Hermed følger et bette resumé af min uge 45. Mandag kom jeg retur fra Panama og resten af eftermiddagen gik med at handle, tage en lur i hængekøjen og bare slappe af. Tirsdag fik jeg vasket mit tøj og skrevet mit lange indlæg om Panama. Onsdag fik vi uddelt reflekser på arbejde, hjemme fra Knud Jepsen. De var lidt spøjst, for Johana bad mig forklare hvad de skule bruges til...hmm. Jeg forklarede at hvis de gik ude når det var mørkt var det muligt for bilerne at se dem, hvis de havde reflekser på. De synes alle reflekserne var så fine...hehe, de er skrig gule og der står Kalanchoë Queen på dem. Jeg er ikke sikker på de alle forstod hvad de skulle bruges til, da størstedelen har sat dem i deres nøgleringe ;o) Efter arbejde onsdag, besøgte jeg Johana og Neny efter arbejde. De havde spurgt om jeg havde lyst til at overnatte, og selvfølgelig havde jeg det ;o) Så vi havde en rigtig hygge aften med (lidt for meget) god mad og tv. Når vi er sammen er vi altid hos Neny, da det er hende der kokkerere og ha
r tv i stuen. Johana har også tv, men i soveværelset. Jeg skulle sove hos Johana og jeg fik sengen, mens hun havde redt op på gulvet til sig selv. Torsdag morgen stod vi op lidt over 5, fik os lidt brød og en kop varm kakao. Så var det en tur under den kolde bruser....puhada...så sætter man lige pludselig MEGET pris på det halvlukne vand der kommer ud af min bruser! Nenys mand Ronald kørte os på arbejde og vi var der allerede klokken 6.30, så jeg kunne lige nå op i hytten med min taske, samt skifte til arbejdssko. Torsdag slappede jeg af og læste spansk. Fredag var jeg på besøg hos Mor-Nidia efter arbejde. Hende og hendes datter har ferie i 2½ uge, så de havde rigtig slappet af og ventede bare på jeg kom forbi. De er meget imponeret over hvor præcis jeg er...men når man aftaler klokken 16, så tropper jeg op klokken 16! Men her i Costa Rica er folk ikke så nøjagtige med tiden, 10-20 minutter til eller fra, hvad gør det?!?! Nidia havde inviteret mig til tamales, der er majsmel, ris og kød pakket og kogt i et bananblad, hvilket er 
typisk Costa Ricansk julemad. Men da Nidia havde været syg i et par dage havde hun ikke haft tid til at lave dem, så jeg fik noget ris og andet kød i stedet. Det var kun mig der fik mad, da de to havde spist, så der sad de med hver sin kop kaffe og kiggede på jeg guflede. Det hedder sig altid jeg bliver inviteret til kaffe hos Nidia... Nidia og Maritza drikke da også kaffe, men til mig laver Nidia altid en hel liter varm kakao :o) De havde også fået pyntet til jul, med lys og plastikpynt. Jeg synes det er lige tidligt nok, men som de siger, jule er jo så kort, så de begynder lidt før. Vi havde en hyggelig eftermiddag/aften og de fulgte mig hjem klokken 20. Lørdag arbejde jeg i hus 12 (arbejder normalt i hus 14) hele dagen, da vi ikke havde noget at lave i hus 14. Da jeg havde fået fri gik jeg hjem og spiste lidt frokost, som jeg havde fået med fra Nidia fredag og et stykke kage, som jeg havde fået af Neny på arbejde lørdag. Det er lige før jeg ikke behøver at handle selv, da pigerne næsten fodre mig, som var jeg en gås der skulle laves til foie gras!!! Og jeg kan 
