Jeg har jo været til kaffe hos ”mor”-Nidia en del gange. Det vil sige, jeg får jo chokolade, mens Nidia og Maritza sluprer kaffe. Da jeg var hos dem i mandags spurgte jeg, om vi ikke skulle finde på noget en anden dag efter arbejde, i denne uge....og så var Maritza hurtig og sagde at hun gerne ville se hvordan jeg boede. Det var da også helt i orden, men så tog mor-Nidia over og mente helt bestemt også jeg skulle lave mad til dem, nu de jo altid laver noget når jeg er på besøg hos dem. Det er ikke fordi jeg ikke kan eller vil lave mad, men mine kulinariske kundskaber er forholdsvis begrænsede og jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle diske op med til de to damer, så jeg fortalte at jeg da sagtens kun
ne købe lidt brød og ost. Så spurgte de til kaffe....hmmm....jeg sagde, at jeg havde vand. Og så grinte de helt vild, sikken en køn veninde jeg er, at invitere på vand og brød. Så Nidia sagde de bare kunne kigge forbi og så kunne vi tage ud at spise. Det var jo egentlig fint nok, men jeg vil jo gerne være en ordentlig ”datter”. Så hele tirsdag gik jeg og tænkte over hvad jeg kunne diske op med til tøserne. Jeg kom i tanke om jeg har en kaffemaskine, som jeg pakkede væk da jeg flyttede ind, da jeg jo ikke selv drikker kaffe....så kaffe kunne jeg jo godt byde dem. Og dertil kan de få pandekager, som jo er let og lækkert :o) Så jeg prikkede Nidia på skulderen tirsdag eftermiddag og sagde at hende og Maritza var hjertelig velkommen til kaffe og pandekager fredag. Det sagde hun mange tak til og var meget glad for at høre der var kaffe inkluderet i mine planer ;o) Så i dag, torsdag, har
jeg været nede at købe kaffe og kaffefiltre, så jeg kan komme i gang med at brygge. For lige at teste maskineriet og blandingsforholdene bryggede jeg mig et par kopper kaffe, her til aften. Først virkede maskinen ikke, jamen altså...men fandt så heldigvis ud af det var stikkontakten det var galt med. Nå, men i gang kom den og kort efter var mine 4 kopper (1½ krus) brygget. Så skulle der smages på varen...selvom jeg ikke er den store kaffedrikker, må jeg indrømme det var en god kaffe! Jeg har købt mærket ”1820”, som er en Costa Ricansk kaffe, der skulle være rigtig god....for kun det bedste er godt nok til mine gæster! Er måske lidt meget med en hel pose, men mutter, som er en habil kaffedrikker, kommer jo til jul og hun har Lillan, der er frisør med, så lur mig om ikke de to damer kan gøre et godt indhug i posen! Det kan jo også være jeg selv begynder at drikke lidt mere kaffe, man ved jo aldrig ;o)