Ja, det er næsten ikke til at forstå, men når vi runder 1. november er jeg halvvejs i mit ophold her i Costa Rica. Sikke som tiden flyver af sted...men gør den jo gerne når man har det godt og sjovt! Jeg har i hvert fald nydt mine første 3 måneder utrolig meget og kan jo kun glæde mig til de næste 3. Mon ikke de bliver mindst lige så gode? Nu har jeg jo været her 3 måneder med regn og kan se frem til i hvert fald 2 måneder med (endnu mere) sol og formentlig begrænset regn. Selvom det nu har været rigtig spændende at opleve regnsæsonen, med alt hvad det indebære af regn, torden og lyn, så bliver det nu lækkert med lidt mere tørvejr. Jeg er jo også ved at være noget bedre til spansk, så det er lidt lettere og meget sjovere at besøge folk, så skal nok få rigeligt at se til de næste 3 måneder. Pigerne snakker i hvert fald om en masse ting jeg skal med til i december og januar, når sommeren kommer. Ej at forglemmer, så kommer Mutter og Lillan jo også forbi til jul, så der har jeg 2½ uges ferie, hvor vi skal på farten sammen. Så inden jeg for set mig om, er min tid her i Costa Rica gået. Det er lidt deprimerende at tænke på allerede nu, og når jeg fortæller pigerne at jeg er halvvejs synes de også det er for tidligt. De spørger også alle om jeg ikke kommer igen, når jeg tager herfra til februar...det håber jeg :o) Da jeg har været her 3 måneder skal jeg ud af landet i 3 døgn, så jeg opnår endnu 3 måneders opholdstilladelse. Derfor har jeg valgt at tage til Panama, da det er lettest, billigst og sikkerest. Det tager omkring 5 timer fra San José og koster omkring en 50-60 kroner, derudover er Panama også meget mere sikker en Nicaragua, der er Costa Ricas nabo mod nord. Jeg har været lidt øv over at skulle af sted selv, da det jo er hyggeligere hvis man er to, samt meget mere sikkert. Jeg har jo både pas (plejer at ligge aflåst på kontoret), kamera, mobil og alt for mange penge med mig. Så skulle uheldet være ude har jeg alt for meget at miste! Der er dog ingen af pigerne fra arbejde der har tid eller råd til at tage med, så var egentlig indstillet på at tage af sted selv. Da jeg var i Jacó med Silas fortalte jeg om min Panama tur og han sagde at han da gerne ville med og kunne prøve at spørge fri. Og fri har han fået, så vi drager af sted i morgen efter arbejde. Han kunne godt tænke sig at se Panama og når nu jeg ikke var så opsat på en solotur var det jo super at han kunne få fri. Så kan mor, far og ikke mindst jeg også slappe lidt mere af, når jeg har Silas med, så er jeg ikke det mest oplagte overfalds-mål, med min rygsæk og lyse lokker. I morgen efter arbejde tager vi fra Sarchi og sover i enten San José eller Limón, alt efter hvordan busserne passer. Torsdag omkring middag skulle vi så gerne krydse grænsen, hvorefter vi skal tilbringe resten af torsdagen, samt 3 hele dage i Bocas del Toro, der er et lækkert ø-område ved den Caribiske kyst. Vi rejser retur igen mandag, så vi er klar til at møde på arbejde tirsdag...forhåbentlig lækre solbrune :o)
Apropos solbrun, så var jeg lige ned for at købe mig lidt solcreme (faktor 60!) og en film til kameraet, så jeg er klar til turen. Men da jeg stod på apoteket var pengene ikke i min lomme!!! Da jeg lige havde været på posthuset med et par breve, undskyldte jeg til ekspedienten og løb ud af døren, da jeg jo måske havde tabt pengene på posthuset. Da jeg kom uden for døren var der en ældre herre, der netop rejste sig op, efter at have samlet mine 15.000 colones (150kr) op fra fortovet. Han kiggede spørgende på mig og forstod vist det var mine, da han godt kunne se jeg ledte efter noget. Så uden videre gav han mig bare pengene....utroligt. Han kunne lige så godt bare have taget dem, da jeg jo ingen beviser havde for at de var mine. Han så bestemt heller ikke ud til at have for mange penge, så han kunne sikkert sagtens have brugt dem. Efter jeg havde købt solcremen løb jeg efter manden og til bød ham sølle 200 colones som findeløn, men det ville han ikke have. Han var bare glad for at kunne hjælpe. Hvor er det da dejligt at møde sådan en mand :o) Jeg ved godt 150 kroner ikke er alverden, men her er det alligevel en slat og skulle jo have købt et par nødvendige ting inden turen, så havde været rigtig træls at miste dem. Så jeg gik rigtig glad hjem, efter at havde været uheldig, for derefter at være RIGTIG heldig. Lige nu sidder jeg og venter på mit vasketøj tørrer (jep, i dag virker tørretumbleren) for bagefter at gå over i hytten og pakke mine nelliker ;o) Så nu håber jeg bare turen til Panananama går godt...jeg glæder mig i hvert fald til at komme på mini-ferie og slappe af!
Apropos solbrun, så var jeg lige ned for at købe mig lidt solcreme (faktor 60!) og en film til kameraet, så jeg er klar til turen. Men da jeg stod på apoteket var pengene ikke i min lomme!!! Da jeg lige havde været på posthuset med et par breve, undskyldte jeg til ekspedienten og løb ud af døren, da jeg jo måske havde tabt pengene på posthuset. Da jeg kom uden for døren var der en ældre herre, der netop rejste sig op, efter at have samlet mine 15.000 colones (150kr) op fra fortovet. Han kiggede spørgende på mig og forstod vist det var mine, da han godt kunne se jeg ledte efter noget. Så uden videre gav han mig bare pengene....utroligt. Han kunne lige så godt bare have taget dem, da jeg jo ingen beviser havde for at de var mine. Han så bestemt heller ikke ud til at have for mange penge, så han kunne sikkert sagtens have brugt dem. Efter jeg havde købt solcremen løb jeg efter manden og til bød ham sølle 200 colones som findeløn, men det ville han ikke have. Han var bare glad for at kunne hjælpe. Hvor er det da dejligt at møde sådan en mand :o) Jeg ved godt 150 kroner ikke er alverden, men her er det alligevel en slat og skulle jo have købt et par nødvendige ting inden turen, så havde været rigtig træls at miste dem. Så jeg gik rigtig glad hjem, efter at havde været uheldig, for derefter at være RIGTIG heldig. Lige nu sidder jeg og venter på mit vasketøj tørrer (jep, i dag virker tørretumbleren) for bagefter at gå over i hytten og pakke mine nelliker ;o) Så nu håber jeg bare turen til Panananama går godt...jeg glæder mig i hvert fald til at komme på mini-ferie og slappe af!