bare ikke sige nej til deres mad, da det altid er så lækkert. Tror da også jeg har taget lidt på siden jeg kom, men ikke så meget, da jeg stadig kan passe alt mit tøj...heldigvis :o) Klokken 13 mødtes jeg med Nidia, da hun skulle vise mig hvor jeg kunne handle billigt frugt og kød i Sarchi. Jeg spiser en del frugt og en del er det er dyre end i DK, så er lidt pebret, når jeg nu spiser minimum 4 stykker frugt om dagen. Vi fik handlet og fulgtes retur, da Nidia bor 200 meter fra Innovaplant. Jeg gik hjem og slappede lidt af, og skrev med folk på msn. Jeg havde tirsdag snakket med Johana om at jeg gerne ville besøge Vulkan Poas, der ligger 50 km herfra. Der går dog ingen busser, så jeg var villig til at betale 2-300 kroner for en taxa dertil, og så kunne et par af pigerne jo tage med. Johana fortalte dog torsdag, at Nenys mand (Ronald) troede det ville koste minimum 4-500 kroner med en taxa, hvilket jo nok lige var i overkanten af hvad jeg ville betale. Til gengæld tilbød Ronald at køre os derop søndag, så vi kunne lave en familietur ud af det. Det var jo alletiders og derfor tog jeg til Neny lørdag eftermiddag, så jeg kunne sove der til søndag, så vi kunne komme tidligt afsted. Jeg var lidt spændt på aftenen, da jeg aldrig har været selv med Neny, uden Johana. Johana er den der forstår mit ringe spansk bedst og er den der er bedst til at forklare mig noget, hvis jeg ikke forstår det....så hun er jo altid rar at have ved hånden. Jeg var hos Neny lidt over 16, og vi havde en rigtig hyggelig 
eftermiddag og aften. Det meste af tiden så vi tv, da det jo altid er hyggeligt og rigtig god øvelse for mig. Men jeg er jo heller ikke så flydende i spansk endnu, at vi kan føre de lange samtaler, så er jo fint at have tv at være fælles om. Neny ringede til Johana, som var i San José, for at høre om hun ville kunne nå hjem til turen søndag. Det kunne hun ikke, da det regnede frygteligt i San José og de ikke rigtig kunne komme nogle veje. Så Neny ringede til Deisy, for at høre om hun havde lyst at tage med os. Det havde hun, så hun kom senere på aftenen. Jeg havde en film med, som vi/jeg så, da de to tøser faldt i søvn og Ronald og datteren så tv i soveværelset, men de var også faldet i søvn. Da filmen var færdig vækkede jeg Neny og vi gjorde os klar til natten. Deisy og jeg skulle dele datterens seng, der ikke var for stor, til to, så vi sov hoved-til-fod og fik os faktisk en ganske udmærket nattesøvn ;o) Søndag morgen stod vi først op klokken 7.20, da Neny ikke vækkede os før, fordi vejret alligevel ikke var for godt til at tage nogen steder. Vi fik os
en kop kaffe og lidt brød og så kørte vi afsted. Jeg havde fået vide af andre, at hvis det er overskyet får man ikke for meget ud af at besøge vulkanen, da man intet kan se. Men det virkede til at de andre var stemt for at køre derop alligevel, så var fint med mig. Det var temmelig koldt, da vi kørte fra Sarchi og blev bestemt ikke bedre af at køre højere op i bjergene, mod vulkanen. For selvom señorita Levinsen hellere end gerne ville besøge vulkanen, havde hun bare lige glemt den detalje at pakke VARMT tøj til turen. Så jeg var kommet afsted i cowboybukser, en undertrøje, en t-shirt og sokker i sandaler....og det var bare SLET IKKE NOK, det var knapt nok varmt nok til Sarchi! Det tog ca en times tid at køre til vulkanen, og lige såvel som en bil er en potensforlænger i DK er den det også her. Så jeg sad bag i og kunne knapt høre mig selv tænke fordi bilen var udstyret med en ordentlig djævel af en udstødning, så ingen var i tvivl om vi var på vej! Vi skulle betale for at komme op til vulkanen og Neny sagde jeg ikke måtte sige noget og bare skulle sidde helt stille omme bagi og lade Ronald betale. Det er nemlig sådan at mange turist steder er der én pris for lokale og en anden pris for turister. Vi betalte 3500 colones for 4 voksne og et barn...Neny sagde jeg formentlig skulle have betalt 3000 hvis jeg var kommet selv. Da vi kom frem var det total overskyet og tåget, da vi var kommet op i en højde af 2700 meter. I guder hvor var det koldt. Neny havde heldigvis taget en af 
