Mandag efter arbejde viste Leif mig hvor den lille hundehvalp var, inden vi gik hjem til mig til en kop te og et stykke brød med ost. Det er jo ikke altid vi har så meget tid til at snakke om løst og fast på arbejde, så er hyggeligt at mødes privat af og til :o)Tirsdag havde vi overarbejde, da vi skulle høste 150.000 Ingrid, så der var gang i butikken, som man siger! Vi der blev ekstra gik klokken 17.15...puha. Det kan altså godt mærkes i ben og ryg, et par dage efter.
Onsdag mødtes jeg med Nidia efter arbejde, og vi gik ned og handlede i Sarchi sammen. Nidias datter Maritza kan ikke gå med os, da hun har utrolig dårlig ryg. Det er noget med hun kom til skade for et par år siden, hvor der ikke blev gjort noget ved det. Så lige pludselig en dag, hvor hun skulle løfte noget, sagde det smæk og Maritza var sengeliggende i 8-9 måneder, hvor hun intet kunne. Det er kun fordi Leif har hjulpet, at hun stadig kan arbejde på Innova, da han har flyttet hende til et mere skånsomt job. Hun går ikke særlig meget, da hun har en del smerter og er til læge alt for ofte. De kan dog vist ikke gøre så meget, da skaden er sket for længe siden....men de kan forhåbentlig lindre hendes smerter. Da Nidia og jeg havde handlet, gik vi hjem til Maritza og tog sammen med hende en taxa til en restaurant i Sarchi Sur. Restauranten var ejet af kinesere og maden var bare superlækker, og ikke engang dyr. Så der kan mor og Lillan go
dt regne med at blive inviteret ned ;o) Da jeg kom retur om aftenen var der ikke noget vand, så jeg gik ned til vagten og beklagede mig. Vandet ville dog først komme retur engang torsdag, så jeg aflyste min morgenløbetur torsdag, da pigerne nok ville klage hvis jeg kom på arbejde uden et bad ;o) Torsdag eftermiddag aflyste Guadalupe IGEN mine spansktimer. Hun har bare rigtig travlt for tiden, så hun er helt vild stresset, så det forstår jeg selvfølgelig og må se om jeg kan læse lidt på egene hånd. Da jeg så havde lidt ekstra tid gik jeg i vaskeriet, men der var ingen vand, på trods af der var det i min hytte. Nå, hjem igen, og på med det ”beskidte” sengetøj...ad. I mellemtiden havde jeg også fået besøg af Mr. Spider, som I kan læse om i det forrige indlæg.Fredag morgen var der hverken lys eller vand da jeg stod op....HELT ÆRLIG!!! Man kommer helt i tvivl om man har betalt sin husleje, men nåh nej...det betaler jeg jo ikke, så det kan ikke være problemet. Strømmen kom dog efter 10 minutter og selvom der ikke var vand løb jeg alligevel min morgentur, så måtte jeg finde på en løsning, hvis vandet ikke var retur, når jeg skulle i bad. Vandet kom heldigvis retur 6.15, så jeg kunne få mit et bad og komme på arbejde til tiden. Efter arbejde var jeg med tøserne nede i byen og spise is. Det var i en rigtig isbutik, hvor jeg fik en vaffelkurv med frugt, is og pynt....mums. Der kan mor og Lillan nok også godt regne med at blive inviteret med ned ;o)
Lørdag var jeg til kaffe hos Nidia ved 15-tiden. Hendes søn, svigerdatte
r og barnebarn kom også forbi, mens jeg var der. Vi aftalte, at vi alle sammen tog ned til poolen søndag, hvis vejret var godt. Klokken 18 gik jeg hjem og under bruseren, for at gøre klar til spisning og fest med pigerne, da Corina havde fødselsdag fredag. Det vidste sig desværre at hverken Johana eller Neny kom, så det var kun Corina og jeg, samt hendes kæreste (på 45). Det var rigtig øv pigerne ikke kom, og jeg var temmelig skuffet over Johana, men jeg har dog fået at vide bagefter, at Johana havde bedt Corina om at ringe, angående hvor vi skulle spise, så hun kunne mødes med os, men det havde Corina åbenbart ikke gjort, desværre. Så vi tre tog til Naranjo, hvor vi fik os noget lækkert mad og hørte på utrolig dårlig karaoke....det burde forbydes mens man spiser. Corina og kæresten var ikke opsat på at tage ud at danse, desværre, da det jo netop var det jeg havde glædet mig til, for en gangs skyld. Så de kørte mig hjem, så jeg var hjemme kl 23...suk. Det var alt for tidligt, så jeg gik ned til vagten, for at spørge om han ville med ud at have en øl, når han havde fri klokken 00. Ved porten mødte jeg Silas, men han kunne des
