Lisa, Silas og jeg drog af sted fredag efter arbejde, mod San José. Målet med vores tur var at komme til Puerto Viejo, som er en gammel by ved den Caribiske kyst. Da vi først var i San José klokken 18.30 var der ikke flere busser der afgik mod Puerto Viejo, så derfor tog vi bus mod Limón, hvor vi skulle tilbringe natten. Limón er en havneby, hvor Costa Ricas største og eneste havn ligger. Byen er meget præget af havnelivet og ikke den pæneste eller sikreste by...det er i hvert fald lidt bekymrende at de har en kæmpe kirkegård i byen! Vi ankom klokken 22 og vi skulle heldigvis ikke gå så langt fra bussen for at komme til det hotel hvor Lisa havde reserveret plads til os. Vi blev indstalleret i et værelse med 1 dobbeltseng, en 1-mands seng og et badeværelse. Da vi jo knapt kendte Silas efter kun 1 dag, var det lidt spøjst at skulle dele
et værelse med ham, hvor det kun var et forhæng der adskilte toilet og soverum. Men hvad pokker, det var jo bare en enkelt nat og ingen skulle lave stort, så var ikke så grænseoverskridende ;o) Da vi er ved kysten er det en del varmere og fugtigere end hjemme i Sarchi, og værelset havde ingen vinduer og kun 1 ventilator i loftet. Lisa og jeg sov kun med et håndklæde over os, med alligevel lå jeg og rodede rundt i sengen det meste af natten og sov ganske ringe. Vi stod op klokken 5, for at vi alle 3 kunne nå at få os en skyller under bruseren inden vi skulle med bussen klokken 6. Turen til Puerto Viejo tog ca 1½ time. Vi ankom til Puerto Viejo og begyndte at lede efter et sted at overnatte. Vi gik lidt længe, men fandt dog det sted vi havde læst om og det så alletiders ud. Vi blev indkvarteret, 
skiftede tøj og gik tilbage til busstationen for at fange en bus klokken 9, mod Cahuita Nationalpark. Det tog omkring 45 minutter at komme til Cahuita, så vi havde en dejlig lang dag på stranden. Vi badede, gik en tur i parken, sov eftermiddagslur og slappede af for fuld skrald. Klokken 16 tog vi en bus tilbage mod Puerto Viejo. Vi fik os et bad og gik derefter ned i byen og fik aftensmad. Lisa var forholdsvis feststemt, da der var live-musik, men Silas og jeg var noget møre i betrækket, så vi blev ikke så sent ude. Vi var tilbage på vores værelse klokken 20.30 og klokken 21 ramte mit hoved min pude og kort efter var jeg i drømmeland. Lisa har en egenskab til at sove allesteder, så hun sov selvfølgelig fint i Limón, på stranden og her i Puerto Viejo. Men er jeg er noget mere vanskelig og lå også denne nat og rodede rundt med mit lagen. Vi havde to ventialtorer på værelset og heldigvis også e
t vindue, men var stadig lige varmt nok (gad vide hvordan jeg nogensinde kommer til at overleve sommeren her?!?!?). Vi stod op klokken 5, da vi skulle med bussen tilbage til San José klokken 11, så var jo om at komme op og få noget ud af dagen. Vi havde lejet cykler, så klokken 5.30 var vi i sadlen mod Manzanillo, der er en lille by der ligger 13 km fra Puerto Viejo. Turen gik af delvis hullet grusvej og delvis asfalt. Det var skønt at cykle afsted, da der stort set ingen trafik var og temperaturen var perfekt. Vi ankom til Manzanillo efter 1 time, og gjorde et kort stop hos en købmand, så vi havde lidt morgenmad. Lisa og Silas (også kendte som Slisa) sprang i bølgen blå, men jeg blev på land og fik mig lidt morgenmad i stedet. De andre to kom op og fik også lidt at spise. Så fik vi besøg af en herreløs hund, der absolut skulle sidde 
