Jeg skulle med Johanna, Marlena og Marlenas datter på 6, på tur. Vi skulle se fodbold i San Carlos, troede jeg. Bussen var stoppet med unge mænd og piger, der skulle forsvare de lokale farver i San Carlos. Stemningen var ganske god, men jeg var dog slet ikke gearet til høj tyroler lignende musik klokken 8 om morgenen, i en bus der gyngede fra side til side op og ned af snoede bjergveje. Jeg er ikke så hulens glad for at køre i bus i bjerge, er ikke så meget på grund af højden og svingene, er mere fordi chaufføren altid lige køre lidt hurtigere end jeg synes er behageligt og så bliver svingene altså en smule gyngende. Det var vist planen, at vi skulle til fodbold, men da bussen stoppede lidt før San Carlos, var det ikke langt fra en zoologisk have, så der stod vi 4 af. Det gjorde mig ikke noget, da det nok skulle blive mindst lige så hyggeligt, som at se på fodbold hele dagen. Vi skulle gå et stykke, for at komme til haven, men det gjorde dog ikke så meget, da det var ned af bakke hele vejen. Efter ca 45 minutter til fods var vi ve
Klokken 16.30 var bussen stadig ikke kommet og Johanna ringede til en af pigerne, fra fodboldholdet. Hun fortalte, at de endnu ikke var færdige, så de ville først hente os efter 17. Var en smule træls, da vi jo ikke rigtig havde noget at lave andet end at vente. Endelig kom bussen og turen gik atter hjemaf, i en bus fyldt med glade og halv-berusede unge mennesker, der sang hele vejen hjem, til alt for højt musik. Selvom det sikkert havde været hyggeligt, at have været til fodbold, var jeg nu ganske glad for, at vi havde haft en stille og rolig dag i zoo'en, især nu Marlenas datter var med. Klokken 20 var jeg atter hjemme i min hytte, hvor der endelig var kommet vand, så jeg nød et dejligt lunkent bad, inden jeg krøb under mit tæppe efter en lang dag.