Min arbejdsuge gik forholdsvis hurtig, da jeg havde nok at se til. Jeg har ikke lang tid igen her hos Clearwater, jeg skal have rundet af og færdiggjort inden afrejse. Men jo hurtigere ugen gik, jo hurtigere blev det også weekend, især da jeg gik på weekend torsdag eftermiddag. Efter arbejde kørte jeg med Cynthia til Santa Maria, hvor jeg skulle med en bus. Da bussen først gik klokken 18 kunne vi nå et smut forbi hvor Cynthia bor og hilse på hendes mand, Antonio. Cynthia kørte mig til bussen, der gik syd på til Oxnard hvor Leif ventede. Han kom direkte fra arbejde, da han havde været på arbejde i San Diego, der ligger lige nord for den mexikanske grænse, så han havde en lang køretur. Da ingen af os havde fået aftensmad mødtes vi med Scott og en af hans kammerater på en burgerbar. Bagefter kørte vi hjem og gik i seng, da vi havde en lang køretur foran os fredag. Fredag morgen stod vi op og kørte ud og fik morgenmad med Scott inden vi satte kurs mod LAS VEGAS! Trafikken var ikke så gal og vi ankom omkring klokken 15.30. Køreturen var flot, da vi kørte fra det grønne Californien med omkring 20 grader, ind til Nevadas ørken hvor det var omkring 25 grader. Så var en lummer fornøjelse i Leifs sorte Volvo 
uden air-conditioning! Vi tjekkede ind på Hotel Tropicana og pakkede ud. Vi havde bestilt billetter til ”Stomp out loud”, så vi gik ned til Planet Hollywood for at hente vores billetter. Derefter fik vi aftensmad på Harley Davidson Café inden vi atter gik tilbage til Planet Hollywood, for at nyde forestillingen klokken 20. Det var vildt godt, og utrolig fascinerende at se hvordan man kan skabe musik ud af ”ingenting”. Stomp består af en gruppe musikanter der gik rytmisk amok med alt fra koste, skraldespande, nøgler, køkkenvaske, fælger og plastikposer mm. Det kan helt klart anbefales at se dem, hvis I på et tidspunkt skulle få muligheden, enten på besøg i London, New York eller Las Vegas (eller hvis Stomp er på turné i DK). Efter showet gik vi hjem af og til køjs. Lørdag havde vi planlagt at ligge ved poolen og slappe af det meste af dagen, men poolen var desværre lukket :o( Det var lidt træls, da vi ikke vidste hvad vi ellers lige skulle lave, så vi besluttede os for at gå rundt og kigge på byen. Der er jo så mere end rigeligt at kigge på, så vi kiggede forbi et par forskellige kasinoer, blandt andet Cecars Palace. Vi gik hjem sidst på eftermiddagen og slappede af, inden vi gik ud til aftensmad. Vi fik aftensma
d på en italiensk restaurant på hotellet. Maden var lækker og det var rigtig hyggeligt. Efter maden tog vi en taxi til Mirage (hotel og kasino) hvor vi havde billetter til Ray Romano (fra ”Everybody loves Raymond”)! Som opvarmning var manden der spiller Rays fætter i tv-showet....og han fik os i den helt rigtig stemning. Bagefter kom Ray på scenen og han var bare alletiders :o) Da showet var færdig omkring midnat besluttede vi at kigge forbi kasinoet...nu var vi jo kommet til Vegas. Inden jeg tog til Vegas gav Sture mig 10$ han gerne ville have mig til at ”investere” på en en-armet-tyveknægt med høj gevinst. Så Leif og jeg fandt en maskine, der havde en gevinst på 18 millioner dollars som førstepræmie....men suk, vi fik ikke så meget som en dollar ud af den maskine. Derefter fornøjede vi os med computer-poker, hvor Leif brugte 4$, hvorimod jeg holdt lidt igen og kun brugte 2$ ;o) Mens vi spillede bestilte Leif øl til os og jeg spurgte hvad de kostede, men han sagde drikkevarer var gratis for folk der spiller!!! Så tror da pokker at folk rundt omkring var godt beduggede...men er selvfølgelig en god taktik fra kasinoets side, da folk formentlig bruger en slat mere på gambling, hvis de har fået lidt inden for vesten. Vi tog en taxi hjem til vores hotel og gjorde holdt ved rouletten. Cynthia og jeg havde nemlig fundet 10$ på gaden i sidste uge, da vi holdt frokostpause, så vi var blevet enige om at jeg skulle bruge dem i Vegas og vi skulle dele gevinsten. Gevinsten blev placeret på nummer 16, som aftalt, men øv...nr 8 kom op. Men man kan jo ikke have held i både kærlighed og spil ;o) Sø
