Sidste uge var en drøj omgang og jeg synes jeg kom sådan lidt haltende igennem den. Det hele startede mandag, da jeg kom til at læse en email på arbejde fra farbror Karsten. Han skrev at det desværre ser meget skidt ud for min kære tante Lis. Lægerne kan ikke gøre mere og Lis har desværre ikke megen tid igen. Selvom jeg har vidst i halvandet år, at Lis var syg og at jeg også må indrømme jeg frygtede det gik den forkerte vej, slog det alligevel utrolig hårdt, at læse det. Så jeg gik ud til Leif i et af drivhusene, hvor jeg grædende fik en krammer og forklarede hvad der var los. Leif spurgte om jeg ville hjem i hytten og slappe af, men jeg ville hellere være på arbejde, så jeg ikke var alene. Efter en halv times tid havde jeg det også bedre og pigerne var rigtig søde ved mig. Derfor tog jeg også med Nidia og Maritza hjem til ka
ffe, så jeg ikke skulle sidde selv resten af dagen.
Tirsdag stod den som sædvanlige på indkøb og tøjvask.
Onsdag havde jeg en afslappende dag i hytten, hvor jeg sad udenfor med kaffe og den bærbar, så længe vejret tillod det.
Torsdag var jeg ude at spise med Julia, da vi trængte til at tøse-snakke. Vi mødtes i Sarchi klokken 18, hvor vi først købte lidt forskellige småting, inden vi tog en taxi til ”El Kiosko”. Det er en god restaurant og jeg havde sagt til Julia vi rigtig skulle hygge, og at jeg gav...som en slags julegave. Vi bestilte et fad til deling, med en masse blandet specialitetter fra Costa Rica. Vi fik også øl dertil, så vi kunne trille derfra, da vi var færdig. Vi havde en superhyggelig aften, og vi fik snakket en masse...lige hvad jeg trængte til, da Julia er alletiders og jeg kan snakke med hende om alt!
Fredag havde jeg atter en afslappende dag i hytten, hvor jeg ikke rigtig kan huske hvad jeg fik eftermiddagen og aftenen til at gå med. Tror jeg gik tidligt i seng ;o)
Lørdag var jeg nede at handle ind, efter arbejde. Om eftermiddagen slappede jeg af i hytten, da jeg skulle i byen om aftenen. Sidste lørdag inviterede jeg en af vagterne på gartneriet, med tøserne og jeg i byen, men han kunne ikke. Så vi skulle i stedet i byen i lørdags, dog uden
pigerne ;o) Så klokken 18 tog vi en taxi til en lækker restaurant lidt uden for Sarchi. Jeg var godt nok noget spændt på hvordan aftenen ville forløbe, da jeg ikke rigtig havde snakket med ham før, og det er ikke alle jeg forstår lige godt, og det er heller ikke alle der forstår mit elendige spansk lige godt. Så kunne jo ende i en frygtelig pinlig og tavs aften....men det gjorde det ikke! Vi fik snakket en masse og han var rigtig flink. Senere kom hans fætter forbi og spiste med os. Fætteren er en rigtig festlig og herlig fyr, så vi havde det bare så sjovt. Bagefter tog vi til en bar, hvor vi fik en øl, inden vi tog på disko. For første gang nød jeg at danse med en fyr på diskoteket, da jeg jo kendte de to, så jeg kunne slappe af, i modsætning til når andre fyre prøver at imponere. Klokken 1.30 (tror jeg) sagde vi godnat, da min vagt skulle arbejde 12 timer søndag og jeg skulle på tur med tøserne. Et havde bare været en alletiders sjov og festlig aften, som vi 3 vist blev enige om, at vi skal se om vi kan gentage inden jeg smutter herfra :o)
Søndag stod jeg op lidt i 6, for at gøre mig klar, så jeg var i Sarchi klokken 7. Jeg ventede dog en 10 minutter alene, før Maritza og Nidia kom. Derefter ventede vi så en halv time, inden resten kom med vores minibus. For nu skulle vi rigtig på tur! Vi kørte i 1½-2 timer, for a
t komme til et sted der hedder ”Recreo Verde”, hvor der er badebassiner, halvdelen med varmt mineralsk vand....super lækkert. Vejret var dog ikke så fint, da det var overskyet hele dagen, men pyt. Vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg var retur i hytten omkring klokken 18. Hvor jeg lige nåede at hilse på vagten, inden han havde fri. Han var dog TEMMELIG træt, efter først 6 timers arbejde lørdag, bytur lørdag aften, alt for lidt søvn og derefter 12 timers arbejde søndag....arme stakkel.
Det lyder formentlig som om jeg har haft en rigtig hyggelig uge, hvilket jeg bestemt også har. Men allerede mandag begyndte pigerne at snakke om, at jeg har meget kort tid tilbage her i Costa Rica. Jeg ved der er lidt mere end en måned igen, men da mor og Lillan er her i 2½ uge, har jeg ikke meget tid tilbage her i Sarchi med tøserne. Hver dag i løbet af ugen var der en der sagde; ”Hvor er det ærgerligt du snart tager herfra. Vi vil godt nok savne dig! Kommer du tilbage til os på et tidspunkt?”. Det er rigtig dejligt at få at vide, de holder af mig, men jeg har bare ikke lyst til at tænke på jeg snart skal herfra, da jeg er så glad for det her! Nidia og Julia har også meldt ud, at de ikke kommer på arbejde min sidste dag, da de synes det er for hårdt at sige farvel. Jeg har prøvet at forklare dem, at de ”kun” skal sige farvel til 1, men at jeg skal sige farvel til 50!!! Nej, hvor bliver det hårdt. Hele sidste uge blev jeg mindet om det hver dag, og kombineret med de dårlige nyheder hjemmefra, om kære Lis, medvirkede det til, at jeg var småtrist det meste af ugen. Så nu håber jeg, at jeg kan få vendt skuden lidt og få humøret i top, inden mutter og Lillan lander :o)
ffe, så jeg ikke skulle sidde selv resten af dagen.Tirsdag stod den som sædvanlige på indkøb og tøjvask.
