Hvad gør man, når man får en hel fridag forærende, men ikke kan tage hjem på påskeferie, fordi man skal arbejde lørdag? Man kan jo starte med at blive depri og forvirret, fordi man ikke lige ved hvad man skal bruge den til. Derefter kan man gå i seng og håbe på man vågner op med nogle gode idéer næste morgen. Stod op kl 8, kunne simpelthen ikke sove længere, mærkeligt nok, for så tidligt gik jeg ikke i seng. Lavede ikke rigtig noget de første par timer, andet end at slappe af. Men så skal jeg da lige love for energien kom til mig, så jeg gik i gang med at rengøre bilen, så den er fin til påsketur på søndag.
Den blev tørret af, støvsuget, fik vinyl pleje, blev vasket og tørret. Hold da op, den blev jo som ny....eine sehr schönes automobil...Opel Kadett, ganz als neues! Og tænk, der kom ingen...INGEN...forbi i de to timer jeg knoklede i mit ansigtssved, for at få hende til at skinne, som kunne beundre det fine arbejde (så prøv at gæt hvorfor jeg blogger det...med billede ;o))Når jeg nu var i gang med at fyre energi af kunne jeg lige så godt løbe en tur, så luntede 5 km, hvoraf halvdelen var med stiv kuling lige i synet, puha da, til gengæld lækker rygvind hjemaf. Syntes jeg trængte til lidt velvære da jeg kom hjem igen, så lagde mig i karbad med ansigstmaske...ahh!
Har ellers ryddet lidt op og pakket, så jeg er klar til at drøne hjem til fatter i morgen, når jeg får fri. Skal på påsketur med mors familie søndag, så sover hos far og tager ham med. Bliver dejligt at komme hjem og se familien, har fået en kusine i sidste uge og der er endnu en bette en på vej, så er jo lidt spændende. Nå, tror jeg vil kaste mig ind foran tv'et og slappe af! God Påske :o)