21. oktober 2007

Regnsæson - NO KIDDING!

Jeg vidste jo, da jeg tog hertil, at det var midt i regnsæsonen. Det har betydet at vejret, stort set hver dag har bestået af sol frem til omkring klokken 14 og derefter regn. Nogle dage resten af dagen og andre dage kun et par timer. En gang om året er der 1 uge, hvor det regner konstant...og den uge begyndte søndag den 7. oktober. Regnen kom allerede til middag søndag, hvilket jeg jo syntes var lige tidligt nok, på min fridag. Det var stort set ikke tørvejr mere søndag. Mandag begyndte regnen allerede klokken 9! Og så har det mere eller mindre regnet siden!!! Og når det jo regner hele tiden er en paraply uundværlig, så selvfølgelig fik jeg stjålet min på arbejde...ARG.... Så måtte gå ned i byen og købe en ny, billig og ussel paraply, så jeg er rustet mod enhver byge. Regnen har varieret fra støvregn til lårtykke stråler der gør dig våd på 10 sekunder. Dette har også betydet at jeg hele uge 41 løb i noget det minder om støvregn hver morgen. Man kan virkelig mærke at solen ikke kommer frem, da det er MEGET koldere på arbejde. Efter jeg fandt ud af regnen var kommet for at blive begyndte jeg at tage en top OG en t-shirt på, på arbejde...og jeg havde en ekstra t-shirt til efter middag. Når det er så koldt og klamt hele tiden er der INGENTING der tørrer. Så var ingen fornøjelse at komme fra arbejde og hjem til et halvvådt håndklæde, der ikke var blevet tør siden mit morgenbad. Mit løbetøj tørrede heller ikke rigtig. Men det værste er, at mine vandre-sandaler ikke kan tørre, så der er begyndt at gro mug på dem. Hvor klamt er det lige?!?!? Jeg havde jo fået fortalt at regnugen kun ville vare...ja en uge (surprise), men her i slutningen af uge 42 synes jeg godt nok ikke der har været meget sol at se i denne uge heller. Så vi har stort set haft regn konstant i 2 uger, da vi maksimalt har set solen 2-3 timer om dagen i denne uge. I Guanacaste, der er en provins her i Costa Rica, har de på 2 uger fået det nedbør de plejer at få i hele oktober (300mm), så de er fuldstændig under vand og folk er flygtet fra deres huse. Det er trist og jeg kan heldigvis være glad for jeg bor i bjergene, hvor vandet som regel løber ned af. Dog slipper jeg ikke helt, da jeg har fundet ud af der er en utæthed i mit tag, så af og til drypper det ned i mit køkken, men altså ikke mere end en skål kan løse det problem. Som Oluf Sand ville sige ”Ja, vi må da håbe det bliver bedre i morgen!”