Torsdag havde vi bestilt en tur til et nærliggende mudderbad, som vi rigtig nok så frem til. Vi blev hentet af en bus og var derude ved 10-tiden. Vi fik skiftet tøj og kom i et mudderkar med 2 vietnamesiske par. Der lå vi så og boblede rundt og smadrede os ind i en halv times tid. Efter mudderet skulle vi en tur under bruseren, hvor det godt nok tog noget tid at få alt det mudder af igen. Så skulle vi i et lille varmtvandskar. Vi 3 havde et kar for os selv, hvor vi lå en 20-30 minutter. Det var dejligt afslappende og forfriskende. Derefter gik vi over til et sted, hvor man stod mellem to vægge og fik spulet vand på sig fra begge sider....hihi, det killede både for og bag! Mudderbadet og det lille varmtvandskar var tidsbegrænset, men derefter kunne man gå ned til en stor pool, hvor man måtte bade og sole sig så længe man havde lyst til. Vi startede med at ligge os i skyggen, men blev hurtigt enige om at springe i poolen
. Der blev dog ikke noget af at springe i poolen, for det var 38 grader varmt og man blev nødt til at kravle langsomt ned af stigen for at vænne huden til varmen. Jamen for pokker hvor var det da varmt, på den ubehagelige måde. Og det blev da ikke bedre af at man samtidig havde solen bagende fra en skyfri himmel! Det var jo som at blive kogt. Så vi bevægede os MEGET langsomt rundt og måtte da også hurtigt sande at det altså var rare at ligge på ”køl” i skyggen under en parasol. Mette og Lars ville dog gerne have jeg tog et billede af dem i poolen, da de gerne vil vise det til Fru Svømmehal i Nr Nebel, der proklamerer hun har et varmtvandsbassin med 28 grader....HAHA...28 grader, det er jo nærmest koldt i forhold til denne pool! Mens vi lå ved poolen snakkede vi med et canadisk par midt i 50'erne, der var på rundrejse i asien og Australien. De var rigtig hyggelige og vi aftalte at vi evt kunne mødes i Dalat, da de også skul
le til Dalat om fredagen, dog med en anden bus end os. Ved 3-tiden kom vi med en bus retur til hotellet. Vi havde ikke nogle planer for resten af dagen, så Mette ville meget gerne ned og bade ved stranden, da dette var eneste mulighed under deres ferie her i Vietnam. Lars og jeg havde dog fået baden nok, så vi lod Mette springe i bølgen blå, mens vi så på. Derefter gik vi langs stranden og nød det dejlig vejr, som dog blev kort afbrudt af lidt regn. Vi gik tilbage mod hotellet, hvor vi fik skiftet tøj inden vi gik ud og fik aftensmad. Jeg havde udset mig et spændende vegetar sted i turistbogen, så vi endte med at gå en 15-20 minutter inden vi (efter lidt for lang tid, efter nogens mening) fandt stedet. Det var et lille gadested, som jeg godt kunne se ikke faldt i alt for god smag hos gæsterne, meeen nu havde vi jo gået så langt og sultne var vi jo, så de gik med til vi fik os et bord. Det var et lille familie sted, hvor der kun var en ret på menuen; ris m
ed mixede grønt. En del af det smagte som kød, men var lavet af grøntsager og det var rigtig lækkert. Vi fik en ordentlig portion hver (Lars fik endda dobbelt, uden vi havde bedt om det), da de sikkert godt kunne se vi var nogle forsultende turister ;o) Vi fik os også en lille sodavand til hver, da det var så frygtelig varmt. Da der skulle betales beløb det sig op til 55.000 (18 kroner!!!!), så det var jo helt vild billigt. Vi gav dem dog 20.000 i drikkepenge, som de også blev rigtig glade for. Når man har så mange millioner som vi har kan man jo godt give en ekstra skilling for god service. Vi gik tilbage mod hotellet, hvor vi gik ad en rigtig turistgade. Så vi fik rigtig set på souvenirs og fik da også købt os nogle fine bluser og lidt gaver hjemtil. Så gik vi hjem til hotellet og så lidt tv inden det var sengetid.