Så kom de ENDELIG! Jeg har glædet mig længe til deres besøg, så da der kun var få dage tilbage var det næsten ikke til at forstå at de virkelig ville komme og besøge mig. På grund af en lang mellemlanding i Bangkok ville de først komme her til Dalat tirsdag morgen klokken 8. Jeg havde lovet at komme og hente dem i lufthavnen og for at tage numsen på dem havde jeg fået fat i en sort paryk, samt iført mig min ao dais (vietnamesiske kjole). Lars havde aller venligst bedt om at jeg medbragte et skilt, nu jeg havde gjort det til far i Canada. Så jeg havde en stykke papir med, hvorpå der stod ”Welcome! Mr. and Mrs. Denmark, Million Dollar Hotel, Dalat”...jojo, fint skal det være. Lufthavnen her er ikke særlig stor, så man kan stå udefra og se folk komme af flyveren, så jeg spottede dem hurtigt og min taxi-chauffør viftede med skiltet til dem, da de kom ind i ankomsthallen. Så kom Mette ud, men pokkers også, hun fandt mig med det samme...haha. Selvom jeg havde gjort mit yderste for at narre dem stak jeg alligevel en del ud fra mængden, der ellers kun udgjorde små vietnamesiske taxi-chauføre, der
ventede på gæster. Så Mette og jeg fik os en ordentlig krammer, for første gang i lang tid. Lars kom kort efter slæbende med bagagen og han var glad for at se jeg havde et skilt med. Hvor var det bare dejligt at se dem! Vi kørte de 25-30 km hjem til Dalat, hvor de blev indlogeret på et værelse over for mit. Der var en fin blomsterdekoration til dem på værelset, så de rigtig følte sig velkomne. De fik pakket lidt ud og derefter fik vi morgenmad. Vi fik ommelet, juice og kaffe. Det var en brat opvågning her på den første dag at komme i lag med vietnamesisk kaffe, da det er sort som tjære og smager stort set lige sådan. Så den kaffe blev der ikke drukket meget af! Da vejret var super og dagen jo stadig var ung besluttede vi os for at komme ud og kigge lidt på omgivelserne, Mine gæster var en smule trætte efter turen, men vi var alle (især jeg) indstillet på at vi bare skulle klø på, for at undgå evt jet-lag og i stedet sove igennem til aften. Så vi nød dagen i Dalat, hvor de fik et indtryk af hvordan min ”hjemby” er. Vi startede med at gå et smut forbi markedet, hvor de så alt i frugt, grønt, blomster, tørvarer og ikke mindst kød og fisk! Fiskene var stadig i live og plaskede rundt i store kar. Kødet var heller ikke mange timer gammelt, 
men når først solen kommer igennem er lugten på ingen måder særlig indbydende. Så der gik lige et par timer inden de var klar til frokost! De fik også hilst på et par gadesælgere, som Mette overhovedet ikke kan finde ud af at sige nej til. Hun vil jo ikke købe noget, men synes heller ikke hun vil sige nej eller bare vende ryggen til og gå. Det får hun forhåbentlig lært inden ferien er ovre! Derefter gik vi en tur rundt om søen, hvor vi gjorde stop ved et lille tempel, hvor vi nød vores medbragte frugt. Vejret var rigtig flot og Mr and Mrs Denmark skulle lige vænne sig til det, men de syntes det var alletiders, selvom det var lidt varmt.Om eftermiddagen var Ann (her fra hotellet) med os på marked, hvor vi skulle kigge på stof til Mette og Lars. Lars ville gerne have et par jakkesæt og Mette ville gerne have et par kjoler. Så vi fik bladret lidt forskelligt igennem, da der jo er nok at vælge imellem og efter et par forskellige boder fik de valgt noget stof. Bagefter tog vi til skrædderen, hvor Lars blev målt op og fik bestilt to sæt, et i sort og et i gråt. Derefter kørte vi til en anden skrædder, hvor Mette blev målt op til kjolerne. Hun havde en ide om hvad hun ville
have, men når man så får smidt et par kataloger i hovedet og skal vælge design for ærmer, krave, længe, vidde mm er det lige pludselig knap så let. Og for de der kender Mette ved I jo godt hvor sej hun kan være når hun HELT SELV skal bestemme. Så det blev til meget ”jamen, hvad synes I?”....hehe. Nå, men hun fik bestemt sig, så vi begav os retur til hotellet. Lars sad bag på Ann, hvilket så noget spøjst ud, da han jo rager et hoved op over hende. Jeg havde Mette bag på min kværn, hvilket er første gang jeg har kørt med andre bagpå. Det gik nu fint, selvom det var som at køre med en kæmpe sæk kartofler.Da vi kom hjem gik vi over på V-Cafe for at få aftensmad. Dave gjorde os selskab, da han skulle rejse hjem til USA den næste dag. Vi havde en rigtig hyggelig middag og Mette og Lars nød den anderledes mad, som Lars med møje og besvær fik indenbords med pindene. Til dessert havde jeg en lille overraskelse til dem. Vi har jo ikke set hinanden i over et år, så jeg synes vi skulle fejre vores fødselsdage, nu vi var sammen. Så om morgenen før jeg hentede dem i lufthavnen havde jeg været hos bageren og hentet en lagkage, hvorpå jeg fik d
em til at skrive ”Tillykke Mette & Lars”. Så da jeg bad om dessert dæmpede tjenerne belysningen, satte fødselsdagsmusik på og kom ind med kagen med lys i! Mette var helt rørt. Det var bare alletiders overraskelse. Vi nød kagen og jeg havde små føs'dags gaver til dem. Jeg havde også en gave til Dave, nu han rejser. Og sørme om han ikke også havde en gave til mig. Sikke dog en herlig fødselsdag for os alle :o)Da vi var færdige og fik sagt farvel til Dave gik vi hjem til hotellet, hvor Hr og Fru Danmark var mere end klar til at gå til køjs. Så de gik i seng, mens turguiden lagde billeder op fra dagens oplevelser, så alle de kære hjemme i DK kan følge med. Og ja, jeg beklager det har taget lidt tid for mig at få skrevet blog om ferien. Men bedre sent end aldrig :o)