og klø sig for lopper ved siden af mit håndklæde. Da ingen af os gav hunden noget at spise sked den lige foran hvor vi sad...jamen tak for det da...lige midt i morgenmaden! Der kom heldigvis en hunhund forbi og så forsvandt vores skidderik. Vi sadlede op igen for at cykle hjemaf, men desværre var mit forhjul helt fladt. Der var ikke for meget luft i, da vi startede fra Puerto Viejo, men nu var den helt galt. Så vi trak op til købmanden, hvor en rar ung mand pumpede cyklen og vi kunne fortsætte vores søndagstur. Vi gjorde stop ved endnu 2 strande på vej tilbage til Puerto Viejo, hvor jeg også kom en tur i vandet. Cyklerne vi havde lejet var nogle rigtig turistcykler med en kæmpe saddel, så tilbageturen var desværre ikke helt smertefri. Silas var så øm, at han lagde sit håndklæde på sædet, for at skåne bagen. Da jeg var kommet afsted i cowboy-shorts, var jeg også godt øm og kunne mærke det 2 dage efter! Vi kom tilbage til ”hotellet” klokken 10, hvor vi tog et bad, tog billeder af hotellet og begav os mod bussen, der gik mod San José klokken 11. Bussen gjorde holdt i Limón på vejen, hvor der var 45 minutters pause...lige lang tid nok, da vi jo kun havde været på farten i knap 2 timer. Vi kørte videre, men kun i 15 minutter, så holdt chaufføren ind til siden og gik ud 
og kiggede noget bekymret på bussen, mens han snakkede i telefon. HVAD NU??? Han kom ind i bussen og forklarede at vi skulle i en anden bus, det var vist noget med olien. Det var heldigvis hverken regn eller høj sol, så det var til at holde ud at vente på en anden bus, hvor længe vi skulle vente vidste vi dog ikke. Efter 1 time kom der en anden bus og vi kunne fortsætte turen mod San José, som heldigvis gik fint. Vi endte hjemme i Sarchi klokken 19.30, hvor jeg tog mig endnu en tur under bruseren inden jeg gik til køjs. Det havde været en rigtig hyggeligt tur og jeg håber også Silas nød den, selvom han ikke sagde så meget. Men I ved jo hvor meget jeg snakker og Lisa er ligesådan, så det er jo også svært for Silas at komme til orde :o)
Lisa, Silas og jeg drog af sted fredag efter arbejde, mod San José. Målet med vores tur var at komme til Puerto Viejo, som er en gammel by ved den Caribiske kyst. Da vi først var i San José klokken 18.30 var der ikke flere busser der afgik mod Puerto Viejo, så derfor tog vi bus mod Limón, hvor vi skulle tilbringe natten. Limón er en havneby, hvor Costa Ricas største og eneste havn ligger. Byen er meget præget af havnelivet og ikke den pæneste eller sikreste by...det er i hvert fald lidt bekymrende at de har en kæmpe kirkegård i byen! Vi ankom klokken 22 og vi skulle heldigvis ikke gå så langt fra bussen for at komme til det hotel hvor Lisa havde reserveret plads til os. Vi blev indstalleret i et værelse med 1 dobbeltseng, en 1-mands seng og et badeværelse. Da vi jo knapt kendte Silas efter kun 1 dag, var det lidt spøjst at skulle dele
et værelse med ham, hvor det kun var et forhæng der adskilte toilet og soverum. Men hvad pokker, det var jo bare en enkelt nat og ingen skulle lave stort, så var ikke så grænseoverskridende ;o) Da vi er ved kysten er det en del varmere og fugtigere end hjemme i Sarchi, og værelset havde ingen vinduer og kun 1 ventilator i loftet. Lisa og jeg sov kun med et håndklæde over os, med alligevel lå jeg og rodede rundt i sengen det meste af natten og sov ganske ringe. Vi stod op klokken 5, for at vi alle 3 kunne nå at få os en skyller under bruseren inden vi skulle med bussen klokken 6. Turen til Puerto Viejo tog ca 1½ time. Vi ankom til Puerto Viejo og begyndte at lede efter et sted at overnatte. Vi gik lidt længe, men fandt dog det sted vi havde læst om og det så alletiders ud. Vi blev indkvarteret, 
