Ah, sikken et dejligt vejr at vågne op til (er nok fordi vi har skiftet til sommertid ;o) ). Har meldt mig som indsamler for Kræftens Bekæmpelse, så skulle en tur ud med bøssen idag. Jeg havde fået området i Langkærparken, så travede op og ned i 30 opgange (god og gratis motion). Lækkert med lidt motion og frisk luft, nu hvor jeg har siddet inden døre og skrevet opgave hele ugen. Gik hjemmefra kl 10, og var hjemme igen kl 14, så det gik rigtig fint, tror jeg fik knap 3.000 kr. Er lækkert at kunne hjælpe med at samle ind, når jeg nu ikke selv har så mange penge at give af. Kan varmt anbefales at melde sig :o)