Onsdag morgen forsøgte vi at komme så nogenlunde tideligt op, da vi gerne ville nå at se lidt af Hanoi, inden vi skulle flyve til Nha Trang om eftermiddagen. Vi startede med at gå ned til krigsmuséet, som havde haft lukket, da vi var forbi mandag. Det var det heldigvis ikke onsdag, så vi gik ind og kiggede Vietnams krigs-historie, hvilket desværre udgør temmelig meget af landets historie. Bag muséet var der udstillet flyvere, tanks og helikoptere. Det var ganske interessant at besøge. Bagefter havde vi stadig 1½ times tid inden vi skulle være retur på hotellet, så vi besluttede os at besøge ”Hanoi Hilton”, som er det fængsel McCain besøgte under Vietnamkrigen. Det var rigtig interessant, da der var meget historie om fængslet, der oprindeligt var bygget af franskmændene og blev brugt til at holde vietnamesiske oprørere/modstandsfolk fanget. Da det var under fransk besiddelse så det ud til at det havde været meget umenneskelige forhold for fangerne. Senere blev det så brugt af vietnameserne til at holde amerikanske piloter mm fanget. Som man kunne se på billeder og læse så det ud til at de amerikanske soldater havde haft det rigtig 
godt. De var ikke decideret krigsfanger, men de blev mere ”opbevaret” til krigen stoppede, hvor de blev udleveret. Jaja, hvad fænglset fortæller er da sikkert i store træk rigtigt, at franskmændene i sin tid var frygtelige mod vietnameserne og at under krigen var vietnameserne rare mod amerikanerne, men mon ikke man lige skal have i baghovedet at fængslet jo trods alt ligger i Vietnam? Det skal sikkert tages med et gran ris ;o) Da vi havde set fængslet var det på tide at komme tilbage på hotellet og til lufthavnen. Vi kom med en ung hurtig chauffør til lufthavnen, så det gik i fuld fart. Vi fik tjekket ind og gik derefter op til en restaurant og fik lidt frokost. Da det var tid til at boarde gik vi til gaten, hvor der INGEN andre var, ud over 3 rengøringsdamer. Hmm, det var da mærkeligt. Vi spurgte en dame om hjælp, som ingenting vidste, men heldigvis fik fat i en anden der vidste lidt mere. Hun fortalte at vi var ved den forkerte gate, og da der ikke var mere end 20 minutter til afgang måtte vi gå i rask trav gennem lufthavnen over til gate 6. Det vidste sig vi havde fået trykt forkert gate nummer på vores billetter...tsk tsk. Men vi nåede det og så lettede flyveren og vi begav os mod Nha Trang. Turen varede 1½ time, som var lige længe nok
, da vi havde noget turbulens halvvejs, som fik rystet op i os alle (tænk positivt, tænk positivt!). Da vi landede i Nha Trang kom vi fra havet ind over klitterne, hvor vi så landede, vildt flot! Vi kom ud og med en minibus til Nha Trang. Det var helt mærkeligt lige pludselig at være ved kysten, hvor det var et rigtig turistområde og Vietnams mest populære strand....det var jo som at være på charter! Vi kom af bussen og fik fundet det hotel jeg havde udset mig i turistbogen. Vi blev indlogeret på et 3-mands værelse...denne gang fik Mr and Mrs Newel dog deres egen dobbeltseng uden mig, da jeg havde min egen seng. Det var efterhånden ved at være aften og pga den sene frokost havde vi ikke brug for aftensmad. Så Larsen blev hjemme og så tv, mens Mette og jeg gik ud og kiggede på byen og lovede at tage lidt forfriskning med hjem. Vi var kun lige kommet 100 meter fra hotellet, da vi kom til et minimarked...jamen altså, jeg var helt vild, da jeg ikke havde set noget der mindede om et ”supermarked” siden Canada. Så vi fik købt sodavand, kiks, chips, kakaomælk mm. Så kunne vi lige klare aftenen. Vi gik tilbage til hotellet med alle vores forsyninger, hvor Lars blev noget overrasket 
over at se os allerede, men også rigtig glad for at se hvad vi havde med af godter. Vi spurgte om han havde lyst til ”Gin og Tonic” da vi havde set en lille falske gin nede i markedet...det havde han da, så vi gik afsted igen. Vi fik købt gin til en bette drinks. Derefter gik vi videre rundt i byen, hvor der var masser af turister. Vi kiggede lidt på tøj, souvenirs og restaurant, for lige at sondere terrænet. På grund af de mange turister var der også mange internationale tilbud, blandt andet dykkekursus med svenske instruktører..jojo. Vi mødte også et par blonde guider der inviterede os på tur, men hvad skulle vi med to blonde flotte fyre, når vi havde Pedersen hjemme på værelset ;o) Der var også en tysk/dansk bar der hed ”Trefpunkt”, der gik vi dog ikke over for at træffe nogen....som nævnt, vi havde jo Lars, der jo er så rigeligt mand til 2! Vi kom hjem til Lars, der blev glad for at se både os og en lille flaske gin. Så fik Mette og Lars sig lidt til halsen mens vi spillede kort, inden det atter blev sengetid.
