Hyttetur til Cedar Grove

Søndag kørte jeg hen og hentede de gamle og vi kørte ud og fik morgenmad sammen. Vi havde nemlig en lang tur foran os...for vi skulle på hyttetur 4 dage, 350km nord på. Vi fik morgenmad og så gik det ellers derud af. Far stod for kort og jeg var bag rattet som altid, mens Aase nød turen fra bagsædet. Det gik fint gennem Toronto og vi fortsatte i god fart nordpå. Vejret var lidt sludret og vi havde småbyger, hvilket egentlig var udmærket kørevejr. Vi tog en kaffepause efter et par timer. Ved 15-tiden nåede vi vores mål, Cedar Grove, lidt uden for Huntsville. Cedar Grove består af en masse små træhytter i forskellige størrelse, der ligger ud til en sø, hvor man kan bade og sejle. Vi blev indlogeret og fik startet op i pejsen, da det var lidt køligt. Så slappede vi ellers af, indtil der var aftensmad klokken 18. Når man lejer en hytte er der 3 måltider inkluderet hver dag...og det er altså ikke bare buffet-kedelig-stil, nej nej. Ved aftensmad er der 3 forskellige forretter at vælge imellem, 3 hoveretter og 2 slags dessert, som bliver serveret i bedste restaurant-stil. Maden var rigtig lækker og det var som at sidde hjemme ved spisebordet hos familien Newhouse. Vi havde vores eget bord, som var vores den tid vi var der. Efter aftensmad gik vi tilbage til hytten (2 minutters gang) hvor vi dasede resten af aftenen. Mandag gik vi over og fik morgenmad. Vi kunne vælge mellem en masse forskellige morgenmads ”retter” (pandekager, havregrød, æg, toast, frugt, youghurt mm). Da vejret var super havde vi bestemt os for at tage på vandretur, så vi bad om at få en madpakke med, da vi ikke ville være hjemme til frokost. Efter morgenmaden kørte vi til Algonquin Park der ligger 20 minutters kørsel fra Cedar Grove. Vi fik købt et dagspas og kørte derefter ind i skoven, hvor vi gjorde holdt ved en afmærket vandretur, på 11 km. Udstyrret med vand, madpakker og højt humør begav vi os af sted. Stien var ikke hele tiden lige fremkommelig, men det gik nu ganske godt, for de to gamle nisser ;o) Turen var rigtig flot og vi kom forbi 9 søer langs turen, samt en masse bæverboliger og dæmninger! Vi havde fået at vide at vi skulle være tidligt (eller sent) ude for at håbe på at kunne se dyr (som f.eks elge eller bjørne), så vi nød bare turen og det gode vejr. Men så...lige pludselig kunne jeg høre noget plaske i søen foran os og som vi kom nærmere kunne vi se en elgko gå og græsse ude i søen. Vi listede os ind på den og fik taget en masse billeder. Vi var vildt heldige den ikke var blevet skræmt væk af nogle af de andre der var gået foran os på stien, plus klokken var 14, så den burde slet ikke være ude og ”aktiv” på den tid af dagen. Så vi var helt oppe i vejret over vi var så heldige :o) Vi fortsatte vores vandretur og gjorde holdt på en bro, hvor vi spiste det sidste af vores madpakker, inden vi gik det sidste stykke tilbage til bilen. Hvor bilen var parkeret så vi en spætte der var godt i gang med at hakke i et træ..jojo, vi fik skam set lidt dyr på vores tur...om ikke andet så fik vi set myg! Vi kørte hjem til hytten og fik aftensmad inden vi satte os til rette foran pejsen.
