21. oktober 2009

Uge 42 - Undervisningsfri, men ikke arbejdsfri!

Ja, så blev det efterårsferie, som for mit vedkommende var booket op med arbejde og lektier! Jeg havde sagt ja til at komme retur til SeaWest, så der havde jeg 8 timer hver dag, så det var fint at få tjent lidt penge. Den sparsomme fritid jeg derudover havde blev brugt på at lave noter og repetere biostatistik, som jeg skal eksamen i, i november, samt læse materiale til mn skriftlige opgave, også til november. Så jeg var sørme effektiv i min efterårs-"ferie". Derudover fik jeg også lige besøgt Mette og Lars onsdag aften, var til spisning hos far fredag aften og så endelig på besøg hos Bedstemor lørdag aften... så der var skam ikke megen tid til afslapning. Hvilket også resulterede i, at jeg var godt mør i betrækket, da jeg kom hjem til Esbjerg søndag eftermiddag. Det havde dog været en god ferie, hvor jeg fik set lidt til hele familien og (næsten vigtigst af alt) fik styr på biostatistik. Onsdag brugte jeg nemlig på at lave to eksamenssæt fra 2007 og 2008, så der fik jeg prøvet mine noter af, og jeg synes det gik ganske godt, både i forhold til tid og point. Så nu er jeg lidt mere rolig i forhold til den forestående eksamen :o)