Ronalds trøjer med til mig...det hjalp da lidt. Vi gik op til vulkankrateret, der er 1300 meter i diameter og efter sigende skulle være et fantastisk syn. Det kan jeg dog ikke bekræfte, da vi INTET kunne se....kun en masse tåge, desværre. Vi fik taget lidt turistbilleder foran krateret/tågen, hvor vi ryster af kulde og har dug i håret. Det er første gang jeg har haft så meget tøj på her i Costa Rica, og alligevel frøs jeg. Mine sokker var også ved at være godt våde, så hjalp heller ikke på min temperatur. Jeg fungere lidt som et menneskeligt termometer og man kan altid se på mine hænder om jeg fryser, da mine negle bliver blå....hvilket pigerne i drivhusene var meget forskrækket over første gang de så det. Jeg kan sige så meget at mine negle stort set var blå fra vi tog fra Sarchi og atter var retur til aften....brr! Vi gik videre til en lagune der lå ved siden af og vist var en afløber af vulkanen. Der var desværre heller ikke så meget at se...øv. Men til gengæld var der siddepladser og en anelse varmere. Så Neny fandt kaffe og 
chips frem, mens vi nød udsigten over lagunen/tågen. Ronald fik lokket lidt dyr frem med chips, og kaldte ivrigt på mig, så jeg kunne tage billeder. De har nemlig fundet ud af jeg er lidt pjattet med at tage billeder ;o) Efter kaffen gik vi retur til bilen, gjorde dog holdt i cafeteriet og fik en kop varm kakao inden vi kørte. I cafeteriet mødte Ronald en mand fra USA han havde solgt møbler til (Ronald er snedker/tømmer) og manden var netop ved at bygge 7 huse ved stranden. Så mens vi fik kakao fik Ronald lige en bestilling på døre til 7 huse. Manden havde sin unge Costa Ricanske kæreste med, så hun agerede tolk, da manden ikke snakkede spansk. Kæresten troede Nenys datter var MIN datter...hehe. Men kunne hun nu også være, da hun er ganske lys i huden og har lysebrunt hår. Hun er 6 år, så kunne da sagtens være min ;o) På vej ned af bjerget havde vi den flotteste udsigt, hvor vi kunne se hvordan skyerne rullede ind over bjergene....WOW...det er bare så flot. Vi gjorde holdt ved en restaurant for at få frokost....og endnu en kop varm kakao. Vi stoppede endnu en gang på vej hjem, for at købe en buket blomster til Ronalds mor, der er syg. Da de var så fine og billige nuppede jeg også lige en buket. Vi var hjemme i Sarchi omkring klokken 16 og Ronald kørte Deisy t
il bussen og mig helt hjem. Og han ville ikke have noget som helst for det....det var virkelig flinkt af ham. Han tilbød endda også at vi skulle tage af sted en anden dag, når vejret var bedre, så vi rent faktisk kunne se vulkanen ;o) Det er første gang jeg er kommet hjem til Sarchi og det var varmere her, end der hvor jeg kom fra. Så nu jeg havde fået varmen skyndte jeg mig ned for at købe lidt brød, da Leif kom til kaffe i dag (mandag). Hele ugen har det næsten været muligt at se solen gå ned bag bjergene og søndag var ingen undetagelse...sikke en solnedgang! Jeg skyndte mig at tage et par billeder, inden jeg løb over med vasketøjet. Jeg fik også lidt at spise og et bad inden jeg gik til køjs.
