28. januar 2008

Mit nye hjem

Tirsdag morgen nød jeg et dejligt varmt brusebad...ahh. Så fik jeg morgenmad inden jeg blev hentet af Torben klokken 10.15. Han havde lejet en bil og sammen kørte vi mod Nipomo, en tur på omkring 2½ time. Det var rigtig hyggeligt at snakke med Torben, da han har oplevet så meget spændende i sit liv og har en masse spændende historier. Han kan også sætte sig ind i, hvad jeg snakker om, ang at rejseVi fik frokost på Carls Jr, en lækker fastfood restaurant, inden vi kørte ud til gartneriet. Jeg blev præsenteret for Sture, min nye roomie ;o) Han er en svensk mand, sidst i 60'erne, der har sagt ja til at jeg kan bo hos ham under mit ophold. Sture har boet i USA i knap 40 år, så han er næsten mere amerikansk end svensk, selvom hans accent dog afslører hvor han kommer fra. Torben tog af sted kort efter, da han havde et møde i San Francisco om eftermiddagen. Jeg blev præsenteret for MJ (Mahmood Jafroodi) der er iraner og chefen for hele Clearwater. Derudover fik jeg også hilst på Joe Falco, der er produktionschefen. Klokken 17 kørte vi hjem til Stures hus, der ligger en 10 minutters kørsel (4-5 km) fra gartneriet. Han har et dejlig hus og jeg blev præsenteret for mit værelse med et stort klædeskab, en dejlig stor dobbeltseng og en rigtig dyne!!! Jeg har også eget bad, med badekar....ahh, luksus! Ja, der skal ikke meget til at glæde mig ;o) Jeg pakkede ud, mens Sture lavede pasta med kødboller og salat. Jeg tog lidt billeder af huset, hvor han har en masse billeder af hans to sønner, som han glædelig fortalte om. Han har Leif (32) og David (30), der er uddannet i henholdsvis flåden og flyvevåbnet, hvor de har klaret sig mere en almindelig godt! Leif er uddannet Navy Seal, der er en af de hårdeste uddannelser man kan tage, inden for flåden og Sture har et billede af David der trykker hånd med Bill Clinton efter endt uddannelse....WOW!!! Men de har det vist ikke efter fremmede, da Sture selv har licens til at flyve og har haft en privatflyver. Han har også diplom hængende fra hans første faldskærmsudspring og derudover sejler Sture også og har en sejlbåd i en havn to timer herfra. Tænk at være så aktiv, i en alder af 68! Og jeg som troede jeg skulle indlogeres hos en gammel svensk nisse, men jeg blev klogere...så det skal nok blive et rigtig interessant bekendtskab.