Mandag morgen fik jeg min sidste morgenmad hos Sture, inden vi kørte mod San Luis Obispo, hvor jeg skulle med bussen. Da vi var i god tid sad vi og snakkede en halv times tid inden afgang. Det var svært at sige farvel til Sture, efter at have boet hos ham i 10 uger og har haft en rigtig dejlig tid sammen. Jeg skulle med en bus knap 4 timer mod Watsonville, hvor Finn (fra Knud Jepsen a/s) kom og hentede mig. Vi kørte ud til Speedling, hvor der var udstilling. Vi fik frokost og deltog i udstillingen indtil klokken 16, hvor vi kørte nordpå til San Francisco, hvor vi blev indlogeret på et hotel tæt ved lufthavnen. Tirsdag morgen stod vi tidligt op og fløj til Vancouver i Canada klokken 8.20. Vi var kun 13 passagerer med flyveren, så vi havde rigeligt med plads. Det var vildt mærkeligt og selv personalet jokede med det, da de bød os velkommen. Som de sagde de var glade for vi havde valgt at flyve med dem, da de ellers ikke ville have nogle passagerer overhovedet. Grunden til at vi fløj og ikke blev sendt med en senere afgang, var fordi de skulle have flyveren til Vancouver, hvor en flok passagerer ventede på returflyvningen til San Francisco. Da vi ankom til Vancouver kørte vi ud og besøgte McIntosh, et mindre gartneri uden for
byen. Derefter kørte vi en times tid og ankom til Rainbow, der var et større gartneri. Besøgene var korte, så vi var på hotellet ved 15 tiden. Da der var et par timer til aftensmad hoppede jeg i pool og spa, mens Finn fik ordnet lidt arbejde på computeren. Vi fik aftensmad på hotellet, og derefter gik vi hver til sit og til køjs. Onsdag morgen besøgte vi Burnaby Lake, der er et stort gartneri tæt ved Vancouver. Derefter skulle vi til lufthavnen for at flyve til Toronto. Vi skulle med en flyver klokken 16.20 men da vi var i rigtig god tid, fik vi ændret billetter, til en afgang klokken 13.15 i stede, så det var bare super, da vi jo så kom det tideligere til Toronto, til hotellet og i seng. Vi var ved hotellet klokken 22.30 og inden for en time var jeg under dynen. Torsdag var vi på besøg hos Westbrook, der er et stort gartneri, der har haft en del problemer med skadedyr, hvillket var ret ægerligt, da de havde utrolig flotte planter. Derefter kørte vi ud til Hendriks, der var et mindre gartneri, der lavede utrolig mange sammenplantninger. De sagde at hvis jeg havde lyst til at kigge forbi en dag, under mit ophold, var jeg mere end velkommen. Finn og jeg spiste frokost med de to gartnere fra Hendriks, inden vi
satte kurs mod Waldan Gardens. Det var det besøg jeg havde glædet mig mest til, da det er hos dem jeg skal være de næste 3 måneder. Vi mødtes med Bob og hans bror Walther, der ejer gartneriet. Walthers søn Dan (der af navnet Waldan Gardens) er gartner og den primære gartner i firmaet. Vi gik en tur i gartneriet og kiggede på kalanchoë. Vi gik med hjem til Bob efter arbejde, da det var hos ham og hans familie jeg skal bo. Vi fik et glas vin med resten af familien; konen Joana og børnene Chris (24), Jeff (22) og Amanda (20). Vi kørte sammen ud og fik aftensmad på en nærliggende fiskerestaurant. Derefter sagde Finn og jeg godnat og kørte tilbage til hotellet. Fredag morgen var vi forbi Greenex's kontor (Greenex har hjulpet mig med aftalen i USA og i Vietnam). Derefter var forbi et gartneri der desværre ikke havde tid, før senere på dagen. Så Finn kørte mig ud til Waldan Gardens, hvor vi sagde pænt farvel og tak for denne gang. Fire dage på farten med Finn var slut og jeg var nu overladt til en ny og ukendt hverdag i Canada hos Waldan Gardens og familien Newhouse.
