Ja, man når jo lige at fortælle hvor godt det hele går og så går det galt. Sidste tirsdag da jeg var ude at løbe mødte jeg to hunde, som begyndte at gø og løbe efter mig. Jeg blev godt nok noget forskrækket, men blev mindst lige så forskrækket over hvor meget jeg råbte af dem. Begyndte også at løbe efter dem, så de ombestemte sig hurtigt. Torsdag besluttede jeg mig så for at løbe ned i byen i stedet, da der også er flere mennesker, hvis der skulle ske noget. Og selvølgelig, så møder jeg også to hunde der, der løber efter mig. Dem får jeg også skræmt væk, heldigvis. Resten af turen gruer jeg for at møde flere hunde, men gør jeg heldigvis ikke. På tilbage vejen er hundene der ikke, så kan løbe sikkert hjem, dog med en sten i hver hånd...vær beredt! Jeg er bestemt ikke dyreplager, men hvis det angår min sikkerhed og om at undgå at blive bidt vil jeg ikke tøve med at kaste sten efter en hund. Er godt nok lidt træls med de hunde, så overvejede hele weekenden, hvad jeg nu skulle gøre, da jeg jo gerne vil løbe. Så nu har jeg taget konsekvensen af mine uheldige møder med hundene og sat min egen sikkerhed i højsædet...tirsdag morgen løb jeg INDEN for gartneriets indhegning. Jeg frygtede jeg skulle løbe rundt og rundt 5 gange for at få noget ud af det, men 2 omgange (med sideveje) var nok til at komme op på en halv time. Det er også rigelig bakket, så er alletiders træning, og frem for alt er jeg sikker. Billedet er fra min rute på gartneriet og taget en eftermiddag, hvor der var lige vel meget regn i luften ;o)