Fredag stod jeg op klokken 8 og fik morgenmad. Så pakkede jeg min rygsæk, smurte mig ind i solcreme og begav mig mod togstationen klokken 9. Næste stop: Melbourne Zoo. Jeg ankom klokken 10, hvor solen så småt begyndte at kigge frem, bag en ellers skyet himmel. Jeg så alle de fine, søde, bløde, farlige og store dyr fra Afrika, Asien, Australien og Amerika. Det er en ganske stor zoo, så jeg havde medbragt en madpakke jeg kunne nyde på min lille udflugt. Omkring middag kom solen også for alvor frem og det var dejlig at gå ude og nyde vejret i flotte omgivelser. Efter knap 5 timer havde jeg været hele haven rundt og set hvert et dyr, der var at se, så jeg gik tilbage til togstationen og kørte hjem igen. Efter aftensmad mødtes jeg med søster på skype, inden det blev sengetid.
Lørdag morgen mødtes jeg med Nicolai på skype :o) Efter 1½ times tid, var det tid til at komme i gang med dagen og få lidt morgenmad. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var perfekt vejr, for en gang seightseeing i city. Planen var at jeg skulle en tur på Melbourne Museum,
men på vej dertil blev jeg distraheret af alle de mange butikker...især souvenirforretningerne. Og da jeg så kom til biblioteket skulle jeg da også lige derind et smut, da jeg havde set i en turistbog at det skulle være ret flot indvendigt, da det er en flot gammel bygning. Biblioteket var KÆMPE og med højt til loft og malerier...virkelig flot. Men det bedste var en store læsesal, på 1. sal. Salen er en stor cirkel, hvor træborde går udfra, som en stjerne og der er frit udsyn til en glaskuppel 3 etager oppe. Der er bøger langs væggene og citater graveret ind i stenene over bøgerne. Det rum nærmest bare indbyder til at man sætter sig ned og læser....så det gjorde jeg. Jeg havde en bog med i rygsækken, så jeg satte mig og læste en times tid, inden jeg atter gik ud i solen. Uden for biblioteket nød jeg min medbragte madpakke, mens jeg kiggede på en flot demonstranter der var samlet foran biblioteket. De demonstrede vist for/mod noget angående Libyen/Egypten og råbte og vinkede med flag. Mens jeg spiste begyndte de at marchere ned ad gaden, hvilket resulterede i at al trafikken stoppede....men så havde jeg madro ;o) Jeg fortsatte med et kigge lidt på butikker, ind til jeg mødtes med Chen (min kinesiske ven fra Shanghai lufthavn). Vi gik
rundt og snakkede og kiggede butikker og satte os til sidst og fik noget koldt at drikke. Klokken 17 sagde jeg pænt farvel og tog toget hjem. Efter aftensmad fik jeg et bad, inden jeg gik i seng klokken 21.
I dag, søndag, vågnede jeg første gang omkring klokken 8, men jeg blev enig med mig selv om, at jeg godt lige kunne sove lidt mere. Så jeg vågnede total forvirret...men udhvilet...klokken 10.45!!! Det kan man da kalde for en god nats søvn :o) Da jeg kom ud i køkkenet kom "O" ud fra badeværelset og hun så præcis lige så træt ud som jeg, så vi begyndte at grine, da vi begge måtte gå til bekendelse og indrømme at vi begge lige var stået op :o) Efter en robust morgenmad/frokost satte jeg mig til at læse lidt International Sundhed, så jeg er klar til eksamen i april. Derefter læste jeg lidt fritidslæsning, mediterede, legede med hullahop-ringen og læste lidt mere, inden det blev spisetid. Så nu er jeg lige kommet tilbage efter en lækker omgang seafood-pasta :op Nu sidder jeg lige og venter på at min kære Søs logger på skype, så jeg kan få en snak og måske et glimt af den bette klump :o) Og derefter er det lige på hovedet i seng, så jeg kan komme op og være klar til "O-week" (orienterins uge) på Deakin.