Ja, sikke som tiden går. Mine 4 måneder her i Vietnam er gået hurtig og i fredags havde jeg sidste arbejdsdag. Torsdag havde jeg været ude at købe en ordentlig læsfuld slik, småkager og frugt, som jeg delte ud af i frokostpausen...det falder jo altid i god jord. Derefter gik Nghia og jeg rundt i drivhusene og delte chokolade ud til alle arbejderne og sagde pænt farvel. Phu, der er assistent til Nghia, gav mig en fin lille gave, et stykke glas med en drage indeni. Selvom jeg ikke har kunnet snakke med medarbejderne i husene, da de ikke kan engelsk, har de altid været søde og smilende og de synes vist også det var lidt ærgerligt
at jeg skulle rejse. Jeg fik skrevet min sidste arbejdsrapport for oktober måned, så klokken 16 var jeg klar til at holde fyraften og sige pænt farvel. Om aftenen havde de andre arrangeret farvel-middag, så jeg kunne lige nå hjem og få et bad inden vi skulle mødes igen. Jeg tænkte, jeg ville tage røveren på de andre, nu det var sidste gang jeg ville se dem, så jeg tog min fine nye ao dais på, samt min sorte paryk. Da jeg ankom kiggede de vildt mærkeligt på mig, de synes jeg var fin, men kunne ikke helt forstå hvordan jeg kunne nå at farve mit hår på ½ time! Jeg var ved at skraldgrine, da de sad 30 mennesker og kiggede på mig med åben mund. Så da jeg hev parykken af grinte de alle sammen....det kunne de godt se det sjove i! Vi fik en lækker 5 retters menu og vi hyggede os rigtig meget. Der blev holdt et par taler for mig og jeg fik et kort, hvor de alle havde skrevet en hilsen i. Min paryk var den helt store underholdning og jeg tror næsten alle mændene fik prøvet den af...haha. Ved 20-tiden var de fleste taget hjem, så jeg valgt også at sige pænt farvel og tak, da jeg skulle videre til L
arry's Bar, for at sige farvel. Jeg fik parykken på igen og kom ud af døren. De andre udlændinge synes godt nok også jeg var en fin vietnameser. Jeg undskyldte det med, at det jo var Halloween, så en ordentlig udklædning var vel på sin plads ;o) Der var min paryk også et kæmpe hit blandt mændende, især de der ikke havde for meget hår. Ja, tænk sig hår kan være så sjovt! Jeg var der til 22-tiden, hvor jeg så takkede af og sagde pænt farvel. Det var helt rart at komme hjem til hotellet og komme af kjolen. For selvom den er af silke og rar at have på, er det alligevel lidt uvant at være sådan stadset ud...for jeg er jo ikke vietnameser, jeg lades bare som om ;o)
Ja, sikke som tiden går. Mine 4 måneder her i Vietnam er gået hurtig og i fredags havde jeg sidste arbejdsdag. Torsdag havde jeg været ude at købe en ordentlig læsfuld slik, småkager og frugt, som jeg delte ud af i frokostpausen...det falder jo altid i god jord. Derefter gik Nghia og jeg rundt i drivhusene og delte chokolade ud til alle arbejderne og sagde pænt farvel. Phu, der er assistent til Nghia, gav mig en fin lille gave, et stykke glas med en drage indeni. Selvom jeg ikke har kunnet snakke med medarbejderne i husene, da de ikke kan engelsk, har de altid været søde og smilende og de synes vist også det var lidt ærgerligt
at jeg skulle rejse. Jeg fik skrevet min sidste arbejdsrapport for oktober måned, så klokken 16 var jeg klar til at holde fyraften og sige pænt farvel. Om aftenen havde de andre arrangeret farvel-middag, så jeg kunne lige nå hjem og få et bad inden vi skulle mødes igen. Jeg tænkte, jeg ville tage røveren på de andre, nu det var sidste gang jeg ville se dem, så jeg tog min fine nye ao dais på, samt min sorte paryk. Da jeg ankom kiggede de vildt mærkeligt på mig, de synes jeg var fin, men kunne ikke helt forstå hvordan jeg kunne nå at farve mit hår på ½ time! Jeg var ved at skraldgrine, da de sad 30 mennesker og kiggede på mig med åben mund. Så da jeg hev parykken af grinte de alle sammen....det kunne de godt se det sjove i! Vi fik en lækker 5 retters menu og vi hyggede os rigtig meget. Der blev holdt et par taler for mig og jeg fik et kort, hvor de alle havde skrevet en hilsen i. Min paryk var den helt store underholdning og jeg tror næsten alle mændene fik prøvet den af...haha. Ved 20-tiden var de fleste taget hjem, så jeg valgt også at sige pænt farvel og tak, da jeg skulle videre til L
arry's Bar, for at sige farvel. Jeg fik parykken på igen og kom ud af døren. De andre udlændinge synes godt nok også jeg var en fin vietnameser. Jeg undskyldte det med, at det jo var Halloween, så en ordentlig udklædning var vel på sin plads ;o) Der var min paryk også et kæmpe hit blandt mændende, især de der ikke havde for meget hår. Ja, tænk sig hår kan være så sjovt! Jeg var der til 22-tiden, hvor jeg så takkede af og sagde pænt farvel. Det var helt rart at komme hjem til hotellet og komme af kjolen. For selvom den er af silke og rar at have på, er det alligevel lidt uvant at være sådan stadset ud...for jeg er jo ikke vietnameser, jeg lades bare som om ;o)