Ja, så var den ferie gået, og mine gæster og jeg tog med Leif til lufthavnen klokken 5.30 torsdag morgen. Vi fik sagt pænt farvel og på gensyn! Leif og jeg nåede tilbage til at være på arbejde klokken 7. Vi har aftalt at jeg skal arbejde sammen med Leif mine sidste dage her. Det var dejligt at komme rundt og hilse på dem alle. Det var også helt rart at komme rundt i husene med Leif, da der jo er sket meget på de 2½ uge jeg ikke har været på arbejde. Efter arbejde var jeg hjemme hos Nidia og Maritza til varm kakao. Det var ganske afslappende, og jeg gik hjem allerede klokken 19, da jeg simpelthen var så træt. Det har været så hårdt at holde ferie og være guide, så trængte til at komme ordentlig tid i seng. Søvn havde jeg heller ikke fået for meget af, da det jo er lidt anderledes at sove i samme rum (og seng) som 2 andre, derudover snorker og hoster den ene gæst en ”smule” om natten.
Fredag stod den atter på arbejde. Efter arbejde gik jeg hjem og slappede af et par timer. Så fik jeg mig vasket og gik over til Nidia og Maritza. Sammen tog vi en taxa ned i byen for at mødes med Johana, Neny og Elisa. Vi skulle nemlig spise sammen og på bar! Vi fik spist og gik derefter ned på den lokale bar, hvor det primært er m
ænd, af den simple slags. Men det er nu meget hyggeligt, hvis man bare skal ud og have en øl og ikke lige leder efter sin kommende mand ;o) Jeg havde dog hovedpine, så jeg fik kun 2 øl og gik ved 21.30 tiden, for at komme hjem og sove.
Lørdag efter arbejde gik jeg med Johana og Neny ned i Sarchi og fik frokost. Da jeg synes det var ved at være tid til at få trimmet pelsen, gik jeg ind forbi frisøren, som netop lige havde tid. Så jeg fik vasket, klippet og sat mit hår, for 60 kroner! Hun klippede godt nok en del af, men spidserne var også noget slidte, så det er blevet helt pænt igen. Hun glattede mit hår, da jeg sagde jeg skulle se godt ud, da jeg skulle i byen i går aftes. Så gik jeg ned og handlede et par småting inden jeg tog en taxa hjem. Jeg slappede lidt af på terrassen inden jeg gjorde mig festklar og tog afsted klokken 18. Pigerne havde arrangeret noget afskedsfest for mig, hos Julia. Der var kun en anden pige
da jeg kom, men de andre kom lige så stille hen af 18.30-19-19.30 ....herre gud, vi er jo i Costa Rica ;o) Men den der kom sidst var....tada...Leif...hehe! Jeg var noget spændt på hvor mange der ville komme, da folk ofte siger ja, men når det så kommer til stykket skal de altid alt muligt andet. Men vi blev faktisk en del (blandt andet fordi en del havde børn og mænd med!?!) og det var bare superhyggeligt. Pigerne havde købt ind til mad, så Terese og Rosa jeg arbejder med kokkererede, kød på grill med tortillas. Vi sad udenfor, da Julias hus er meget lille. Det var fint nok at sidde ude, men blev godt nok noget koldt til sidst. Folk begyndte at tage hjem af ved 21.30 tiden og Johana, Elisa og jeg kørte med Leif omkring klokken 23. Vi 3 tøser blev smidt af ved diskoteket, da vi skulle ud og prøve danseskoene af ;o) Der var godt nok proppet, men vi fik da mast os vej til dansegulvet, hvor vi stort set var indtil vi tog hjem lidt over 1.
I dag søndag står har den stået på hjemmearbejde hele
dagen. Jeg har fået gjort rent i værelset hvor mor og Lillian boede, så har jeg vasket tøj, lagt billeder op på mit galleri og skrevet en frygtelig masse indlæg til min blog!!! For at komme lidt ud, besluttede jeg at gå ned i Sarchi for at få frokost/morgenmad. Da jeg gik mødte jeg Miguel og Nancy, der havde været oppe og vande i kalanchoë. Nancy havde desværre andre planer, men Miguel ville gerne med ned og spise frokost, så det var hyggeligt. Nu skal jeg se om jeg kan nå at skrive en artikel til Gartner Tidende, inden jeg skal under bruseren og mødes med Julia klokken 18.30. Jeg er nemlig booket op hver dag i hele næste uge, så bliver nødt til at tage søndag i brug også, for at jeg kan nå at være sammen med dem ”alle” inden afrejse....snøft.