Onsdag havde jeg en afslappende dag i hytten, hvor jeg sad udenfor med kaffe og den bærbar, så længe vejret tillod det.
Torsdag var jeg ude at spise med Julia, da vi trængte til at tøse-snakke. Vi mødtes i Sarchi klokken 18, hvor vi først købte lidt forskellige småting, inden vi tog en taxi til ”El Kiosko”. Det er en god restaurant og jeg havde sagt til Julia vi rigtig skulle hygge, og at jeg gav...som en slags julegave. Vi bestilte et fad til deling, med en masse blandet specialitetter fra Costa Rica. Vi fik også øl dertil, så vi kunne trille derfra, da vi var færdig. Vi havde en superhyggelig aften, og vi fik snakket en masse...lige hvad jeg trængte til, da Julia er alletiders og jeg kan snakke med hende om alt!
Fredag havde jeg atter en afslappende dag i hytten, hvor jeg ikke rigtig kan huske hvad jeg fik eftermiddagen og aftenen til at gå med. Tror jeg gik tidligt i seng ;o)
Lørdag var jeg nede at handle ind, efter arbejde. Om eftermiddagen slappede jeg af i hytten, da jeg skulle i byen om aftenen. Sidste lørdag inviterede jeg en af vagterne på gartneriet, med tøserne og jeg i byen, men han kunne ikke. Så vi skulle i stedet i byen i lørdags, dog uden
pigerne ;o) Så klokken 18 tog vi en taxi til en lækker restaurant lidt uden for Sarchi. Jeg var godt nok noget spændt på hvordan aftenen ville forløbe, da jeg ikke rigtig havde snakket med ham før, og det er ikke alle jeg forstår lige godt, og det er heller ikke alle der forstår mit elendige spansk lige godt. Så kunne jo ende i en frygtelig pinlig og tavs aften....men det gjorde det ikke! Vi fik snakket en masse og han var rigtig flink. Senere kom hans fætter forbi og spiste med os. Fætteren er en rigtig festlig og herlig fyr, så vi havde det bare så sjovt. Bagefter tog vi til en bar, hvor vi fik en øl, inden vi tog på disko. For første gang nød jeg at danse med en fyr på diskoteket, da jeg jo kendte de to, så jeg kunne slappe af, i modsætning til når andre fyre prøver at imponere. Klokken 1.30 (tror jeg) sagde vi godnat, da min vagt skulle arbejde 12 timer søndag og jeg skulle på tur med tøserne. Et havde bare været en alletiders sjov og festlig aften, som vi 3 vist blev enige om, at vi skal se om vi kan gentage inden jeg smutter herfra :o)Søndag stod jeg op lidt i 6, for at gøre mig klar, så jeg var i Sarchi klokken 7. Jeg ventede dog en 10 minutter alene, før Maritza og Nidia kom. Derefter ventede vi så en halv time, inden resten kom med vores minibus. For nu skulle vi rigtig på tur! Vi kørte i 1½-2 timer, for a
t komme til et sted der hedder ”Recreo Verde”, hvor der er badebassiner, halvdelen med varmt mineralsk vand....super lækkert. Vejret var dog ikke så fint, da det var overskyet hele dagen, men pyt. Vi havde en rigtig hyggelig dag og jeg var retur i hytten omkring klokken 18. Hvor jeg lige nåede at hilse på vagten, inden han havde fri. Han var dog TEMMELIG træt, efter først 6 timers arbejde lørdag, bytur lørdag aften, alt for lidt søvn og derefter 12 timers arbejde søndag....arme stakkel.
Det lyder formentlig som om jeg har haft en rigtig hyggelig uge, hvilket jeg bestemt også har. Men allerede mandag begyndte pigerne at snakke om, at jeg har meget kort tid tilbage her i Costa Rica. Jeg ved der er lidt mere end en måned igen, men da mor og Lillan er her i 2½ uge, har jeg ikke meget tid tilbage her i Sarchi med tøserne. Hver dag i løbet af ugen var der en der sagde; ”Hvor er det ærgerligt du snart tager herfra. Vi vil godt nok savne dig! Kommer du tilbage til os på et tidspunkt?”. Det er rigtig dejligt at få at vide, de holder af mig, men jeg har bare ikke lyst til at tænke på jeg snart skal herfra, da jeg er så glad for det her! Nidia og Julia har også meldt ud, at de ikke kommer på arbejde min sidste dag, da de synes det er for hårdt at sige farvel. Jeg har prøvet at forklare dem, at de ”kun” skal sige farvel til 1, men at jeg skal sige farvel til 50!!! Nej, hvor bliver det hårdt. Hele sidste uge blev jeg mindet om det hver dag, og kombineret med de dårlige nyheder hjemmefra, om kære Lis, medvirkede det til, at jeg var småtrist det meste af ugen. Så nu håber jeg, at jeg kan få vendt skuden lidt og få humøret i top, inden mutter og Lillan lander :o)