneede hele dagen, men det lage sig ikke rigtigt, da det ikke var minusgrader, så det var svært at tro på 20-30 cm sne, som der var varslet. Jeg tog ind til Esben efter skole, da han ville give aftensmad. Vi så en film og klokken 20 ville jeg til at begive mig hjem, da der nu lå 10 cm sne inde i midtbyen. Esben fulgte mig til bussen, men ved busstoppestedet stod en pige, der havde ventet på en bus i 1½ time, så vi vendte om og jeg tog med hjem til Esben for at sove.
Her til morgen gik jeg til bussen, mod skole, men der var ingen busser der kørte. Da jeg gik tilbage til Esbens kollegie ringede han og fortalte, at alle skoler i Århus kommune var lukkede. Så jeg så lidt tv og sov hos Esben det meste af formiddagen. Til middag var busserne på vejene igen og jeg tog hjem. Det tog godt nok knap 2 timer at kommer hjem (plejer at tage 30 min), da busserne var meget forsinkede. Herhjemme i Tilst ligger der godt nok meget sne, kan slet ikke gå på fortorvene og der ligger 50 cm sne i store dele af vores indkørsel, får ihvert fald ikke Obeline på vejen lige med det første. Nu håber jeg bare det tør lidt, så jeg forhåbentlig kan komme hjem til familien i weekenden, uden de store trafikale komplikationer.