11. marts 2012

Fut i fejemøget!

I uge 8 var Louise og jeg til vejledning med Jens-Jørgen angående vores bacheloropgave og det var bare rigtig godt. Vi fik en masse gode råd og idéer til hvordan vi skal arbejde med opgaven. Så var vi var færdige havde vi en rigtig god fornemmelse af at vi nok skal få lavet en super opgave :o) Onsdag var jeg hjemme hos Camilla, hvor vi hyggede med film og lækker mad. Det blev rigtig dårligt vejr, mens jeg var hos hende, så vi besluttede at jeg vist hellere måtte blive og sove ;o) Lørdag kom Far og Marie til morgenmad inden vi kørte til Odense, hvor vi skulle til samtale med IMCC. Vi var super spændte og nervøse for hvad der skulle ske. Vi var til en times team-samtale og to individuelle samtaler af en halv time. Vi synes vi klarede det godt, men havde virkelig svært ved at vurdere vores chancer. Der var ikke andet at gøre end at vente på et forhåbentlig positivt opkald mandag! Lørdag aften var hele familien og Marie i Sdr Bork for at se Lars spille dilletant. Det var et rigtig godt stykke og en super hyggelig aften, med spisning og dans. Søndag kørte vi retur til Esbjerg, hvor jeg slappede af, inden Marie og jeg atter skulle mødes om aftenen, for at skrive en sketch, til fremførelse på den kommende Frivillig-Weekend med Ventilen.
Mandag arbejdede jeg på bacheloropgaven sammen med Louise inden jeg om aftenen skulle mødes med Marie inden vi skulle til foredrag i Buddhistisk Gruppe. Vi var super spændte på at blive ringet op og Marie fór op ved den mindste vibration fra mobilen :o) Foredraget var super godt, selvom vores fokus var noget svingende. Endelig kl 20.30 ringede de fra IMCC...desværre havde de dårligt nyt og måtte meddele at Marie og jeg ikke var udtaget til at blive udsendt :o( Vi stod rigtig stærkt, især organisatorisk, men de andre par var stærkere. Det var super øv at få afslag, da vi virkelig gerne ville udsendes...men som Birthe fra gruppen sagde, så må det jo være fordi noget andet og mindst lige så godt/spændende/vildt er i vente og det var derfor vi fik nej ;o) Så lige nu går vi og tænker over hvad vi så skal finde på. Jeg har dog besluttet at starte på kandidaten til efteråret, selvom det ikke var sikkert, hvis ikke vi skulle udsendes. Men hvad vi/jeg så ellers finder på, må tiden vise.
Onsdag i sidste uge kom Mette og pigerne på besøg, da Lars var på skiferie. Vi var en tur i Dyrehaven onsdag eftermiddag...sikken en succes! Nanna var så pjattet med de kære dyr :o) Efter aftensmad var jeg til et foredrag om trivsel med Louise på Ådalskolen. Det var rigtig spændende og relevant i forhold til vores bachelor. Torsdag var Louise og Line med Mette, pigerne og mig i IKEA i Odense. Det var en super hyggelig dag, hvor vi fik handlet en masse og var godt trætte da vi atter var retur i Esbjerg. Om aftenen hyggede Mette og jeg med pizza og fodmassage inden det blev sengetid. Fredag skulle jeg pakke til frivilligweekend, mens Mette skule få de to små klar...det tog sin tid. Efter 2 timers morgenstress og jag kørte Mette mig og alt mit habengut i skole, inden hun kørte hjem og holdt weekend.
Fredag efter skole tog Marie, Tina og jeg toget til Aarhus, hvor vi skulle på frivilligweekend med Ventilen. Togturen blev brugt på at øve vores fiskersketch og nyde en øl og marabou. I alt var vi 40 frivillige der mødtes i Aarhus og vi havde en fantastisk weekend. Fredag fremført vi vores FANTASTISKE fisketsketch, iført waders, baywatch-badedragt, stang, net og lakridspiber, og sørme så om vi ikke også vandt titlen som "Årets Lokalventil 2011"! Det var super fedt al vores slid bar frugt og førte en masse grin med sig :o) Resten af weekenden stod den på Ventil-emner, Kaospiloter, Maskebal og Ventil-bingo inden vi atter vente snuden hjem mod Esbjerg søndag eftermiddag.
Denne uge startede med endnu et godt foredrag i Buddhistisk Gruppe og onsdag var Louise og jeg til samtale på Ådalskolen og fik bekræftet at vi er på rette spor med opgaven :o) Tirsdag var jeg på arbejde, hvor jeg efterhånden har lært at passe geschäften helt selv, så det er ret fedt! Onsdag var jeg i Ventilen, hvor der var pizza og film på programmet - hyggeligt som altid. Vi så "The Blind Side", som varmt kan anbefales, en virkelig god og sand historie! Weekenden har stået på total relaxation...og lektier ;o) Det er først gang i lang tid jeg ikke har haft planer, så har bare nydt at ordne lidt ting og sager herhjemme. Der er selvfølgelig altid en masse lektier at se til, så dem har jeg også kigget lidt på. I dag var jeg i Svømmestadion med Mads og Camilla...dejligt! Og så har eftermiddagen stået på lektier og tandpine! Jeg har fået SÅ ondt ved min visdomstand der på vej frem (fantastisk timing nu vi skriver bachelor ;o) ), så har haft ringet til min tandlægeven Morten og fået et par råd, hvilket resulterede i et besøg hos Flagstad, hvor jeg har lånt panodil og brintoverilte, som jeg skulle kunne holde den gående på til i morgen! Jeg har lovet at holde Morten opdateret på sagen og så kigger han forbi i morgen og kigger på den...så må vi lige vurdere om jeg skal forbi min egen tandlæge også. Ja, det er noget være noget! Så nu vil jeg sætte "Australia" på, slappe af og så må vi håbe det bliver bedre i morgen!