værre ikke tage med, da han skulle tidligt op søndag. Jeg hellere ville have Silas med end vagten jeg ikke kender så godt, for det er for farligt for mig at gå selv, så skal have en med. Vagten ville gerne med, så vi aftalte at mødes når han havde fri. Da jeg atter kom op til hytten, bankede Silas på, han havde tabt sin nøgle. Jeg kunne ikke lige se hvad det kom mig ved, men det var jo fordi han gerne ville have mig med ned til vagten, så jeg kunne forklare det, da Silas stadig ikke snakker særlig meget spansk. Det vidste sig vagten ikke havde en ekstra nøgle, så Silas og jeg gik retur til hytterne. Jeg har jo både køkken og bad han kunne låne, men han havde brug for at komme ind, da han hverken havde penge eller andet og jo skulle på tur søndag. Så eneste løsning var, at slå en af de små ruder i døren ind, og så åbne døren indefra. Det var dog lettere sagt end gjort, men til sidst, med hjælp af en kost fik Silas smadret ruden og kunne kom ind, hvor han også havde en ekstranøgle. Klokken blev midnat og jeg gik ned til vagten, og vi gik sammen ned i byen. Der var desværre ikke så mange på værtshuset, da de fleste var gået videre til diskoteket. Men vi fik os 1½ øl og en snak, og så var jeg endelig klar til at komme hjem i seng, klokken 1.30. Da jeg kom hjem var min kammerat i Australien på msn, da det var søndag aften hos ham. Så vi skrev i knap en time, så klokken blev 2.30 inden jeg kom under dynen.Jeg havde sat vækkeuret til klokken 9, men vågnede allerede klokken 8 søndag. Jeg havde ikke fået så meget at drikke lørdag, men når jeg ikke drikker så tit, kunne det
godt nok mærkes i maven, der kørte rundt, efter rødvinen. Da der ikke var så mange på msn og ikke vidste hvad jeg skulle lave indtil klokken 10, løb jeg mig en morgentur, for at vågne ordentlig. Det gjorde godt, og efter et bad og morgenmad gik jeg over til Nidia. Vejret havde godt nok ikke været så flot da jeg stod op, men klokken 10 var det bare rigtig flot og solen stod højt på himlen. Så vi gik i samlet trop til poolen, hvor vi lå og plaskede til klokken 14. Nidias barnebarn, Brittany på 1 år, er simpelthen så sød og hun kunne fint underholde os andre. Selvom nidias søn, Wilmer kun er 21, virker han til at være en ganske god far, der sætter grænser og siger fra. Wilmer blev gift med Andrea for 3 år siden og de har været sammen i 4 år. Da vi kom hjem igen bestilte de pizza og vi spiste sammen inden Wilmer, Andrea og Brittany tog hjem. Derefter synes jeg også det var på tide jeg kom hjem og slappede lidt af, da jeg jo ikke havde fået for meget søvn. Men da jeg kom til vagten, sagde han jeg skulle ringe til Leif. Det viste at Leif gerne ville invitere mig ud at spise, sammen med to mænd, der skulle besøge gartneriet mandag, 
tirsdag og onsdag. Der røg den aften...men det lød da hyggeligt. Så klokken 18 samlede Leif mig op og vi kørte til hotellet de to mænd boede på, hvor vi skulle spise. Det var et rigtig flot sted og bestemt ikke billigt. Den ene mand, Torben, er dansker, men bor i Tokyo, og arbejder med stiklingeeksport til USA og Canada. Den anden, Thomas, er hollænder, men bor og arbejder i Vietnam, hvor han blandt andet har væksthuse. De var kommet for at se hvordan Leif producerer stiklingerne her i Costa Rica. Vi fik noget rigtig lækkert mad og havde en rigtig hyggelig aften, som jeg var glad for jeg var blevet inviteret med til. Det blev heller ikke så sent inden jeg var hjemme igen, så kunne da nå at komme ordentlig tid i seng og indhente lidt at det forsømte ;o)