Ja, så må jeg nok hellere starte med at beklage mine manglende indlæg! Det er ikke fordi der ikke er sket ting og sager og i mit liv, der har nærmere været lidt for presset i kalenderen til at jeg også lige kunne finde tid til at skrive blog. For at rejse mig ved det træ jeg er faldet ved i oktober, så følger her en ligth opdatering for de sidste fire måneder.
Oktober blev skudt i gang med grundkursus i Ventilen, for nye frivillige fra hele landet. Det var en travl weekend, men rigtig spændende. Jeg var med både foran og bag kulisserne og fik andet lov til at stå for et oplæg angående gruppedynamik, da vi fik et afbud fra en anden oplægsholder. Sidst i Oktober var jeg et smut i Hjørring for at besøge Camilla. Det var en rigtig hyggelig weekend og det var dejligt at se hende igen. I skolen har der været "Befolkningssundhed og GIS" og "Sygdomslære og Folkesundhed" på skemaet, som jeg var til eksamen i først i november. Begge fag var rigtig spændende, men også meget tidskrævende, da det ene fag var gruppearbejde og det andet var udenadslære.
I november kom Camilla på besøg hos mig, hvilket resulterede i at jeg inviterede 8-10 mennesker til fest. Det var super hyggeligt og et være abegilde! Om søndagen var vi et smut ude ved Mette og Lars, inden Camilla kørte nordpå igen om mandagen. I Ventilen fik vi doneret 25.000 kroner af Bilka Esbjerg, til at bruge på aktiviteter sammen med brugerne,

så det var super fedt :o) Derudover var jeg på et kursus i personlige ressourcer, samt på projektlederkursus i forbindelse med Ventilen, så november var en super Ventil-måned. Det ene kursus med Ventilen var i Århus, så der mødtes jeg med Esben, Casper og Eskild fra HTX, hvor vi var ude at spise og bagefter hyggede vi med spil og snak. I november kom jeg også i gang i Buddhistisk Gruppe Esbjerg igen. Der har jeg holdt pause fra siden februar pga lidt for mange ting i hovedet og kalenderen. Så det var rigtig dejligt at mødes med folk dernede igen :o) I november begyndte vi på to nye fag, "Sundhedsarena" og "Miljø og Sundhed", som begge var gruppearbejde. Det har været to spændende fag, men de har også fyldt rigtig meget i kalenderen især i december og januar.
December blev skudt i gang med julehygge i beboerforeningen. Det var super hyggeligt, lige som sidste år :o) December stod primært i skolens tegn, pga gruppearbejde.
I Ventilen havde vi julefrokost for brugerne, hvilket var en rigtig dejlig dag, hvor vi også fik besøg af fire fra Kolding. I klassen havde vi julefrokost den 16. og det blev afholdt sammen med alle de andre FSV studerende, så det var en ordentlig fest med 35 mennesker. I Buddhistisk gruppe havde vi julefrokost den 17. december. Det var en rigtig hyggelig aften med masser af mad, snaps og lumre jokes :o) Pga det lidt omsiggribende gruppearbejde blev vi nødt til at inddrage den 20.-22. december til gruppearbejde. Men så den 23. december var der så dømt juleferie. Juleaften fejrede jeg hos Mette, Lars og Nanna, sammen med Mor. Det var en dejlig aften med lækker mad og gode gaver. Nytårsaften fejrede jeg sammen med 10 andre i min lejlighed. Det var en rigtig sjov aften og vi kom alle godt ind i 2011.
Januar startede med Mettes fødselsdag den 2. januar, som var en hyggelig dag med familien. Ellers har januar stået på KONSTANT gruppearbejde, indtil vi afleverede den 18. Det har været en hård omgang, men blev også belønnet i denne uge, da vi alle fire kunne høste 10 for de to opgaver :o)
Så der har været nok at se til de sidste fire måneder, og en af grundene til at jeg lige pludselig har haft lidt mere travlt en vaneligt er også at jeg har fået mig en kæreste, Nicolai :o) Vi mødtes til den førnævnte Bilka-fest i september. Det er jo
super dejligt, men med en kalender som min, sætter det lige lidt ekstra press på nogle ting, når der lige pludselig også skal være tid til at mødes og hygge med Nicolai 3-4 gange i ugen.
Sideløbende med skole, arbejde, fritid og kæresten har jeg efterhånden fået styr på min tur til Australien. Det har også taget rigtig meget tid, da det har betydet at jeg skulle tage en engelsk test og derefter skulle til Århus for at få foretaget en helbredsundersøgelse, så jeg kunne få visa. Samtidig har jeg fundet en jeg kan fremleje min lejlighed til mens jeg er væk, alt imens jeg selv har ledt efter et sted at bo i Melbourne. I går var jeg så lige på kommunen for at melde min flytning, samt få et internationalt kørekort. I dag har jeg så haft min fremlejer på besøg, så vi kunne aftale de sidste detaljer og så jeg kan komme i gang med at pakke alle mine ting ned. Men nu er det vist heller ikke meget mere jeg skal have styr på inden jeg rejser down-under den 13. februar! Tiden løber af sted, så det er om at nyde de sidste to uger med familie og venner og ikke mindst Nicolai :o)