skiftede tøj og gik tilbage til busstationen for at fange en bus klokken 9, mod Cahuita Nationalpark. Det tog omkring 45 minutter at komme til Cahuita, så vi havde en dejlig lang dag på stranden. Vi badede, gik en tur i parken, sov eftermiddagslur og slappede af for fuld skrald. Klokken 16 tog vi en bus tilbage mod Puerto Viejo. Vi fik os et bad og gik derefter ned i byen og fik aftensmad. Lisa var forholdsvis feststemt, da der var live-musik, men Silas og jeg var noget møre i betrækket, så vi blev ikke så sent ude. Vi var tilbage på vores værelse klokken 20.30 og klokken 21 ramte mit hoved min pude og kort efter var jeg i drømmeland. Lisa har en egenskab til at sove allesteder, så hun sov selvfølgelig fint i Limón, på stranden og her i Puerto Viejo. Men er jeg er noget mere vanskelig og lå også denne nat og rodede rundt med mit lagen. Vi havde to ventialtorer på værelset og heldigvis også e
t vindue, men var stadig lige varmt nok (gad vide hvordan jeg nogensinde kommer til at overleve sommeren her?!?!?). Vi stod op klokken 5, da vi skulle med bussen tilbage til San José klokken 11, så var jo om at komme op og få noget ud af dagen. Vi havde lejet cykler, så klokken 5.30 var vi i sadlen mod Manzanillo, der er en lille by der ligger 13 km fra Puerto Viejo. Turen gik af delvis hullet grusvej og delvis asfalt. Det var skønt at cykle afsted, da der stort set ingen trafik var og temperaturen var perfekt. Vi ankom til Manzanillo efter 1 time, og gjorde et kort stop hos en købmand, så vi havde lidt morgenmad. Lisa og Silas (også kendte som Slisa) sprang i bølgen blå, men jeg blev på land og fik mig lidt morgenmad i stedet. De andre to kom op og fik også lidt at spise. Så fik vi besøg af en herreløs hund, der absolut skulle sidde 
og klø sig for lopper ved siden af mit håndklæde. Da ingen af os gav hunden noget at spise sked den lige foran hvor vi sad...jamen tak for det da...lige midt i morgenmaden! Der kom heldigvis en hunhund forbi og så forsvandt vores skidderik. Vi sadlede op igen for at cykle hjemaf, men desværre var mit forhjul helt fladt. Der var ikke for meget luft i, da vi startede fra Puerto Viejo, men nu var den helt galt. Så vi trak op til købmanden, hvor en rar ung mand pumpede cyklen og vi kunne fortsætte vores søndagstur. Vi gjorde stop ved endnu 2 strande på vej tilbage til Puerto Viejo, hvor jeg også kom en tur i vandet. Cyklerne vi havde lejet var nogle rigtig turistcykler med en kæmpe saddel, så tilbageturen var desværre ikke helt smertefri. Silas var så øm, at han lagde sit håndklæde på sædet, for at skåne bagen. Da jeg var kommet afsted i cowboy-shorts, var jeg også godt øm og kunne mærke det 2 dage efter! Vi kom tilbage til ”hotellet” klokken 10, hvor vi tog et bad, tog billeder af hotellet og begav os mod bussen, der gik mod San José klokken 11. Bussen gjorde holdt i Limón på vejen, hvor der var 45 minutters pause...lige lang tid nok, da vi jo kun havde været på farten i knap 2 timer. Vi kørte videre, men kun i 15 minutter, så holdt chaufføren ind til siden og gik ud 
og kiggede noget bekymret på bussen, mens han snakkede i telefon. HVAD NU??? Han kom ind i bussen og forklarede at vi skulle i en anden bus, det var vist noget med olien. Det var heldigvis hverken regn eller høj sol, så det var til at holde ud at vente på en anden bus, hvor længe vi skulle vente vidste vi dog ikke. Efter 1 time kom der en anden bus og vi kunne fortsætte turen mod San José, som heldigvis gik fint. Vi endte hjemme i Sarchi klokken 19.30, hvor jeg tog mig endnu en tur under bruseren inden jeg gik til køjs. Det havde været en rigtig hyggeligt tur og jeg håber også Silas nød den, selvom han ikke sagde så meget. Men I ved jo hvor meget jeg snakker og Lisa er ligesådan, så det er jo også svært for Silas at komme til orde :o)