Mandag morgen fik jeg min sidste morgenmad hos Sture, inden vi kørte mod San Luis Obispo, hvor jeg skulle med bussen. Da vi var i god tid sad vi og snakkede en halv times tid inden afgang. Det var svært at sige farvel til Sture, efter at have boet hos ham i 10 uger og har haft en rigtig dejlig tid sammen. Jeg skulle med en bus knap 4 timer mod Watsonville, hvor Finn (fra Knud Jepsen a/s) kom og hentede mig. Vi kørte ud til Speedling, hvor der var udstilling. Vi fik frokost og deltog i udstillingen indtil klokken 16, hvor vi kørte nordpå til San Francisco, hvor vi blev indlogeret på et hotel tæt ved lufthavnen. Tirsdag morgen stod vi tidligt op og fløj til Vancouver i Canada klokken 8.20. Vi var kun 13 passagerer med flyveren, så vi havde rigeligt med plads. Det var vildt mærkeligt og selv personalet jokede med det, da de bød os velkommen. Som de sagde de var glade for vi havde valgt at flyve med dem, da de ellers ikke ville have nogle passagerer overhovedet. Grunden til at vi fløj og ikke blev sendt med en senere afgang, var fordi de skulle have flyveren til Vancouver, hvor en flok passagerer ventede på returflyvningen til San Francisco. Da vi ankom til Vancouver kørte vi ud og besøgte McIntosh, et mindre gartneri uden for 
byen. Derefter kørte vi en times tid og ankom til Rainbow, der var et større gartneri. Besøgene var korte, så vi var på hotellet ved 15 tiden. Da der var et par timer til aftensmad hoppede jeg i pool og spa, mens Finn fik ordnet lidt arbejde på computeren. Vi fik aftensmad på hotellet, og derefter gik vi hver til sit og til køjs. Onsdag morgen besøgte vi Burnaby Lake, der er et stort gartneri tæt ved Vancouver. Derefter skulle vi til lufthavnen for at flyve til Toronto. Vi skulle med en flyver klokken 16.20 men da vi var i rigtig god tid, fik vi ændret billetter, til en afgang klokken 13.15 i stede, så det var bare super, da vi jo så kom det tideligere til Toronto, til hotellet og i seng. Vi var ved hotellet klokken 22.30 og inden for en time var jeg under dynen. Torsdag var vi på besøg hos Westbrook, der er et stort gartneri, der har haft en del problemer med skadedyr, hvillket var ret ægerligt, da de havde utrolig flotte planter. Derefter kørte vi ud til Hendriks, der var et mindre gartneri, der lavede utrolig mange sammenplantninger. De sagde at hvis jeg havde lyst til at kigge forbi en dag, under mit ophold, var jeg mere end velkommen. Finn og jeg spiste frokost med de to gartnere fra Hendriks, inden vi
satte kurs mod Waldan Gardens. Det var det besøg jeg havde glædet mig mest til, da det er hos dem jeg skal være de næste 3 måneder. Vi mødtes med Bob og hans bror Walther, der ejer gartneriet. Walthers søn Dan (der af navnet Waldan Gardens) er gartner og den primære gartner i firmaet. Vi gik en tur i gartneriet og kiggede på kalanchoë. Vi gik med hjem til Bob efter arbejde, da det var hos ham og hans familie jeg skal bo. Vi fik et glas vin med resten af familien; konen Joana og børnene Chris (24), Jeff (22) og Amanda (20). Vi kørte sammen ud og fik aftensmad på en nærliggende fiskerestaurant. Derefter sagde Finn og jeg godnat og kørte tilbage til hotellet. Fredag morgen var vi forbi Greenex's kontor (Greenex har hjulpet mig med aftalen i USA og i Vietnam). Derefter var forbi et gartneri der desværre ikke havde tid, før senere på dagen. Så Finn kørte mig ud til Waldan Gardens, hvor vi sagde pænt farvel og tak for denne gang. Fire dage på farten med Finn var slut og jeg var nu overladt til en ny og ukendt hverdag i Canada hos Waldan Gardens og familien Newhouse.