Jeg er ikke meget for de herreløse hunde her i Costa Rica og mener egentlig bare de skal aflives fra en kant, selvom jeg er dyreven. For de fleste af hundende sulter, halter, eller noget helt tredje, og meget få lever et ordentlig liv, så synes både de og vi ville være bedst tjent med at de ”sov ind”. Alligevel har man jo sin favorit, blandt de små kræ. Lisa og jeg kastede hurtigt vores kærlighed på en lille tæve, der holder til i kantinen hvor vi holder vores pauser. Hun er lille, har kort brunlig pels og de dejligste brune øjn, og så følger hun ofte efter mig...mi amiga :o) Hun er rigtig fin og velholdt uden nogen skavanker. Jeg har dog kun klappet hende få gange, da hun sagtens kan have lopper. Jeg har heller ikke fodret hende, da jeg jo egentlig er imod de herreløse tiggere. Da der generelt er rigtig mange herreløse hunde, er det meget svært for en herreløs-tæve at gå i fred, når hun er i løbetid. Jeg bemærkede da også for et par måneder siden, at hun lignede en der havde hygget sig med en hanhund, da hun var lidt hævet bagtil, men nå ja, naturen skal jo ha' sin 
gang ;o) To uger før jeg besøgte Panama bemærkede jeg pludselig at hun var gravid og tullede rundt med en ordentlig mavse. Der må jeg så indrømme, der kunne jeg ikke lade være med at give hende et lille stykke kylling fra min madpakke, herre Gud, tøsen er jo med hvalpe. Dagen før jeg tog til Panama var hun meget urolig og kunne ikke finde hvile, og Leif og jeg blev enige om at det vist var ved at være lige op over. Jeg foreslog han fandt en kasse med et tæppe til hende og stillede det på hans kontor...hehe...ikke en ide han bifaldte ;o) Da jeg kom retur fra Panama så jeg hende ikke de første par dage, men så onsdag var hun atter retur i kantinen, UDEN mave, men nu med bryster (hedder det egentlig det på en hund, eller er det patter eller yver?). Pigerne fortalte hun havde fået 4 hvalpe, men at de 3 desværre var døde. Jeg forklarede at det vel egentlig bare var godt de var døde, da hun jo kun lige kan finde føde til sig selv, så 4 hvalpe ville da tage livet af hende. Desuden har hun hverken arbejde eller hus, så hvordan skulle hun nogensinde kunne forsørge 4 hvalpe ;o) Tror også chefen for Innovaplant er glad for, at de 3 døde, da vi bestemt ikke har brug for flere herreløse hunde. Jeg tror vi har omkring 7-10 hunde rendende her (alt efter om der er en tæve i løbetid), dog mest ved kantinerne og ved vagten, så ser dem ikke ved mit hus, heldigvis. Mandag viste Leif mig hvor hvalpen var...hvor er den dog sød :o) 
Sådan et bette, blødt nummer, der endnu ikke kan hverken gå eller se. Moderen var der også og lå rigtig stolt og ammede. Jeg tror bestemt min lille veninde kunne få sig et forklaringsproblem, hvis det er meningen hun skulle have holdt sig inden for egne rækker. For hvalpen er hvid med sorte pletter og ligner på INGEN måde moderen...hehe...sikken en herretur hun har været på. Jeg glæder mig til at se hvor stor den bliver, da jeg har ingen ide om hvem hun har hygget sig med. Jeg vil jo gerne vise jer et billede af den lille ny, men da jeg ville tage et billede af hvalpen i går, var den væk. Jeg ved ikke om moderen eller nogle af arbejderne har flyttet den, jeg håber bare den er i god behold...og at jeg kan finde den en dag og tage et billede af den til jer og Lisa :o)I dag (20. november) gik jeg atter op for at lede efter hvalpen, da jeg har fået at vide den stadig skulle være i området, dog flyttet til et køliger sted. Jeg ledte og ledte i et kvarter, uden megen held. Så kom moderen og jeg håbede hun kunne vise mig hvor hvalpen var. Men det var som om hun ikke helt forstod hvad jeg ville have hende til. Jeg forklarede ellers at hun fik mad, hvis hun viste mig hvalpen. Det lod dog til hun helst så det var omvendt...mad først! Så jeg hentede lidt rester i køleskabet, som hun blev ganske glad for. Da hun havde spist fulgte jeg efter hende i 10 minutter, men endte blot mellem nogle træer, da hun skulle skide....hmm. Jeg satte mig på en bænk og håbede hun ville gå til hvalpen. Og mine kære venner, tålmodighed lønner sig, for endelig trissede hun ind til hvalpen, der var gemt mellem en masse ruller plastik. Og den var nøjagtig lige så sød og putte-nuttet som i sidste uge. Så jeg fik skudt disse fine billeder til jer :o) Nyd dem, for jeg tror ikke den bliver ved med at være så bette ;o)