7. april 2008

Min sidste weekend i Californien

Lørdag morgen stod vi op kørte en tur, den samme som vi var på den første weekend vi mødtes, dog var det mig der var bag rattet denne gang. Vejret var lidt gråligt, men heldigvis ikke så koldt. Vi stoppede ind forbi den samme diner som sidst og fik frokost. På vejen hjem gjorde vi holdt ved en lille bod og købte en ordentlig bakke jordbær. Om eftermiddagen tog vi en lur ude på terassen, pakket ind i tæpper. Derefter guflede vi jordbær og jeg lavede en lille fotoserie med Stures havenisse ;o) Om aftenen så vi ”The Wizard of Oz”, da jeg havde lånt den fra en kollega, som sagde det var en klassiker jeg burde se, fordi den er rigtig god/sød. Så Leif og jeg gav os i kast med den...men ja, beklager, den fangede bare slet ikke. Så efter en time stoppede vi og slog over på tv, hvor vi så ”Catch me if you can” i stedet. Vi gik i seng omkring midnat og satte vækkeuret til, da jeg havde en aftale med mutter og søs på skype søndag.
Søndag morgen stod jeg op klokken 9, og loggede på Skype, hvor søs også var. Mor var der dog ikke endnu og Leif lå stadig i sengen, så jeg begyndte at røre dej til pandekager, så han kunne få det til morgenmad. Da vi endelig var der alle sammen fik vi sat kammeraet til, så Leif kunne hilse på familien hjemme i DK. Det var rigtig hyggeligt for alle
og Leif fik endda snakket lidt dansk med dem. Det var rart at han kunne se hvem jeg snakker om og rart for dem at se hvem jeg snakker om. Vi snakkede en times tid, derefter fik vi pandekager og kørte derefter til Santa Maria. Leif ledte efter et par film, så vi stoppede i forbi et par butikker. På vej hjem stoppede vi forbi Clearwater, da Kim, der arbejde på kontoret, havde efterladt et par frakker til mig, nu jeg drager mod det kolde nord. Da vi kom hjem tog vi en kort lur inden vi kørte ud og fik aftensmad. Da vi kom hjem var det ved at være på tide jeg fik pakket min kuffert. Leif hjalp til og efter en times tid havde vi fået det hele mast ned i kufferten, hvor der bestemt ikke var meget plads at give af...og puha hvor var den tung. Leif ville blive så længe som muligt, så da viv ar færdige med at pakke så vi Forrest Gump. Derefter lagde vi os på sengen og snakkede om hvor dejligt mit ophold havde været og hvor meget vi begge havde nydt tiden sammen. Da Leif skulle møde på arbejde klokken 6 mandag morgen blev han nødt til at køre hjem klokken 2.30....selvom det var svært at sige farvel. Da han var taget afsted lagde jeg mig til at sove, så jeg kunne nå at fange knap 4 timer inden jeg skulle op