Hermed følger et bette resumé af min uge 45. Mandag kom jeg retur fra Panama og resten af eftermiddagen gik med at handle, tage en lur i hængekøjen og bare slappe af. Tirsdag fik jeg vasket mit tøj og skrevet mit lange indlæg om Panama. Onsdag fik vi uddelt reflekser på arbejde, hjemme fra Knud Jepsen. De var lidt spøjst, for Johana bad mig forklare hvad de skule bruges til...hmm. Jeg forklarede at hvis de gik ude når det var mørkt var det muligt for bilerne at se dem, hvis de havde reflekser på. De synes alle reflekserne var så fine...hehe, de er skrig gule og der står Kalanchoë Queen på dem. Jeg er ikke sikker på de alle forstod hvad de skulle bruges til, da størstedelen har sat dem i deres nøgleringe ;o) Efter arbejde onsdag, besøgte jeg Johana og Neny efter arbejde. De havde spurgt om jeg havde lyst til at overnatte, og selvfølgelig havde jeg det ;o) Så vi havde en rigtig hygge aften med (lidt for meget) god mad og tv. Når vi er sammen er vi altid hos Neny, da det er hende der kokkerere og ha
r tv i stuen. Johana har også tv, men i soveværelset. Jeg skulle sove hos Johana og jeg fik sengen, mens hun havde redt op på gulvet til sig selv. Torsdag morgen stod vi op lidt over 5, fik os lidt brød og en kop varm kakao. Så var det en tur under den kolde bruser....puhada...så sætter man lige pludselig MEGET pris på det halvlukne vand der kommer ud af min bruser! Nenys mand Ronald kørte os på arbejde og vi var der allerede klokken 6.30, så jeg kunne lige nå op i hytten med min taske, samt skifte til arbejdssko. Torsdag slappede jeg af og læste spansk. Fredag var jeg på besøg hos Mor-Nidia efter arbejde. Hende og hendes datter har ferie i 2½ uge, så de havde rigtig slappet af og ventede bare på jeg kom forbi. De er meget imponeret over hvor præcis jeg er...men når man aftaler klokken 16, så tropper jeg op klokken 16! Men her i Costa Rica er folk ikke så nøjagtige med tiden, 10-20 minutter til eller fra, hvad gør det?!?! Nidia havde inviteret mig til tamales, der er majsmel, ris og kød pakket og kogt i et bananblad, hvilket er 
typisk Costa Ricansk julemad. Men da Nidia havde været syg i et par dage havde hun ikke haft tid til at lave dem, så jeg fik noget ris og andet kød i stedet. Det var kun mig der fik mad, da de to havde spist, så der sad de med hver sin kop kaffe og kiggede på jeg guflede. Det hedder sig altid jeg bliver inviteret til kaffe hos Nidia... Nidia og Maritza drikke da også kaffe, men til mig laver Nidia altid en hel liter varm kakao :o) De havde også fået pyntet til jul, med lys og plastikpynt. Jeg synes det er lige tidligt nok, men som de siger, jule er jo så kort, så de begynder lidt før. Vi havde en hyggelig eftermiddag/aften og de fulgte mig hjem klokken 20. Lørdag arbejde jeg i hus 12 (arbejder normalt i hus 14) hele dagen, da vi ikke havde noget at lave i hus 14. Da jeg havde fået fri gik jeg hjem og spiste lidt frokost, som jeg havde fået med fra Nidia fredag og et stykke kage, som jeg havde fået af Neny på arbejde lørdag. Det er lige før jeg ikke behøver at handle selv, da pigerne næsten fodre mig, som var jeg en gås der skulle laves til foie gras!!! Og jeg kan 
