Selvom det var Store Bededag fredag, var vi på arbejde, dog kun fra 6-10. Så jeg havde næsten 3 dages weekend. Jeg løb en tur da jeg fik fri og derefter var jeg inviteret til kaffe hos Izabella, en polsk pige fra arbejde. På billedet er det Izabella til højre og Marlena til venstre. Marlena skulle hjem til sin forlovede i Polen i weekenden, så vi underholdte hende ind til hun blev hentet. Izabella og jeg sad på terassen hele dagen og drak kaffe og sludrede. Jeg fik også hilst på nogle af de andre polakker der bor i huset. Jeg spiste aftensmad hos hende og tog hjem kl 20. Lørdag var jeg et smut inde i byen for at shoppe, det blev dog en kort fornøjelse, da der var stoppet med mennesker, så efter 1 time var min tålmodighed brugt op af elendige
ekspedienter, gadesælgere og overfyldte butikker. I stedet tog jeg hjem og lagde mig lige halvanden time i solen...lækkert! Om aftenen inviterede jeg Izabella til spisning. Det var rigtig hyggeligt og hun synes det var rigtig spændende at være i et dansk hjem for første gang. Hun blev hentet senere på aftenen af nogle venner. I dag, søndag, har jeg fået ordnet en masse småting, som vasketøj, papirarbejde, opvask mm. Jeg har også været ude og løbe en tur. Jeg har netop spist aftensmad...en ordentlig portion salat...puha, er helt tyk i maven. Vil lige se lidt tv og slappe af, inden det er sengetid.