Mandag gik med skole og derefter var jeg en tur i Hjerting, hvor jeg skulle have foretaget en synsprøve, så jeg kan få mig et par nye briller. De andre er 6 år gamle, så kunne godt trænge til at få nogle der rent faktisk får mig til at se bedre ;o) Så jeg fik lavet en prøve og fik fundet et pænt og billigt stel, så forhåbentlig får jeg brillerne i næste uge. Så cyklede jeg den lange vej hjem igen og om aftenen var jeg til møde i
Buddhistisk Gruppe. Tirsdag havde jeg kun 2 timers forelæsning og derefter var vi en 4 stykker der repeterede, så vi kan huske alt udenad en gang. Om aftenen var jeg på arbejde fra 16 til 21.30. Onsdag var jeg i skole fra 8-14. Derefter stod den på indkøb til julebag og godter og om aftenen fik jeg lavet dej til 3 slags småkager, så de kunne hvile i køleskabet natten over. Derudover fik jeg trillet 200 havregrynskugler!!! Det tager godt nok lang tid, så har sagt til mig selv, hvis jeg gør det igen til næste år, må det være fordi jeg har glemt hvor lang tid det tog i år! Torsdag stod den så på julebag, hvor jeg fik bagt sukker-måner og brunkager. Vejret var elendigt og det tordnede hele formiddag...og regnede næsten hele dagen, såd et var rigtig inde-vejr. Jeg nåede også lige at kigge lidt på lektierne inden jeg skulle på arbejde fra 16-21.30. Fredag morgen startede jeg ud med at lave lektier, så det var klaret. Så bagte jeg jødekager, lavede konfekt, overtrak konfekt, vaskede tøj, gjorde rent og pyntede til jul! Jeg var sørme effektiv og fik heldigvis lavet en masse. Jeg n
åede endda også lige at lave lidt lektier inden jeg gik i seng. Lørdag var jeg på arbejde fra 11-17.30 og om aftenen kom Mor, Mette, Lars og Line forbi til æbleskiver og varm kakao :o) Det var rigtig hyggeligt at se dem og Mette havde en rigtig fin adventskrans med til mig, samt mine allerførste sko, som hun havde pyntet med kogler. Mor havde også taget adventsgaver med til mig...så det bliver godt nok spændende :o) Line fik også sin forsinkede fødselsdagsgave, da det var for 2 uger siden. Inden Mor, Mette og Lars tog hjem fik vi delt alle småkagerne og konfekten imellem os....der er vist nok til hele julen! Line blev lidt længere og snakkede, da det er længe siden vi har set hinanden. I dag søndag har jeg så været på arbejde fra 11-17.30 og nu er jeg lige i gang med lektier inden det er sengetid.