30. juli 2008

The big 2-4 :o)

Så kom dagen, jeg havde ventet på i et år...min fødselsdag! Dem kan man jo aldrig få for mange af ;o) Da jeg havde fødselsdag en lørdag fejrede jeg det på arbejde om fredagen. Jeg havde købt en masse småkager og slik, som jeg anrettede på et par tallerkener med små danske flag i. Jeg fik en rigtig flot buket blomster fra firmaet og en fødselsdagssang. Jeg havde også købt en stor pose karameller, som jeg delte ud til arbejderne i drivhusene, så jeg blev lige en lille smule mere populær. Efter arbejde var det hjem og i bad, inden jeg skulle på Larrys Bar om aftenen. Da der var et lotteri hvor Dave (en herlig mand midt i 60'erne fra Californien) vandt en buket blomster og et gavekort, gav han mig blomsterne, da det jo lige knap var min fødselsdag. Og så fik jeg lige en fødselsdagssang mere, samt en drink fra en af de andre mænd. Jo jeg var dagens fødselar i skysovs. Lørdag blev det så endelig min fødselsdag. Dave havde lovet at hjælpe mig med at få min scooter fixet, da den har lidt besværligheder. Så vi fik justeret et par ting og tog derefter på en formiddagstur i lokalområdet, for lige at prøve kværnen af. Det var en rigtig smuk tur, hvor vi susede af sted på snoede bjergveje og kom forbi et par søer...en utrolig smuk tur. Vi kom tilbage til byen og fik frokost, mens vi snakkede en hel masse. Dave er rigtig rar og kan en masse historier, han bor i Vietnam 4-5 måneder af året og resten af tiden bor han i skønne San Francisco! Efter frokost kørte vi tilbage til mit hotel og sagde pænt tak for en herlig formiddag. Jeg havde fået to noter fra posthuset om at der var ankommet pakker til mig, så jeg gik ned på posthuset (i silende regn) for at hente mine pakker. Da jeg kom hjem åbnede jeg pakkerne, som viste sig at de allerede HAVDE været åbnet. Herligt, der er nu ikke noget som at få en pakke andre har haft fingrene i før en selv...men sådan er det vel, når man er i et land hvor regeringen holder et vågent øje med befolkningen. Den ene pakke var fra Janni, min kære veninde fra Ebeltoft. Hun havde sendt et dameblad, matador-mix og en bog, så det var bare luksus. Den anden pakke var fra mor, der havde sendt en bluse, som efter sigende skulle være nyeste mode i DK...ja man er jo ved at være lidt ud-dateret ;o) Mor ringede kort efter og vi fik os en bette snak. Hun fortalte også at der var et par hilsner mere på vej fra DK (måske fra Mette og papa), så jeg har lidt mere at se frem til. Om eftermiddagen var jeg til chokolade-buffet med Lai og Nghom på Sofitel. Pascal, der står for køkkenet på Sofitel, kom og ønskede tillykke med fødselsdagen og tilbød os champagne :o) Lai og Nghom havde en gave med til mig, en vietnamesisk træ-cykel, hvor der var en hilsen på. Den var bare rigtig fin. Mens vi nød varm chokolade og kager fra buffeten kom Tony forbi, der også arbejder på hotellet og sang en sang og ønskede tillykke. Efter eftermiddagskaffen kørte vi på marked, hvor vi mødtes med Lan, der også havde en bette gave til mig, en broche. Derefter kørte vi til en restaurant, hvor vi mødtes med Linh og Chau. De havde en flot fødselsdagskage med, med tal-lys...dog havde de taget 2 og 3 med, i stedet for 2 og 4...hehe, så dem må jeg vente med at brænde til jeg runder 32 ;o) Vi spiste aftensmad sammen og bagefter nød vi den fine kage, som dog var knap så fin, da Lai kom til at tabe den på gulvet....ups! Klokken 20.30 kørte vi hjem ad og jeg sagde pænt tak til pigerne for en rigtig hyggelig fødselsdag. Da jeg kom hjem var jeg så heldig at der var ”Casino Royal” på tv, så den nød jeg som er perfekt afslutning på en skøn-herlig føs'dag :o)
I mandags kom der to breve med posten, fra far og Mette, som også lige ville ønske tillykke med de nu 24 somre på bagen....og jeg har hørt der er endu et par breve på vej! Jeg vil også gerne sige tak til alle jer der har sendt sms'er og mails...det er rart at vide, at bare fordi jeg ikke er i DK tænker folk stadig på mig og sender mig en venlig tanke på min store dag....det er jo kun en gang man runder 24 :o)