Tirsdag var vejret lidt kedeligt fra morgenen, så vi blev i hytten og læste bøger om formiddagen. Efter frokost kørte Aase og jeg ud og kiggede på souvenirs ved Algonquin Park, da man jo lige skal have lidt med hjem ;o) Vi snakkede med Big John, der var manden der havde butikken. Han var rigtig flink og vi fik taget et billede af ham med en indianertromme. Vi fik også købt lidt souvenirs, men hvad kan jeg ikke afsløre, da jeg både fandt fødselsdagsgave til mor og svoger-Lars, som far skulle have med hjem. Vi kørte hjem til hytten igen, og da vejret var blevet bedre besluttede vi os for at give os i kast med en kanotur. Far var gået en tur i de nærliggende omgivelser i mellemtiden. Da Aase er lidt usikker i en kano og med vand gik det stille og roligt langs kanten, hvor jeg stod for at styre. Det gik rigtig godt og vi havde en vellykket tur på en times tid. Da vi kom retur ville far gerne på kanotur, så ham og Aase tog en tur. Jeg sagde pænt nej tak, da jeg vidste det ville ende galt med far og jeg i samme kano...vi ville aldrig blive enige om at styre. Jeg kunne dog også høre at far og Aase havde deres problemer, da ingen af dem var vant til at sejle kano...hehe...men de kom da begge sikre og tørskoet i land...men så snakker vi ikke mere om det ;o) Vi fik aftensmad inden vi gik tilbage til hytten og slappede af resten af aftenen.
Onsdag var det Aases fødselsdag, så det skulle fejres med en tur i motorbåd, da hun gerne ville ud og sejle hurtig. Da jeg jo er turguide var det mig der blev udråbt til kaptajn og fik instrukser i hvordan sådan en bette båd skulle manøvres rundt. Vi havde båden i 2 timer og nåede at komme hele vejen rundt i søen. Vejret var godt, så vi havde en dejlig formiddag på søen. Efter frokost kørte vi atter tilbage til souvenir forretningen, da Aase havde købt en lille nål, som gik i stykker da hun ville sætte den på sin hat. Denne gang tog far også med, så han kunne hilse på Big John. Vi fandt alle sammen lidt vi kunne bruge, selv far ;o) Vi snakkede med Big John om billedet vi havde taget af ham, om onsdagen. Han gav os sit visitkort, så vi kunne sende billedet til ham. (Jeg har allerede sendt billedet og han har skrevet retur, så måske har jeg fået mig en ny penne-ven :o) ). Da vi kom hjem om eftermiddagen tog Aase og jeg en tur vandcykel inden aftensmad. Om aftenen stod den atter på afslapning foran pejsen...det var vi ved at være helt gode til ;o)
Torsdag var hjemrejsedag, så efter morgenmad fik vi pakket vores sager, så vi var klar til at køre hjem efter frokost. Ved frokosten fik vi taget et billede af Bonnie, vores tjener. Da vi kom søndag havde vi en ”mandlig” tjener, Paul. Han var rigtig professionel, og det man nok vil kalde lidt løs i håndledene ;o) Han var rigtig flink og vi havde nogle hyggelige dag med ham. Men så onsdag og torsdag havde han fri, så i stedet havde vi Bonnie til at servere. Bob og Joanne havde fortalt hun altid var der og vi skulle hilse. De havde også fortalt at hun var en rigtig husmutter-type, så vi havde en ide af hvordan hun kunne se ud, men hold da op, vi var slet ikke forberedte på hvad der mødte os! Bonnie var en dame sidst i 50-erne først i 60-erne, det var lidt svært at vurdere. Hun var en halvstor dame, med både til gården og gaden, men med meget tynde ben. Hun havde gulligt krøllet hår, med små fine spænder i, kæmpe briller, lidt for meget ansigtshår og et MEGET stort (og delvist skræmmende) smil. Hvor Paul var en mindre mand og ganske elegant, som han bevægede sig rundt mellem bordene, var Bonnie mere som en stor skude, på fuld kraft fremad! Hun væltede gennem svingdøren til køkkenet med bakker med mad på, slæbte skoene hen over gulvet, så mere forvirret en organiseret ud. Jamen altså...som vi sagde man kan sgu ikke andet end at holde af hende :o) Efter frokost kørte vi sydpå igen, men med en kæmpe bue uden om Toronto, så vi ikke ville blive fanget i myldretid. Turen endte med at blive lidt lang og drøj inden vi var hjemme, så jeg droppede far og Aase af på motellet inden jeg kørte hjem. Familien spurgte til vores hyttetur, som jeg jo gladeligt kunne fortælle havde været vellykket.