Lørdag den 4. oktober havde vi 4-års jubilæum for potteplantestiklinge-afdelingen (ja det var en lang én!). Så det skulle jo fejres med en fest. Da Torben og Henrik fra Greenex tilfældigvis var på besøg var de også inviteret til festen. Så jeg kørte med dem ud på arbejde lørdag, da jeg jo ikke arbejder om lørdagen. Det betød så også at jeg var i ”almindeligt” tøj (jeans og en skjorte) i forhold til mit posede og praktiske arbejdstøj. Så mine kære kollegaer stod jo nærmest med åben mund og polypper og i løbet af den første halve time havde jeg fået 7 komplimenter :o) Festen skulle forgå i den nye kantine, som er åben og lys og rigtig fin. Jeg kom til bords med Khoa (produktionslederen), Nghia (min afdelingsleder), Torben, Henrik og et par andre fine herre. Det var sædvanlig vietnamesisk menu, med 5-6 retter og lækkert som altid. Der var sodavand og risvin til. Jeg holdte mig dog pænt til sodavanden, selv
om resten skålede igennem i den temmelig stærke risvin. Det blev også hurtig nok for Torben, da alle kom og skålede med dem...hehe. Til maden blev der spillet musik, så der var gang i klassikere som Boney M, Modern Talking og hvad der nu ellers var toppen af poppen anno 1980! Da vi havde spist var der lagkage, nu det var fødselsdag. Det gik dog helt galt eftersom alle var godt oppe at køre på risvinen, så kagen endte mere i hovedet på folk end på tallerkenerne! Som på rigtig vietnamesisk stil var hele gildet afhviklet på 2 timer og folk kørte hjemad på deres knallerter, hvilket man nok kunne diskutere hvor forsvarligt det var. Jeg kom med en bus, hvor vi lige skulle forbi lufthavnen med Torben og Henrik, inden vi kørte hjem til Dalat.
Lørdag den 4. oktober havde vi 4-års jubilæum for potteplantestiklinge-afdelingen (ja det var en lang én!). Så det skulle jo fejres med en fest. Da Torben og Henrik fra Greenex tilfældigvis var på besøg var de også inviteret til festen. Så jeg kørte med dem ud på arbejde lørdag, da jeg jo ikke arbejder om lørdagen. Det betød så også at jeg var i ”almindeligt” tøj (jeans og en skjorte) i forhold til mit posede og praktiske arbejdstøj. Så mine kære kollegaer stod jo nærmest med åben mund og polypper og i løbet af den første halve time havde jeg fået 7 komplimenter :o) Festen skulle forgå i den nye kantine, som er åben og lys og rigtig fin. Jeg kom til bords med Khoa (produktionslederen), Nghia (min afdelingsleder), Torben, Henrik og et par andre fine herre. Det var sædvanlig vietnamesisk menu, med 5-6 retter og lækkert som altid. Der var sodavand og risvin til. Jeg holdte mig dog pænt til sodavanden, selv
om resten skålede igennem i den temmelig stærke risvin. Det blev også hurtig nok for Torben, da alle kom og skålede med dem...hehe. Til maden blev der spillet musik, så der var gang i klassikere som Boney M, Modern Talking og hvad der nu ellers var toppen af poppen anno 1980! Da vi havde spist var der lagkage, nu det var fødselsdag. Det gik dog helt galt eftersom alle var godt oppe at køre på risvinen, så kagen endte mere i hovedet på folk end på tallerkenerne! Som på rigtig vietnamesisk stil var hele gildet afhviklet på 2 timer og folk kørte hjemad på deres knallerter, hvilket man nok kunne diskutere hvor forsvarligt det var. Jeg kom med en bus, hvor vi lige skulle forbi lufthavnen med Torben og Henrik, inden vi kørte hjem til Dalat.