Det går rigtig godt med min spanskundervisning og jeg har det rigtig hyggeligt med min lærerinde Guadalupe. Hun er en dame på 32, der arbejder i laboratoriet, der ligger lige neden for min hytte. I tirsdags havde hun inviteret mig hjem til middag i sit hus, der ligger 15 minutters gang fra gartneriet. Det var rigtig sødt af hende og jeg havde købt en flaske vin til hende, som tak. Hun bor til leje, da hun skal overtage sine forældres hus, om nogle år. Huset ser ikke ud af noget særlig, men er der egentlig ikke så mange huse her i CR der gør, da folk jo ikke har for mange penge. Indendøre var det heller ikke noget særligt, tingene ligger og står lidt hist og pist. Jeg fandt dog ud af senere at Lupe tjener ganske godt, så hun kunne godt på pænere, men hun forklarede at hun sparede op, så hun kunne renovere forældrenes hus, når den tid engang kom. Lupe bor alene, men har vist en kæreste. Hun har ingen børn, hvilket er lidt usædvanligt for en pige/dame i hendes alder. Lupe viste mig huset, som egentlig har en ret god størrelse i forhold til hun kun giver 350 kroner i husleje om måneden. Der var en lille ”have” bag ved huset, hvor hun havde en grønsagsplante, og lidt blandede blomster. Hun er MEGET glad for katte, så det bar huset også præg af, da der var billeder af katte og et par tøjkatte. Hun har også en kat, men den bor hos hendes forældre, da hun ikke vil have den skal være alene
hele dagen, når hun er på arbejde. Jeg blev sat i gang med lidt opgaver, mens Lupe lavede aftensmad. Hun serverede en slags squash der var stegt med æg, samt fisk og ris. Det var ganske lækkert :o) Bagefter så hun mine billeder af familien og jeg så hendes. Det er altid sjovt at se og lære lidt om familien. Vi nåede da også at praktisere lidt spansk, men blev mest til hygge. Det var spændende at se hvordan et costarikansk hjem ser ud, da jeg kun har set Leif og Stefanys huse. Leif har jo en lidt anden stil en de lokale, plus hans hus også er en del over almindelig standard her. Ligesåvel er Stefanys forældres hus, da det er MEGET stort og de mangler vist ikke penge, så ligner heller ikke hvermands eje. Jeg sagde pænt farvel til Lupe klokken 20 og tog en taxa hjem. Hun kunne ikke helt forstå hvorfor jeg ikke gik, men Leif har tilrådt mig, at tage en taxa, når der er mørkt, da man jo aldrig ved. Og med mit lyse hår er jeg let genkendelig, så tager ingen chancer. Det viste sig også at taxachaufføren kunne genkende mig fra dengang jeg var i zoologisk have med Johana, da han åbenbart også have været på bussen. Ja, det er lidt svært at være anonym her...