13. januar 2008

Tirsdag d 8. Januar

Tirsdag var der udflugt til Vulkan Poás på programmet. Nenys mand Ronald havde sagt ja til at køre med os derop, når vi bare betalte benzin. Så det var jo bare en super aftale, da jeg gerne ville se vulkanen endnu en gang, for da jeg var der sidst kunne jeg intet se. Jeg synes også det kunne være interessant for de to damer at se, så af sted med os. Ronald hentede os klokken 7, da han kørte Neny og Johana på arbejde. Vejret så rimelig ud, så Ronald og jeg håbede vi måske kunne se noget, når vi nåede op til vulkanen. Sidst jeg var ved vulkanen med Neny, Deysi og Ronald betalte vi 3500 i alt for at komme ind, så Ronald og jeg var noget spændte på at se, hvad vi skulle af med denne gang, da der er lokal og turistpriser. Og vi blev takseret som turister, selvom Ronald sagde at vi to var herfra...tsk tsk, det blev lige 9500. Det er selvfølgelig ikke dyrt og turister har som regel råd til at betale, men virker da lidt spøjst. Efter et kort stop på toilettet gik vi direkte op til vulkanen, for at håbe på at se noget. Da vi kom op til vulkankrateret kunne vi se det meste af krateret, selvom skyerne så småt var på vej. Det var kæmpe...det har en diameter på 1300 meter! Vi blev lidt, for at håbe på at skyerne lettede en smule, og det gjorde de! Så vi kunne se selve hullet til vulkanen, hvor der var vand...WOW! Vi skyndte os at tage en masse billeder, før det hele var dækket af skyer 2 minutter efter. Vi gik derefter op til lagunen, som ligger ved siden af. Det var en dejlig tur op af trapper og stier, som Lillian gerne ville have været foruden. Men Ronald var meget hjælpsom og støttede hende flere gange. Da vi kom op til lagunen kunne vi INTET se, lige som sidste Ronald og jeg var der. Vi tog os en kort pause inden vi begav os ned af igen. Vi fik os kop kaffe og varm kakao i cafeteriet, for hold da op hvor var det koldt. Denne gang havde jeg dog rigeligt af bluser med, da jeg jo fik ”kærligheden” at føle sidst jeg var der. Vi kørte ned fra vulkanen, hvor vi kunne nyde den fantastiske udsigt over dalen med skyer. Mor og Lillian nød det i fulde drag, for det er bare så flot. Vi fik suppe til middagsmad på en restaurant på hjem af, det var jo lige ”vejr” til suppe. På vejen hjem holdt vi ind og købte souvenirs i Sarchi, hos én Ronald kender, hvor vi kunne få det rigtig billigt. I Sarchi var temperaturen dog noget højere, så de lange bukser og en langærmede bluse var lige lunt nok! Da vi kom hjem til gartneriet ville Ronald SGU ikke have en klejne, for at have været privatchauffør for os 3 hele dagen. Vi havde da betalt indgang og hans frokost, men var jo ingen ting, i forhold til benzin og at han havde taget en halv fridag! Men sådan er han, utrolig flink og hjælpsom....sikken en ven! Eftermiddagen blev brugt på terrassen. Klokken 18 tog vi ned til ”El Kiosko” for at mødes med Johana og Neny til aftensmad. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem, som altid. Jeg spurgte om de havde lyst til at tage med hjem og få aftenskaffe, og det havde de selvfølgelig. Så vi fik os en kop kaffe på terrassen, selvom det var lidt køligt.