11. august 2007

Første weekend i CR (4.-5.)

Lørdag morgen vågnede jeg ved 9 tiden, hvorefter jeg stod op og hilste på Leifs familie; datteren Anni, konen Nadia og svigermoderen. Det var lidt uheldigt jeg ankom netop denne weekend, da Leif og familien stod midt i en flytning fra det hus jeg var ankomme til, til et nyt de lige har fået bygget. Så det var noget være rod, ikke så meget for mig...men især for dem. Så det meste af weeekenden gik med at køre ting fra et hus til et andet. Jeg fulgte med så godt jeg kunne, men gik mest og tog billeder af den fine udsigt, naturen mm ;o) Det var lækkert vejr...havde frygtet det regnede hele tiden, da det jo er vinter og regnsæson i CR. Om formiddagen og frem til 14-15 tiden er der sol. Derefter står den på regn og torden hen af eftermiddagen og aftenen. Er dog ikke altid regnen kommer eller at det bliver ved, så er ganske udemærket. Det bliver mørkt allerede omkring kl 6, da vi har ca 12 timer dag og 12 timer nat, så det er en kort dag. Som man kan se på billedet bliver skyggerne ikke så lange, når vi er så tæt på ækvator ;o) Søndag var Leif og jeg ude at købe to par bukser og et par sko til mig, til arbejde. Vi fik også handlet dagligvarer, så jeg var forsynet, nu jeg skulle til at bo selv. Søndag eftermiddag kørte Leif mig ud til mig nye hjem, ved gartneriet. Jeg bor INDENFOR gartneriets indhegning, hvor der er vagt på døgnet rundt....så behøver ikke være bange for uventede gæster om natten. Jeg bor i huset her, hvor jeg har øverste etage, med eget køkken, bad og soveværelse....lækkert :o) Nederste etage er et ekstra soveværelse, så I er hjertelig velkommen til at kigge forbi, så kan jeg hurtigt rede op og sætte en kande kaffe over! Søndag aften gik mest med at pakke ud og slappe af. Min tyske nabo, Lisa, kiggede også forbi. Hun er 22 år, og bor i et hus som mit, lige ved siden af. Hun havde været på tur hele weekenden og ville lige kigge forbi. Jeg gik forholdsvis tideligt i seng, da jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle lave og jo skulle op på arbejde mandag.