Her kommer der en hyggelig lille historie om hvordan jeg fik besøg af en uønsket gæst, og når søster har læst den, er hun glad for hun IKKE skal besøge mig her i Costa Rica ;o)Torsdag aften, da jeg kom retur fra vaskeriet og lagde min paraply på knagerækken, synes jeg, at jeg så en skygge ud af øjenkrogen. Så måtte lige kigge en ekstra gang, og jo, der på væggen sad der en lidt for stor og lidt for lådden edderkop. Jeg mente ikke, at jeg havde inviteret Mr. Spider til aftenkaffe, for hvis han troede det var Gevalia jeg byder uventet gæster, tog han ganske fejl! Jeg vidste jo heller ikke om han var gift(ig), så ville slet ikke indlede mig i et forhold med ham og så egentlig helst han tog sine lådne ben på nakken og forsvandt ud af min hytte! Jeg gik over til Silas, da han måske gerne lige ville hilse på min gæst. Silas syntes bestemt også Mr. Spider var lige stor nok, til at være sjov. Vi fik skudt et par fotos af ham, så I kan se herligheden med egne øjne ;o) Derefter snakkede vi lidt frem og tilbage om hvordan vi kunne slippe af med ham...død eller levende. Silas foreslog den humane løsning, med et glas med et papir under, og så sætte ham fri udendørs. Jeg var bare bange for han kunne løbe djævelsk stærkt og ville ende et andet sted i hytten. Jeg var ikke for vild med at daske ham med en sko, da han muligvis ikke ville dø i første hug, men blot lande på gulvet og derefter flygte et andet sted hen. Jeg foreslog vi brugte min insektspray (der er beregnet til myre), vi var dog i tvivl om det kunne slå ham ihjel...men om ikke andet ville det forhåbentlig sløve ham, så vi kunne daske ham med en sko! Så mig op på en stol med insektsprayen, mens Silas stod 1½ meter bag mig....hehe...sikken
et mandfolk. Så var øjeblikket kommet, ville Mr. Spider overleve, flygte, springe eller måske dø efter et sprøjt af min ”livs”-eliksir. Pssst...og han faldt på gulvet, dog stadig i live. Han fik endnu et sprøjt, mens han søgte mod døren. Sprayen så bestemt ud til at forkorte hans liv, så han fik endnu et sprøjt, mens han flygtede ud under min terrasse dør. Men så let slap han ikke, Silas og jeg fulgte efter...og der på terrassen lå han og vred sig i smerte, med det ene ben krampende i luften. No mercy, endnu et sprøjt og så var han færdig som gårdsanger. Jeg er normalt ikke bange for edderkopper, men når de har flere hår på benene end jeg har, så ser jeg dem hellere døde end levende og det hurtigere end man kan nå at sige Spider Fighter. Efter Mr. Spider havde taget sit sidste åndedrag, gik Silas og jeg hver til sit...mission completed. Jeg kunne mærke min puls var lidt hurtigere end normalt og jeg må indrømme at jeg har fået et lidt andet syn på min ellers så dejlige hytte, og jeg håber virkelige ikke, at der er andre kryb af den kaliber. Silas kunne dog fortælle i dag, at han i går aftes havde fået besøg af Mrs. Spider i sin hytte, men han vidste jo hvilke metoder man skal bruge mod de sataner! Mit forhold til Mr. Spider blev ganske kort, selvom det var et forhold jeg helst var foruden. Han ligger stadig død og sammenkrøllet uden for min terrasse dør, til skræk og advarsel for andre kryb! Og må han hvile i fred ;o)