ndag sov vi længe og da vi endelig kom op besluttede vi os for at køre ud af byen, da vi ikke lige kunne overskue at skulle gå rundt i det menneskemylder hele dagen. Vi kørte nordpå en halv times tid og drejede så vestover. Las Vegas ligger i Nevadas ørken og i midten af INGENTING, så der var ikke pokkers meget at se på når man kom uden for byen. Efter at have kørt et kvarters tid af en mindre vej, hvor vi hverken havde set skilte til det ene eller andet og ikke havde for meget benzin besluttede vi os for at gøre holdt og vende om. Leif havde taget sin bærbar med, da han var nysgerrig efter at se om der evt var Internet....nok næppe. Men vi havde en hyggelig lille pause, hvor vi kiggede lidt på...øh...små buske, tørre planter, sten og hare høm-høm. Vi havde altså ikke bil-problemer, vi synes bare det var sjovt at tage billeder hvor det så ud som, da vi var i midten af ingenting! Da vi ikke havde fået morgenmad inden vi tog hjemmefra var vi ved at være lidt sultne, så vi kørte tilbage med Las Vegas og gjorde stop nord for byen, hos FarmerBoys hvor vi fik os en lækker saftig burger med pommes. Da vi kom hjem tog vi os en eftermiddagslur. Da vi kom op var klokken 17.30 
og vi begav os ud for at kigge på byen. Vi tog en dobbeltdækker bus rundt, så vi rigtig kunne se hele byen, selv den gamle Las Vegas bydel. Og det var her alle de små ”wedding chapels”, som man altid hører om, gemte sig. Vi så omkring 15 små kirker, hvor man lige kunne kigge forbi og få sagt sit ”I do”. Det virker måske lidt overfladisk at gøre det i sådan en bette upersonlig Las Vegas-kirke, men jeg må indrømme at det virkede nærmest romantisk i forhold til den ”Wedding drive-thru” vi kom forbi!!!! Som Ray Romano sagde; ”Drive thru wedding, that's real love. I love you honey, but I'm not getting out of the car”. Hvem pokker bliver gift i en Drive-thru?!? Nå, men inden vi var færdig med vores bustur var det blevet mørkt, så vi kunne køre gennem byen og ”nyde” lys-shows i en grad der ikke er at spøge med. Jamen altså...den mængde af energi der bliver fyrret af i den by er altså ikke småting. Alle kasinoer, hoteller og spisesteder har åbent, med lyd og fuld skrald lys 24/7, så det er altså en smule mere strøm en et par danske vindmøller kan producere! Da vi var færdig med vores busrundfart fik vi aftensmad på Panda Expres...hihi, det lyder så hyggeligt, men er altså bare kinesisk fast food. Da vores lille mini-ferie var var at lakke mod enden besluttede vi at 
få købt lidt souvenirs inden vi gik tilbage til hotellet. På vej hjem mod hotellet kom vi forbi...ELVIS! Ham havde jeg ledt efter hele weekenden, så jeg var superglad da vi endelig "fandt" ham. For lidt drikkepenge måtte vi gerne tage billeder af ham, men da jeg gav ham 5$ fik jeg lige smidt min yndlings Elvis sang oven i hatten, "I want you, I need you, I love you", som han sang fuldstændigt som THE KING ham selv ville have sunget den. Så var min Vegas-weekend reddet ;o) Derefter gik vi hjem og slappede af med Shrek på tv, inden det var blevet sengetid.Mandag morgen var vi tidligt oppe og ude af fjerene. Vi tjekkede ud og kørte fra Las Vegas klokken 9.30 med kurs mod vestkysten. Vi stoppede efter en time og fik morgenmad på Dennys. Leif og jeg har besøgt Dennys mange gange, tæt ved hvor han bor, så dette var et mindeværdigt sidste måltid på Dennys....hvor jeg bestilte pandekager og milkshake :o) Turen hjem gik fint og trafikken var glidende. Vi kom hjem til Leif, hvor han pakkede lidt ud og vi slappede af, inden vi kørte til Ventura for at hilse på hans mor. Hun mixede lidt salat sammen og havde rejer til, det var virkelig lækkert. Vi var dog lidt i tidsnød, da jeg skulle med toget omkring klokken 17. Men
ak...vi kom for sent til toget. En smule træls, da det er første gang det har kørt til tiden, da det normalt er omkring 10-15 minutter forsinket. Så vi kørte retur til Rosannas hus og spiste lidt mere salat og rejer, hvilket var ganske hyggeligt, da vi så kunne slappe af og snakke. Omkring 18.30 satte Leif og jeg kurs mod Nipomo. Jeg havde det virkelig dårligt med at han skulle til at køre mig hjem, da vi jo havde haft køretur nok..og han skulle jo hjem igen. Men det gjorde ikke ham så meget, da vi jo så havde lidt mere tid sammen ;o) Vi var hjemme omkring klokken 20.30 (hvilket ville være samme tid som hvis jeg havde været med toget). Leif fik snakket lidt med Sture og tog sig et kort hvil, inden han kørte hjemad. Det havde været en lang og super hyggeligt weekend og jeg var glad da jeg atter lå i min egen seng....endnu mere glad da jeg fik en nat-sms fra Leif klokken 00.30, hvor han skrev han var kommet sikkert hjem.