7. januar 2008

Onsdag d. 2. Januar

Vi tidligt op, så vi kunne komme med en taxa lidt i 7, fra gartneriet. Vi tog til Naranjo, hvor vi tog med en bus til San José. I San José tog vi en taxa til en anden busstation, hvorfra vi skulle med en bus til Puntarenas. I Puntarenas skulle vi med en færge til Parquera, hvilket tog ca 1 times tid. I Parquera kunne vi ikke komme med en bus til Montezuma, så vi tog i stedet en taxa, til 40 $, hvilket ikke var så galt, for en tur på omkring 40km. Vi ankom endelig til Montezuma omkring klokken 15, hvor vi blev indlogeret på Hotel Los Mangos. Jeg havde reserveret en hytte til 3 personer, med eget bad, for nu skulle vi rigtig have luksus efter vores sidste udflugt ;o) Hytten kostede dog også en smule mere end vores vanlige standard (97$ for hytten pr nat), men det var da også det hele værd, blev vi hurtigt enige om! Eftermiddagen gik med afslapning, og et kig i Montezuma by. Efter aftensmad nød vi aftenen på terrassen ved hytten, hvor der er to gyngestole (til de gamle damer), en skammel og en hængekøje. Hvornår vi gik i seng, ved jeg ikke, men det var garanteret ikke så sent ;o) Mutter og jeg delte dobbeltsengen og Lillian fik enkeltsengen, hvor hun kunne ligge og snorke!!!