Onsdag morgen forsøgte vi at komme så nogenlunde tideligt op, da vi gerne ville nå at se lidt af Hanoi, inden vi skulle flyve til Nha Trang om eftermiddagen. Vi startede med at gå ned til krigsmuséet, som havde haft lukket, da vi var forbi mandag. Det var det heldigvis ikke onsdag, så vi gik ind og kiggede Vietnams krigs-historie, hvilket desværre udgør temmelig meget af landets historie. Bag muséet var der udstillet flyvere, tanks og helikoptere. Det var ganske interessant at besøge. Bagefter havde vi stadig 1½ times tid inden vi skulle være retur på hotellet, så vi besluttede os at besøge ”Hanoi Hilton”, som er det fængsel McCain besøgte under Vietnamkrigen. Det var rigtig interessant, da der var meget historie om fængslet, der oprindeligt var bygget af franskmændene og blev brugt til at holde vietnamesiske oprørere/modstandsfolk fanget. Da det var under fransk besiddelse så det ud til at det havde været meget umenneskelige forhold for fangerne. Senere blev det så brugt af vietnameserne til at holde amerikanske piloter mm fanget. Som man kunne se på billeder og læse så det ud til at de amerikanske soldater havde haft det rigtig 
godt. De var ikke decideret krigsfanger, men de blev mere ”opbevaret” til krigen stoppede, hvor de blev udleveret. Jaja, hvad fænglset fortæller er da sikkert i store træk rigtigt, at franskmændene i sin tid var frygtelige mod vietnameserne og at under krigen var vietnameserne rare mod amerikanerne, men mon ikke man lige skal have i baghovedet at fængslet jo trods alt ligger i Vietnam? Det skal sikkert tages med et gran ris ;o) Da vi havde set fængslet var det på tide at komme tilbage på hotellet og til lufthavnen. Vi kom med en ung hurtig chauffør til lufthavnen, så det gik i fuld fart. Vi fik tjekket ind og gik derefter op til en restaurant og fik lidt frokost. Da det var tid til at boarde gik vi til gaten, hvor der INGEN andre var, ud over 3 rengøringsdamer. Hmm, det var da mærkeligt. Vi spurgte en dame om hjælp, som ingenting vidste, men heldigvis fik fat i en anden der vidste lidt mere. Hun fortalte at vi var ved den forkerte gate, og da der ikke var mere end 20 minutter til afgang måtte vi gå i rask trav gennem lufthavnen over til gate 6. Det vidste sig vi havde fået trykt forkert gate nummer på vores billetter...tsk tsk. Men vi nåede det og så lettede flyveren og vi begav os mod Nha Trang. Turen varede 1½ time, som var lige længe nok
, da vi havde noget turbulens halvvejs, som fik rystet op i os alle (tænk positivt, tænk positivt!). Da vi landede i Nha Trang kom vi fra havet ind over klitterne, hvor vi så landede, vildt flot! Vi kom ud og med en minibus til Nha Trang. Det var helt mærkeligt lige pludselig at være ved kysten, hvor det var et rigtig turistområde og Vietnams mest populære strand....det var jo som at være på charter! Vi kom af bussen og fik fundet det hotel jeg havde udset mig i turistbogen. Vi blev indlogeret på et 3-mands værelse...denne gang fik Mr and Mrs Newel dog deres egen dobbeltseng uden mig, da jeg havde min egen seng. Det var efterhånden ved at være aften og pga den sene frokost havde vi ikke brug for aftensmad. Så Larsen blev hjemme og så tv, mens Mette og jeg gik ud og kiggede på byen og lovede at tage lidt forfriskning med hjem. Vi var kun lige kommet 100 meter fra hotellet, da vi kom til et minimarked...jamen altså, jeg var helt vild, da jeg ikke havde set noget der mindede om et ”supermarked” siden Canada. Så vi fik købt sodavand, kiks, chips, kakaomælk mm. Så kunne vi lige klare aftenen. Vi gik tilbage til hotellet med alle vores forsyninger, hvor Lars blev noget overrasket 
over at se os allerede, men også rigtig glad for at se hvad vi havde med af godter. Vi spurgte om han havde lyst til ”Gin og Tonic” da vi havde set en lille falske gin nede i markedet...det havde han da, så vi gik afsted igen. Vi fik købt gin til en bette drinks. Derefter gik vi videre rundt i byen, hvor der var masser af turister. Vi kiggede lidt på tøj, souvenirs og restaurant, for lige at sondere terrænet. På grund af de mange turister var der også mange internationale tilbud, blandt andet dykkekursus med svenske instruktører..jojo. Vi mødte også et par blonde guider der inviterede os på tur, men hvad skulle vi med to blonde flotte fyre, når vi havde Pedersen hjemme på værelset ;o) Der var også en tysk/dansk bar der hed ”Trefpunkt”, der gik vi dog ikke over for at træffe nogen....som nævnt, vi havde jo Lars, der jo er så rigeligt mand til 2! Vi kom hjem til Lars, der blev glad for at se både os og en lille flaske gin. Så fik Mette og Lars sig lidt til halsen mens vi spillede kort, inden det atter blev sengetid.