Forrige lørdag var jeg jo til bryllup hos min chef, Nghia. Jeg var ret så spændt på hvordan det ville forløbe. Jeg havde fået syet mig en flot traditionel Ao Dais, som jeg skulle have på til lejligheden. Jeg var inviteret til at komme til kirke klokken 9.30, men det skippede jeg dog, da jeg var lidt sent ude fredag aften. Så jeg tog i stedet til receptionen klokken 11.30. Jeg havde inviteret min ven, Art, med til brylluppet, da han ikke har oplevet et vietnamesisk bryllup og da jeg ikke var så opsat på at skulle af sted selv, da der næppe ville være for mange andre udlændinge. Vi ankom klokken 11.25 og fik hilst pænt på det flotte brudepar, som hilste pænt på alle der kom. Da vi var blandt de første, var der nok af pladser at vælge imellem, da der i alt var inviteret 500 gæster!..hvilket jeg har fået at vide er ganske normalt for vietnamesiske bryllupper. I løbet af den første halve time ankom alle gæsterne og vi kom til at sidde sammen med nogle af mine kollegaer fra arbejde. Klokken 12 var der præsentation af brudeparret og deres familier, som blev skudt i gang med at brudepiger og svende dansede. Så var der lidt fyrværkeri og så skulle der skænkes op i glassene, mens ”Michael Learns To Rock” drønede ud af højtalerne...lidt pudsigt at høre dem. Mens præsentationen fortsatte kom der mad på bordene, for vi skulle igennem 7 retter, så det var jo om at komme i gang. Mens vi guflede i os skiftede bruden kjole og derefter var parret rundt og hilse på ALLE gæsterne og få taget billeder sammen med dem. Maden var ganske udmærket og der var (så vidt vides) ing
en suspekte retter på menuen....jeg har lært ikke at spørge ;o) Vi hyggede os ved bordet og fik gumlet os igennem de 7 retter, som blev serveret i løbet af 1½ times tid. Da brudeparret var færdige med at hilse på gæsterne, omkring klokken 13, var der folk der sang for parret, som en slags karaoke, hvor man gik op og sang hvad man havde lyst til. Der var en af drengene der arbejder i et af drivhusene med kalanchoë der havde lovet at synge for mig til brylluppet, og sørme så, det gjorde han! Det lød ikke engang helt tosset ;o) Da der var sunget 3 sange var det som om en alarm var gået...og i løbet af 20 minutter var de 500 gæster ude af døren!!! Så klokken 13.40 besluttede Art og jeg at vi også ville hjem af, da der ikke var mange andre gæster tilbage og personalet var begyndt at rydde servicen af. Så vi gik ud og sagde pænt farvel til det lettere udmattede brudepar (hvor bruden endnu en gang havde skiftet kjole). Vi blev hentet af en taxi og jeg var hjemme på mit værelse klokken 13.50....det er hvad man kan kalde for et hurtigt bryllup...det kan knapt nok gøres hurtigere i Las Vegas! Det havde været et par hyggelige timer og jeg var glad for jeg fik muligheden for at være med til at fejre Nghia og hans brud. Og jeg var glad for at jeg havde min Ao Dais på, som alle synes var super flot. Jeg har fået en del kommentarer på arbejde om at jeg er stor og tyk, så var rigtig dejligt at høre at de alle synes jeg så rigtig flot ud i min vietnamesiske kjole :o)
en suspekte retter på menuen....jeg har lært ikke at spørge ;o) Vi hyggede os ved bordet og fik gumlet os igennem de 7 retter, som blev serveret i løbet af 1½ times tid. Da brudeparret var færdige med at hilse på gæsterne, omkring klokken 13, var der folk der sang for parret, som en slags karaoke, hvor man gik op og sang hvad man havde lyst til. Der var en af drengene der arbejder i et af drivhusene med kalanchoë der havde lovet at synge for mig til brylluppet, og sørme så, det gjorde han! Det lød ikke engang helt tosset ;o) Da der var sunget 3 sange var det som om en alarm var gået...og i løbet af 20 minutter var de 500 gæster ude af døren!!! Så klokken 13.40 besluttede Art og jeg at vi også ville hjem af, da der ikke var mange andre gæster tilbage og personalet var begyndt at rydde servicen af. Så vi gik ud og sagde pænt farvel til det lettere udmattede brudepar (hvor bruden endnu en gang havde skiftet kjole). Vi blev hentet af en taxi og jeg var hjemme på mit værelse klokken 13.50....det er hvad man kan kalde for et hurtigt bryllup...det kan knapt nok gøres hurtigere i Las Vegas! Det havde været et par hyggelige timer og jeg var glad for jeg fik muligheden for at være med til at fejre Nghia og hans brud. Og jeg var glad for at jeg havde min Ao Dais på, som alle synes var super flot. Jeg har fået en del kommentarer på arbejde om at jeg er stor og tyk, så var rigtig dejligt at høre at de alle synes jeg så rigtig flot ud i min vietnamesiske kjole :o)