bare ikke sige nej til deres mad, da det altid er så lækkert. Tror da også jeg har taget lidt på siden jeg kom, men ikke så meget, da jeg stadig kan passe alt mit tøj...heldigvis :o) Klokken 13 mødtes jeg med Nidia, da hun skulle vise mig hvor jeg kunne handle billigt frugt og kød i Sarchi. Jeg spiser en del frugt og en del er det er dyre end i DK, så er lidt pebret, når jeg nu spiser minimum 4 stykker frugt om dagen. Vi fik handlet og fulgtes retur, da Nidia bor 200 meter fra Innovaplant. Jeg gik hjem og slappede lidt af, og skrev med folk på msn. Jeg havde tirsdag snakket med Johana om at jeg gerne ville besøge Vulkan Poas, der ligger 50 km herfra. Der går dog ingen busser, så jeg var villig til at betale 2-300 kroner for en taxa dertil, og så kunne et par af pigerne jo tage med. Johana fortalte dog torsdag, at Nenys mand (Ronald) troede det ville koste minimum 4-500 kroner med en taxa, hvilket jo nok lige var i overkanten af hvad jeg ville betale. Til gengæld tilbød Ronald at køre os derop søndag, så vi kunne lave en familietur ud af det. Det var jo alletiders og derfor tog jeg til Neny lørdag eftermiddag, så jeg kunne sove der til søndag, så vi kunne komme tidligt afsted. Jeg var lidt spændt på aftenen, da jeg aldrig har været selv med Neny, uden Johana. Johana er den der forstår mit ringe spansk bedst og er den der er bedst til at forklare mig noget, hvis jeg ikke forstår det....så hun er jo altid rar at have ved hånden. Jeg var hos Neny lidt over 16, og vi havde en rigtig hyggelig 
eftermiddag og aften. Det meste af tiden så vi tv, da det jo altid er hyggeligt og rigtig god øvelse for mig. Men jeg er jo heller ikke så flydende i spansk endnu, at vi kan føre de lange samtaler, så er jo fint at have tv at være fælles om. Neny ringede til Johana, som var i San José, for at høre om hun ville kunne nå hjem til turen søndag. Det kunne hun ikke, da det regnede frygteligt i San José og de ikke rigtig kunne komme nogle veje. Så Neny ringede til Deisy, for at høre om hun havde lyst at tage med os. Det havde hun, så hun kom senere på aftenen. Jeg havde en film med, som vi/jeg så, da de to tøser faldt i søvn og Ronald og datteren så tv i soveværelset, men de var også faldet i søvn. Da filmen var færdig vækkede jeg Neny og vi gjorde os klar til natten. Deisy og jeg skulle dele datterens seng, der ikke var for stor, til to, så vi sov hoved-til-fod og fik os faktisk en ganske udmærket nattesøvn ;o) Søndag morgen stod vi først op klokken 7.20, da Neny ikke vækkede os før, fordi vejret alligevel ikke var for godt til at tage nogen steder. Vi fik os
en kop kaffe og lidt brød og så kørte vi afsted. Jeg havde fået vide af andre, at hvis det er overskyet får man ikke for meget ud af at besøge vulkanen, da man intet kan se. Men det virkede til at de andre var stemt for at køre derop alligevel, så var fint med mig. Det var temmelig koldt, da vi kørte fra Sarchi og blev bestemt ikke bedre af at køre højere op i bjergene, mod vulkanen. For selvom señorita Levinsen hellere end gerne ville besøge vulkanen, havde hun bare lige glemt den detalje at pakke VARMT tøj til turen. Så jeg var kommet afsted i cowboybukser, en undertrøje, en t-shirt og sokker i sandaler....og det var bare SLET IKKE NOK, det var knapt nok varmt nok til Sarchi! Det tog ca en times tid at køre til vulkanen, og lige såvel som en bil er en potensforlænger i DK er den det også her. Så jeg sad bag i og kunne knapt høre mig selv tænke fordi bilen var udstyret med en ordentlig djævel af en udstødning, så ingen var i tvivl om vi var på vej! Vi skulle betale for at komme op til vulkanen og Neny sagde jeg ikke måtte sige noget og bare skulle sidde helt stille omme bagi og lade Ronald betale. Det er nemlig sådan at mange turist steder er der én pris for lokale og en anden pris for turister. Vi betalte 3500 colones for 4 voksne og et barn...Neny sagde jeg formentlig skulle have betalt 3000 hvis jeg var kommet selv. Da vi kom frem var det total overskyet og tåget, da vi var kommet op i en højde af 2700 meter. I guder hvor var det koldt. Neny havde heldigvis taget en af 
Ronalds trøjer med til mig...det hjalp da lidt. Vi gik op til vulkankrateret, der er 1300 meter i diameter og efter sigende skulle være et fantastisk syn. Det kan jeg dog ikke bekræfte, da vi INTET kunne se....kun en masse tåge, desværre. Vi fik taget lidt turistbilleder foran krateret/tågen, hvor vi ryster af kulde og har dug i håret. Det er første gang jeg har haft så meget tøj på her i Costa Rica, og alligevel frøs jeg. Mine sokker var også ved at være godt våde, så hjalp heller ikke på min temperatur. Jeg fungere lidt som et menneskeligt termometer og man kan altid se på mine hænder om jeg fryser, da mine negle bliver blå....hvilket pigerne i drivhusene var meget forskrækket over første gang de så det. Jeg kan sige så meget at mine negle stort set var blå fra vi tog fra Sarchi og atter var retur til aften....brr! Vi gik videre til en lagune der lå ved siden af og vist var en afløber af vulkanen. Der var desværre heller ikke så meget at se...øv. Men til gengæld var der siddepladser og en anelse varmere. Så Neny fandt kaffe og 
chips frem, mens vi nød udsigten over lagunen/tågen. Ronald fik lokket lidt dyr frem med chips, og kaldte ivrigt på mig, så jeg kunne tage billeder. De har nemlig fundet ud af jeg er lidt pjattet med at tage billeder ;o) Efter kaffen gik vi retur til bilen, gjorde dog holdt i cafeteriet og fik en kop varm kakao inden vi kørte. I cafeteriet mødte Ronald en mand fra USA han havde solgt møbler til (Ronald er snedker/tømmer) og manden var netop ved at bygge 7 huse ved stranden. Så mens vi fik kakao fik Ronald lige en bestilling på døre til 7 huse. Manden havde sin unge Costa Ricanske kæreste med, så hun agerede tolk, da manden ikke snakkede spansk. Kæresten troede Nenys datter var MIN datter...hehe. Men kunne hun nu også være, da hun er ganske lys i huden og har lysebrunt hår. Hun er 6 år, så kunne da sagtens være min ;o) På vej ned af bjerget havde vi den flotteste udsigt, hvor vi kunne se hvordan skyerne rullede ind over bjergene....WOW...det er bare så flot. Vi gjorde holdt ved en restaurant for at få frokost....og endnu en kop varm kakao. Vi stoppede endnu en gang på vej hjem, for at købe en buket blomster til Ronalds mor, der er syg. Da de var så fine og billige nuppede jeg også lige en buket. Vi var hjemme i Sarchi omkring klokken 16 og Ronald kørte Deisy t
il bussen og mig helt hjem. Og han ville ikke have noget som helst for det....det var virkelig flinkt af ham. Han tilbød endda også at vi skulle tage af sted en anden dag, når vejret var bedre, så vi rent faktisk kunne se vulkanen ;o) Det er første gang jeg er kommet hjem til Sarchi og det var varmere her, end der hvor jeg kom fra. Så nu jeg havde fået varmen skyndte jeg mig ned for at købe lidt brød, da Leif kom til kaffe i dag (mandag). Hele ugen har det næsten været muligt at se solen gå ned bag bjergene og søndag var ingen undetagelse...sikke en solnedgang! Jeg skyndte mig at tage et par billeder, inden jeg løb over med vasketøjet. Jeg fik også lidt at spise og et bad inden jeg gik til køjs.